Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPKHUM
Sagsnr.: 1802531
Dok. nr.: 596394
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 699 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 699:
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan ministeren stiller sig til den gældende behand-
lingsvejledning fra Medicinrådets fagudvalg for HIV/AIDS, hvor det anbefales
ikke at skifte behandling for velbehandlede hiv-patienter, da det vil medføre
en betydelig risiko for behandlingsforringelser.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet
om bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Det fre går af ko
issoriet for Medici rådet,
at Medicinrådets formål og opgaver
er at anbefale ibrugtagning af ny medicin og nye indikationsudvidelser, samt at ud-
stede behandlingsvejledninger og rekommandationer for anvendelsen af medicin på
sygehusene og i primærsektoren. Medicinrådet foretager en faglig vurdering af medi-
cinen, således at medicinanvendelse på både sygehusene og i visse tilfælde også pri-
mærsektoren er til gavn for patienterne. Medicinrådet arbejder i henhold til Folketin-
gets syv principper for prioriteringer inden for sygehusmedicin. Det fremgår ligeledes
af kommissoriet at Medicinrådets anbefalinger er ikke bindende for regionerne.
Af RADS vejledningen Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for
terapiområdet HIV/AIDS (opdateret af Medicinrådet marts 2017) fremgår følgende i
forhold til kriterier for skift af behandling:
Kriterier for skift af behandling
Hos tidligere behandlede udgør resistens et større problem, hvilket gør, at man ikke
uden videre kan skifte fuldt supprimerede patienter til anden behandling uden risiko
for svigt. Her er det et problem, at man ikke kan lave resistenstest hos den supprime-
rede patient. Dertil kommer, at den typiske HIV patient oftest er endt på den givne be-
handling som følge af afprøvning af et eller oftest flere regimer (ca. 50 % skifter medi-
cin inden for det første år). At skifte en patient væk fra en succesfuld behandling med
virologisk effekt og fravær af bivirkninger vil medføre en betydelig risiko for forrin-
gelse af behandlingsresultatet. Disse a priori oplysninger gør, at man ikke umiddel-
bart kan overføre resultater fra de fleste studier (oftest blandt ikke tidligere ekspone-
rede patienter) på den enkelte patient med en behandlingshistorie. Også såkaldte
switch-studier, hvor patienterne skifter fra en type medicin til en anden, må tages
med forbehold, idet patienter motiveret for sådanne studier kunne tænkes at være
dem, der har problemer på det aktuelle regime.