SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om, hvilke sygdomme de 13.600 danskere dør af, som hvert år lider en tobaksrelateret død, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 14-05-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1802660

Dok. nr.: 605549

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 710 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 710:

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke sygdomme de 13.600 danskere dør af, som

hvert år lider en tobaksrelateret død, herunder hvilket sygdomsforløb patien-

terne med de fem mest typiske sygdomme typisk går igennem op mod deres

rygerelaterede dødsfald.”

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:

”Sygdomme,

som forårsager tobaksrelateret død

Sundhedsstyrelsen har indhentet bidrag fra Statens Institut for Folkesundhed som op-

lyser, at de hyppigste dødsårsager som følge af rygning, i prioriteret rækkefølge, er:

1. Lungekræft

2. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

3. Iskæmisk hjertesygdom

4. Blodprop i hjernen eller hjerneblødning (Apopleksi/Stroke)

5. Andre hjertekarsygdomme (fx blodprop i lunge og hjertestop).

Derudover øger rygning også risikoen for

–

og bidrager dermed til dødeligheden af

–

en række kræftsygdomme som kræft i spiserør, livmoderhalskræft, tyk- og ende-

tarmskræft, nyrekræft, kræft i strubehoved, leverkræft, kræft i næsehulen, spiserørs-

kræft, kræft i mundhulen, kræft i æggestokke, kræft i bugspytkirtel, kræft i svælg,

mavekræft samt kræft i urinleder og urinblære.

Rygning forøger også risikoen for en række andre sygdomme, herunder fx diabetes og

leddegigt.

Typiske sygdomsforløb frem til død for de 5 hyppigste sygdomme

Det typiske sygdomsforløb for en patient, der dør af en af disse sygdomme, er be-

skrevet i korte afsnit nedenfor. I afsnittene beskrives sygdommens symptomer, udvik-

ling og forløb, og hvordan den kan føre til patientens død. Der er vigtigt at bemærke,

at der er tale om en udtalt generalisering i forhold til sygdomsforløbet, da patienter

er forskellige, og deres sygdomsudvikling og behandling tilsvarende forløber individu-

elt.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om, hvilke sygdomme de 13.600 danskere dør af, som hvert år lider en tobaksrelateret død, til sundhedsministeren

Lungekræft

Omkring 4.500 mennesker udvikler årligt lungekræft i Danmark

I 80-90 pct. af tilfæl-

dene er tobaksrygning årsagen hertil. Ca. 3.700 mennesker dør årligt af lungekræft.

Lungekræft udvikler sig hurtigt, og bliver oftest først opdaget i et stadie, hvor kræften

har spredt sig, og det derfor ikke er muligt at operere og fjerne svulsten. Men overle-

velsen er dog forbedret de seneste år på grund af udvikling i de livsforlængende be-

handlingsformer som kemoterapi og strålebehandling.

Symptomerne på lungekræft er i starten af sygdomsforløbet typisk vedvarende hoste,

blodigt opspyt og gentagne lungebetændelser. Senere i forløbet kommer der tilta-

gende åndenød, vægttab og træthed, samt symptomer fra de organer, som kræften

har spredt sig til. Det kan dreje sig om sige synkebesvær og smerter fra bevægeappa-

ratet samt hovedpine, desorientering og kramper ved spredning til hjernen. Sygdom-

men påvirker også ofte patientens kropsopfattelse, humør og relationer.

KOL

Ca. 325.000 mennesker i Danmark har KOL. Årligt får omkring 10.000 mennesker syg-

dommen, der for 85

–

90 pct. vedkommende kan tilskrives tobaksrygning. Årligt dør

ca. 3.400 mennesker af sygdommen.

KOL er en kronisk lungesygdom, hvor der er en forsnævring af luftvejene og ødelæg-

gelse af lungevævet. Ofte er op mod halvdelen af lungefunktionen tabt, når sygdom-

men diagnosticeres. Symptomerne er hoste, slim i luftvejene og åndenød samt gen-

tagne bronkie- og lungeinfektioner. De tiltager i hyppighed - gradvist over flere år.

Desuden er der perioder med akut forværring, ofte i forbindelse med infektion, som

eventuelt kræver sygehusindlæggelse med understøttelse af vejrtrækningen eller i

værste fald respiratorbehandling. Sidst i sygdomsforløbet er der åndenød selv i hvile

og patienten er præget af et tiltagende lavt funktionsniveau med forringet livskvalitet

i hverdagen, angst, depression og social isolation. Mange patienter får også følgesyg-

domme, som fx hjertesygdom, lungekræft og generel svækkelse af muskler og knog-

ler. Patienterne dør oftest af lungebetændelse med akut forværring af symptomerne,

blodprop i lungen, akut lungesvigt eller punkteret lunge.

Det er ikke muligt at helbrede KOL, men sygdomsudviklingen kan bremses ved be-

handling mod infektioner, luftvejsudvidende medicin, rygestop og fysisk træning.

Iskæmisk hjertesygdom

Der registreres årligt 19.000 sygehusindlæggelser blandt mænd og 10.000 blandt

kvinder med iskæmisk hjertesygdom (blodprop i hjertet, myokardieinfarkt og hjerte-

krampe). Tobaksrygning er en af de væsentligste risikofaktorer for sygdommene. Der

dør årligt ca. 3.700 mennesker af sygdommene.

Ved iskæmisk hjertesygdom er der forsnævring og/eller blodprop i hjertets blodårer,

hvilket fører til skader på hjertemuskelvævet. Sygdommen kan opstå akut og kan

være livstruende. Symptomerne kommer typisk i form af pludselige anfald som en

knugende smerte i brystet (angina pectoris) med udstråling til armen, åndenød eller

kvalme evt. med kvælningsfornemmelse, angst eller panik, men kan også starte mere

Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Fol-

kesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark

–

sygdomme. København: Sund-

hedsstyrelsen; 2015.

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om, hvilke sygdomme de 13.600 danskere dør af, som hvert år lider en tobaksrelateret død, til sundhedsministeren

langsomt med en tiltagende ubehagsfølelse i arme og bryst. Disse anfald, som oftest i

begyndelsen varer nogle minutter, kan udløses af bl.a. anstrengelse og kulde og kan

ofte behandles medicinsk, hvilket kan afhjælpe sygdommen for en tid. Ved fremad-

skridende sygdom eller akutte omfattende skader på hjertet dør patienten inden for

kort tid, hvis blodforsyningen til hjertemusklen ikke genskabes. Heldigvis overlever de

fleste efter indlæggelse og behandling med opløsning af blodproppen eller ballonud-

videlse. Nogle patienter får dog varierende følger: Hjerterytmeforstyrrelser eller hjer-

tesvigt, hvor hjertet ikke pumper tilstrækkeligt og således kan medføre både lungebe-

svær og kredsløbsforstyrrelser. Mange patienter har desuden andre sygdomme som

fx KOL og type-2 diabetes. Nogle patienter oplever også angst og depression i forbin-

delse med og efter sygdommen.

Apopleksi

Der dør årligt ca. 3.300 mennesker af apopleksi. Tobaksrygning er en væsentlig risiko-

faktor hos midaldrende og ældre.

Apopleksi er en blødning eller blodprop i hjernen, som giver skader på hjernen og

derfor tab af kropsfunktioner. Symptomer er pludseligt indsættende, hyppigst halvsi-

dig lammelse af krop eller ansigt, taleforstyrrelser, synsændringer, problemer med at

styre bevægelser, påvirket bevidsthed og svimmelhed. Ved omfattende skader på

hjernen dør patienten indenfor kort tid, andre overlever med varierende grader af

funktionsnedsættelse betinget af omfanget af hjerneskaden og hvilke områder, der

er ramt. Der kan være lammelser, synkebesvær, inkontinens, synsproblemer, epilepsi,

svigtende sprogfunktion, træthed, depression, kognitiv svigt, følelsesmæssige ud-

sving, ændret personlighed og påvirkede relationer. Med funktionsnedsættelsen føl-

ger risiko for komplikationer som fald, smerter, kontrakturer, tryksår, urinvejsinfekti-

oner, lungebetændelse samt blodpropper i hjerne, lunge og ben.

Behandlingen fokuseres i den akutte fase på at begrænse hjerneskaden ved at stoppe

blødningen eller fjerne blodproppen. Derefter er der ofte behov for længerevarende

genoptræning samt medicinsk behandling til forebyggelse af komplikationer.

Andre hjertekarsygdomme (fx blodprop i lungen og hjertestop)

Der dør årligt ca. 1.100 mennesker af disse sygdomme, en andel af dødsfaldene kan

tilskrives rygning.

Hjertestop medfører ofte døden, men nogle patienter genoplives og overlever med

varierende følger, fx hjerneskade eller skader på andre organer.

En blodprop i lungen sker typisk ved at en blodprop fra benene løsrives, føres med

blodstrømmen, sætter sig fast og blokerer en blodåre i lungen.

Symptomerne er pludseligt indsættende åndenød og trykken i brystet, stingsmerter,

hoste med blodigt opspyt, uklar bevidsthed eller besvimelse. Ved omfattende bloke-

ring af blodomløbet i lungen dør patienten indenfor kort tid, andre overlever med va-

rierende følger i uger til måneder efter. Mulige følger er åndenød og hævelse af

begge ben, især omkring anklerne.”

Side 3

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om, hvilke sygdomme de 13.600 danskere dør af, som hvert år lider en tobaksrelateret død, til sundhedsministeren

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maria Ramskov Larsen

Side 4