SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om, hvad det ville koste at indføre laboratorietest i form af hhv. FTRI og GCMS af kvalitet og indhold af stoffer i tilknytning til de eksisterende fixerum, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

16. april 2018

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:

SUU almindelig del – spm. nr. 717

Sundheds- og Ældreministeriet har pr. mail d. 21. marts 2018 bedt Sundhedsstyrel-

sen om at bidrage til besvarelsen af SUU spørgsmål alm. del 717, som lyder:

Vil ministeren redegøre for, hvad det ville koste at indføre laboratorietest i

form af henholdsvis FTRI og GCMS af kvalitet og indhold af stoffer i tilknytning til

de eksisterende fixerum?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Sundhedsstyrelsen har indhentet bidrag til besvarelsen fra Christian Lindholst, in-

stitutleder på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Herudover har Sund-

hedsstyrelsen haft kontakt med stofindtagelsesrummene for at indhente oplysninger

om nuværende åbningstider og bemanding.

Test af stoffer i tilknytning til stofindtagelsesrum ved brug af metoderne FTIR

og GCMS

Der eksisterer på nuværende tidspunkt fem stofindtagelsesrum i Danmark, herun-

der to stofindtagelsesrum i København, og ét stofindtagelsesrum i henholdsvis

Aarhus, Odense og Vejle.

Sundhedsstyrelsen har i besvarelsen opstillet tre forskellige scenarier for laborato-

rietest i form af FTIR og GCMS i tilknytning til stofindtagelsesrummene:

1. Stoftest ved brug af FTIR.

2. Stoftest ved brug af GCMS.

3. Stoftest ved brug af FTIR kombineret med GCMS-test på centrale labora-

torier.

I det følgende vil de tre scenarier blive beskrevet, herunder en nærmere beskrivelse

af fordele og ulemper ved brug af henholdsvis FTIR og GCMS samt etablerings-

og driftsomkostninger for de enkelte scenarier.

Scenarie 1: Opstilling af FTIR i forbindelse med stofindtagelsesrum

FTIR (Fourier-transformeret infrarød spektroskopi) er en analyseteknik, som i løbet

af få minutter og med rimelig sikkerhed, kan bestemme identiteten af en række

kendte, euforiserende stoffer. Apparatet er robust og let at betjene, hvorfor det kan

anvendes til feltarbejde, udenfor et almindeligt laboratoriemiljø. Apparatet analyse-

Sagsnr. 1-2613-184/1

Reference MWK

T +4572222400

E [email protected]

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om, hvad det ville koste at indføre laboratorietest i form af hhv. FTRI og GCMS af kvalitet og indhold af stoffer i tilknytning til de eksisterende fixerum, til sundhedsministeren

rer en stofprøves evne til at absorbere infrarødt lys og beregner på baggrund heraf

identiteten af indholdsstoffet. FTIR kan desuden i begrænset omfang anvendes til

renhedsbestemmelse af kendte stoffer i simple blandinger, eksempelvis MDMA i et

pulver.

FTIR er en forholdsvis billig analyseteknik. Der kræves ikke nødvendigvis en stor

kemisk viden for at fortolke resultatet, hvis dette er entydigt. Analysen ødelægger

ikke prøvematerialet, hvorfor brugeren kan få sit stof tilbage efter analysen.

Teknikken er mest velegnet til identifikation af rene stoffer, eller simple blandin-

ger. Hvis flere stoffer blandes sammen, vil resultatet blive vanskeligere at fortolke

og dermed bidrage til en øget analyseusikkerhed. Teknikken er ikke optimal over-

for stoffer, som forekommer i lav koncentration i eksempelvis en ecstasytablet.

Man skal derfor være opmærksom på analyseteknikkens begrænsninger og afstå fra

at udtale sig om enten stofidentitet og/eller stofkoncentration, hvis resultatet er

uklart. Teknikken forbedres dog løbende med opdatering af de indbyggede søge-

biblioteker.

FTIR vil kunne opstilles i forbindelse med de eksisterende stofindtagelsesrum og

kræver ikke megen plads. Betjening og daglig vedligehold af apparatet kræver let

uddannet personale. Det er dog ikke nødvendigt med en stor kemisk viden for at

anvende FTIR på brugerniveau. Vigtigst er det, at kende analyseteknikkens be-

grænsninger, så man undlader at udtale sig i sager, hvor resultatet er uklart, ligesom

det er vigtigt ikke at overfortolke resultatet.

Et FTIR apparat kan erhverves skønsmæssigt fra 100.000 kr. pr. apparat. Dertil

kommer udgifter til oplæring af personale samt løbende udgifter til drift, service og

opdatering af apparaturets søgebiblioteker, skønsmæssigt 10.000 – 50.000 kr. pr.

apparat årligt afhængigt af belastning. Herudover er der udgifter forbundet med

eventuel ansættelse af personale, som skal betjene og fortolke resultaterne. Dette

vil kunne gøres af en laborant, en kemiker eller en person med tilstrækkelig teknisk

indsigt i analyseteknikken. Selv om den daglige betjening af apparaterne kan udfø-

res af personer uden stor kemisk viden, anbefales det at etablere en central videns-

base bestående af en eller flere personer med en større erfaring og indsigt i analyse-

teknikken.

Der pågår i øjeblikket forsøg med anvendelse af FTIR til stofidentifikation ved

stofindtagelsesrummet Skyen ved Mændenes Hjem.

Scenarie 2: Opstilling af GCMS i forbindelse med stofindtagelsesrum

GCMS (Gaskromatografi med massespektrometrisk detektion) er velegnet til iden-

tifikation og koncentrationsbestemmelse af flygtige, organiske stoffer, heriblandt

hovedparten af alle kendte euforiserende stoffer. Analyseteknikken er meget speci-

fik og vil kunne adskille og identificere de fleste aktive komponenter (euforiseren-

de stoffer og tilsætningsstoffer) i en stofblanding. Den gaskromatografiske analyse

vil desuden give en relativt sikker koncentrationsbestemmelse af en række kendte

stoffer også selvom de forekommer i blandinger med andre stoffer.

Gaskromatografi er en mere omkostningsfuld analyseteknik end FTIR, og kræver i

højere grad uddannet personale til betjening, resultatfortolkning og vedligehold.

Der vil desuden være behov for tilførsel af laboratoriegasser (kvælstof og helium),

ligesom der stilles krav til udsugning og i et vist omfang støjreduktion. Forarbejd-

ning af prøver kræver desuden anvendelse af organiske opløsningsmidler, som bør

Side 2

håndteres i stinkskab af arbejdsmiljømæssige årsager. En enkelt analyse kan gen-

nemføres på ca. en time under optimale forhold, men svartiden vil normalt være

længere. En del af stofprøven går tabt ved analysen. Flere af de stofindtagelsesrum

som Sundhedsstyrelsen har været i kontakt med vurderer, at det vil være en barriere

for deres brugere, hvis der er en lang svartid på stoftesten.

Et GCMS apparat kan skønsmæssigt erhverves fra 700.000 kr. pr. apparat. Udgif-

terne til service og drift vil variere afhængigt af hvilken løsning der vælges, men

vurderes skønsmæssigt at udgøre fra 100.000 kr. årligt pr. apparat afhængigt af be-

lastning. De største omkostninger vil være forbundet med personale. Betjening og

vedligehold af et GCMS apparat kræver laboratorieuddannet personale på labo-

rantniveau. Indkøring og fortolkning af resultater kræver personale på kemikerni-

veau.

Scenarie 3: Opstilling af FTIR ved stofindtagelsesrum i kombination med be-

kræftende analyse på centralt laboratorium

Som alternativ til etablering af en fuld brugerrettet analyseordning ved hvert enkelt

stofindtagelsesrum, vil det være muligt at etablere en to-trins ordning, hvor de ind-

ledende analyser foretages lokalt, med mulighed for opfølgende, bekræftende ana-

lyse ved et centralt laboratorium. Ved denne ordning placeres FTIR eller andet lig-

nende let-betjeneligt analyseudstyr lokalt ved stofindtagelsesrummene. Ved tvivls-

tilfælde vil en mere sikker analyse kunne rekvireres fra et tilknyttet analyselabora-

torium.

Bekræftende analyser vil eksempelvis kunne udføres ved de tre retskemiske afde-

linger i København, Aarhus og Odense, som i forvejen udfører narkotikaanalyser

for Rigspolitiet. Her er det nødvendige analyseudstyr samt den faglige ekspertise til

stede. Den opsamlede viden fra analyserne vil samtidig kunne indgå i det eksiste-

rende nationale overvågningsprogram af nye psykoaktive stoffer, som bl.a. danner

udgangspunkt for forebyggelsestiltag og lovgivning på stofområdet. De retskemi-

ske afdelinger vil desuden kunne levere faglig sparring tilbage til personalet ved

stofindtagelsesrummene angående analyseteknik og ændringer på stofområdet.

Prisen for etablering af FTIR ved stofindtagelsesrummene er beskrevet under sce-

narie 1. Der eksisterer foruden FTIR også andet let-betjeneligt analyseudstyr, som

vil kunne erhverves til denne opgave.

En bekræftende analyse vil kunne udføres fra omkring 1.500 – 2.500 kr. pr. prøve

afhængig af svartid, kvalitet og rapporteringskrav.

Etablerings- og driftsomkostninger

I forhold til beregning af udgifterne i forbindelse med etablering og drift af labora-

torietest i form af FTIR og GCMS på de fem stofindtagelsesrum, vil driftsomkost-

ningerne variere i forhold til åbningstider og nuværende bemanding, da særligt

GCMS kræver særligt uddannet personale. I tabel 1 ses en oversigt over åbningsti-

der og nuværende bemanding i de fem stofindtagelsesrum.

Side 3

Tabel 1. Åbningstider og bemanding stofindtagelsesrum

Stofindta-

gelsesrum

Åbningsti-

der

Bemanding

København

Skyen

Kl. 7.15-22

alle dage

Sygeplejer-

sker, social-

pædagogisk

personale

København

Døgnåbent

alle dage

Sygeplejer-

sker, social-

pædagogisk

personale

Aarhus

Kl. 8-15

alle dage

Sygeplejer-

sker, SOSU-

assistenter,

pædagogisk

personale

Odense

Man-fre kl. 8-

Lørdag kl. 9-

SOSU-

assistenter og

pædagogisk

personale

Vejle

Man-fre kl. 9-

15, lørdag

kl. 9-14

Sygeplejersker,

SOSU-

assistenter, pæ-

dagogisk per-

sonale

Alle fem stofindtagelsesrum har pædagogisk personale samt sundhedspersonale an-

sat, hvilket enten er sygeplejersker og/eller sosu-assistenter. Det vurderes at det

nuværende personale i et vist omfang vil kunne betjene og fortolke resultater fra

FTIR eller andet letbetjeneligt analyseudstyr. Alternativt vil der skulle ansættes la-

boratorieuddannet personale. Det nuværende personale vil ikke kunne betjene

GCMS udstyr, hvorfor der skal ansættes personale til dette, hvis man beslutter sig

for scenarie 2.

I tabel 2 kan ses en opsummering af estimerede etablerings- og driftsudgifter pr.

stofindtagelsesrum for hvert af de tre scenarier. Det er vigtigt at understrege at der

er tale om et overslag. Det vil kræve nærmere undersøgelser af driftsomkostninger-

ne, herunder afklaring om behov for ekstra personale samt indhentning af diverse

tilbud, for at kunne udarbejde et mere præcist estimat af omkostningsniveauet.

Tabel 2. Etablerings- og driftsudgifter pr. stofindtagelsesrum for scenarie 1-3.

Scenarie Etableringsudgifter Driftsudgifter

100.000 kr. pr. FTIR 10.000-50.000 kr. pr.

apparat

år

Bemanding

Udgifter til oplæ-

ring af nuværende

personale og/eller

lønudgifter til an-

sættelse af supple-

rende personale

Lønudgifter til

ansættelse af ud-

dannet personale

til betjening og

tolkning af

GCMS-analyser.

Udgifter til oplæ-

ring af nuværende

personale og/eller

lønudgifter til an-

sættelse af supple-

rende personale til

betjening og tolk-

ning af FTIR-

analyser.

700.000 kr. pr.

GCMS-apparat

100.000 kr. pr. år

100.000 kr. pr.

FTIR-apparat

10.000-50.000 kr. pr.

år til service/drift af

FTIR-apparat

1500-2500 kr. prøve

analyseret ved centralt

laboratorium

Side 4

Sundhedsstyrelsens vurdering

På baggrund af ovenstående beskrivelse, vurderes det at være relativt kompliceret

og omkostningsfuldt at opstille GCMS apparatur i forbindelse med hvert af de ek-

sisterende stofindtagelsesrum (scenarie 2). Etablering af FTIR stoftest alene (scena-

rie 1) er mindre kompliceret og omkostningsfuldt, men her vil der være usikkerhe-

der og begrænsninger ift. analyseteknikken. FTIR-testen kan fx ikke bruges til at

teste komplekse stofblandinger eller stoffer med lave koncentrationer, og man bør

være varsom med at udtale sig om uklare resultater.

En central analyseordning i tilknytning til stofindtagelsesrummene (scenarie 3)

vurderes derfor at være et mere realistisk scenarie. Det er dog også her vigtigt at

være opmærksom på FTIR-testens begrænsninger samt den længere svartid på

GCMS-testen, som kan være en barriere for stofindtagelsesrummenes brugere.

Med venlig hilsen

Maria Koch Aabel

Specialkonsulent

Side 5