Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 1802660
Dok. nr.: 604371
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 708 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 708:
”Kan
ministeren bekræfte, at rygning er skyld i flere årlige dødsfald i Danmark
end samtlige andre KRAM-faktorer tilsammen?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”KRAM-faktorerne
udgøres af: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
Estimater for det årlige antal dødsfald som følge af hver enkelt KRAM-faktor fremgår
af rapporte ”Sygdo sbyrde i Da ark – Risikofaktorer” fra
6.
Der er mange måder at måle kost på i befolkningsundersøgelser. Fælles for meto-
derne er, at det er vanskeligt at få et retvisende billede af, hvilken kost personer ind-
tager. Derfor vil forskellige metoder også give forskellige resultater.
I rapporte vedrører esti atet for dødelighede forbu det ”Kost” ku død so følge
af iskæmisk hjertesygdom og er baseret på to mål for kost, nemlig 1) lavt indtag af
frugt og 2) lavt indtag af grønt. Estimatet for dødeligheden som følge af uhensigts-
mæssig kost er således et underestimat, da dødeligheden forbundet med andre syg-
domme ikke er medtaget ligesom død som følge af andre kostfaktorer, fx højt indtag
af fedt eller salt, heller ikke er medtaget.
I forbindelse med tolkningen af estimaterne vedr. dødelighed som følge af fysisk inak-
tivitet (KRAM-faktore
” otio ”) er det vigtigt at være op ærkso på, at fysisk i ak-
tivitet både kan være årsag til og konsekvens af sygdom.