SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om, hvordan teletolkningen, som vi besluttede for nogle år siden, fungerer, og hvilken sikkerhed der er for, at de tolker korrekt, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 30-11-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPPKH

Sagsnr.: 1707487

Dok. nr.: 459943

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. oktober 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 69 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 69:

”Vil

ministeren oplyse, hvordan teletolkningen, som vi besluttede for nogle år siden,

fungerer, og hvilken sikkerhed der er for, at de tolker korrekt?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, der

bl.a. har oplyst følgende:

”Regio er e oplyser, at teletolk i g a ve des

både som videotolkning

og telefontolkning. Teletolkning anvendes både i almen praksis og på

sygehusene.

Alle danske regioner deltog i Teletolkeprojektet fra 2011 til 2014. Pro-

jektets mål var, at regionerne skulle flytte tolkning fra primært at fo-

regå ved fremmøde til teletolkning. Teletolkning er tolkning pr. video

eller i telefonen.

Det daværende ABT-fond finansierede projektet ved på Sundhedsdata-

nettet at etablere et nationalt videoknudepunkt, som drives af organi-

sationen Med-Com. Regionerne anskaffede videoudstyr til hospitalerne

og psykiatrien og etablerede en regional videoinfrastruktur, som afde-

lingerne kunne anvende.

Alle afdelinger på hospitalerne og i psykiatrien er således sat i stand til

at video- eller telefontolke. Den primære sundhedssektor, først og

fremmest almen praksis, bruger også teletolkning. Udbredelsen er dog

lavere og adskiller sig også mht. de anvendte tolkeformer sammenlig-

net med den sekundære sundhedssektor.”

Danske Regioner har endvidere sendt en oversigt over anvendelsen af henholdsvis

fremmødetolkning, teletolkning og videotolkning (fordelt på de forskellige regioner),

jf.

tabel 1:

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om, hvordan teletolkningen, som vi besluttede for nogle år siden, fungerer, og hvilken sikkerhed der er for, at de tolker korrekt, til sundhedsministeren

Tabel 1

Anvendelse af fremmødetolkning, telefontolkning og videotolkning i Region Hovedstaden, Region Sjælland,

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland

2015

Region Hovedstaden

Fremmøde

Telefontolkning

Videotolkning

Samlet, telefon- og vi-

deotolkning

Region Sjælland

Fremmøde

Telefontolkning

Videotolkning

Region Syddanmark

Fremmøde

Telefontolkning

Videotolkning

Region Midtjylland

Fremmøde

Telefontolkning

Videotolkning

Samlet, telefon- og vi-

deotolkning

Region Nordjylland

Fremmøde

Telefontolkning

52.302

34.982

5.546

2.133

2016

27.914

2.505

5.368

2017 (Helårseffekt)

28.272*

6.652**

41.992***

17.376***

62.060***

42.237

14.379

33.250

67.582

66.000

12.500

6.000

7.664

13.904

12.152

3.204

9.728

8.104****

Videotolkning

363

576****

Anm.: *Der findes data for januar-juli 2017, som i tabellen er omregnet til helårseffekt. **Samlet for både vi-

deo- og teletolkning samt omregnet til helårseffekt. ***Der findes data for maj-oktober 2017, som i tabellen er

omregnet til helårseffekt. ****Der findes data for januar-september 2017, som i tabellen er omregnet til helårs-

effekt.

Kilde: Danske Regioner

Vedrørende spørgsmålet om, hvilken sikkerhed der er for, at der tolkes korrekt, har

Danske Regioner oplyst følgende:

”I regi af Regio er es Fælles I dkøb blev tolkeo rådet i

6 udbudt

fælles på vegne af de fem danske regioner. Der indgik en række forskel-

lige mål i udbuddet, som har relevans for spørgsmålet om korrekt tolk-

ning. Desværre ophørte Region Syddanmarks og Region Nordjyllands

respektive samarbejder med nye leverandører relativt kort tid efter op-

start. Derfor har de nu fulgt andre løsninger: Region Nordjylland med et

nyt udbud og Region Syddanmark med skabelsen af eget regionalt tol-

kekorps ('in-house').”

De mål regionerne arbejder med i forhold til tolkning er:



Ønske om at professionalisere selve tolkeydelsen ved at stille

endnu mere specifikke krav til tolkene, til deres uddannelse, til

bedre service, forenklet bestilling m.v.

Bedre udnyttelse af muligheden for en mere ensartet tjeneste-

ydelse ved at stille de samme fælles krav til alle tolkeleveran-

dører i Danmark og herigennem en modning af tolkeleveran-

dørsiden

Side 2



Bedre adgang til veluddannede tolke, som er godt bekendte

med det danske sundhedsvæsen og opgaverne i klinikken, fx

med medicinske fagudtryk, specifik domænekendskab til for-

skellige sygdomsområder så som psykiatri, medicin, kirurgi

m.v.

I Danmark er der som bekendt ingen minimumsstandard for tolkehver-

vet, som det fx kendes i andre nordiske lande, f.eks.:



at tolke skal være optaget på et offentligt tolkeregister for at

kunne løse offentlige tolkeopgaver,

at tolke er kvalitetsbedømt af en uafhængig offentlig instans

eller brancheanerkendt instans efter en anerkendt standard,

at tolke er autoriserede og/eller certificerede til specifikke op-

gaver.

Tilbudsgiverne blev i udbuddet derfor bedømt på områder så som ka-

pacitet til at uddanne ved rekruttering, på systematisk efter- og videre-

uddannelsestilbud til deres tolke efterhånden som de opnår mere erfa-

ring med tolkeopgaverne.

Kriterierne for valg af tolkeleverandør i det gennemførte udbud i 2016

blev dermed skærpet betydeligt sammenlignet med de tidligere udbud,

regionerne udførte hver for sig.

Regionerne har altså igennem sit tolkeudbud specificeret sine kvalitets-

krav i de kontrakter, den valgte tilbudsgiver skal levere efter. Aktiv og

konkret opfølgning i forhold til de kontraktbestemmelser, der er aftalt

med tolkeleverandøren, er derfor en vigtig daglig opgave i arbejdet

med at forbedre kvaliteten af tolkeydelser, herunder aftaler om at fore-

tage stikprøver og uanmeldte kontrolbesøg hos leverandøren:



Klagesagsbehandling i de nye kontrakter, har fået skærpet op-

mærksomhed i det daglige samarbejde imellem regionens tol-

kebrugere, tolkeleverandør og kontraktholdere.

Statistik over leveringssikkerhed, adgang til at lave særlige rap-

porter om udvalgte emner er også en del af kontraktopfølgnin-

gen i forhold til regionens tolkeleverandør.

I de IT-systemer, som understøtter bestilling og levering af tol-

keydelser, er der indbygget nye muligheder for at forbedre

kvaliteten af tolkeydelsen f.eks.:

Tolkebrugerens bedømmelse af den leverede tolke-

ydelse (tolkeom-rådets 'svar på Trustpilot'),

Afdelinger, som har haft dårlige erfaringer med

navngivet tolk ikke kan få tilbudt samme tolk igen,

hvis afdelingen har frabedt sig dette

Strammere servicemål for den opfølgning tolkebu-

reauet skal give tolkebrugen ved en dårlig tolkebe-

dømmelse

Mulighed for øjeblikkelig inaktivering, hvis en tolk

får klage eller er udeblevet fra e aftalt opgave.”

Side 3

Som det bl.a. fremgår af min besvarelse af SUU alm. del

–

spm. 1109, er det

langt fra alle regioner, der udnytter det allerede implementerede videoknude-

punkt, der muliggør kontakt mellem tolkeudbyder og tolkemodtager.

Jeg forventer naturligvis, at regionerne lever op til deres forpligtelse til at sikre

rammerne for, at landets læger har adgang til at bestille tilstrækkelig og kvali-

ficeret tolkebistand, herunder udnytte de muligheder for anvendelse af video-

tolkning, der er blevet etableret.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Patrick Kofod Holm

Side 4