Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1826592_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-11-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1707487
Dok. nr.: 459909
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 68 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 68:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at tolke kan det, de skal kunne, når de bruges i
sundhedsvæsnet?”
Svar:
Det er regionerne, der har ansvaret for at sikre rammerne for, at landets læger har
adgang til at bestille tilstrækkelig og kvalificeret tolkebistand, og det er ligeledes regi-
onerne, der afholder udgifterne til tolkebistanden. Derudover er det den enkelte
læge, der er ansvarlig for behandlingen, som skal sikre sig, at tolken har de nødven-
dige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
Allerede i 2009-2012 blev der gennemført et nationalt teletolkningsprojekt med det
formål at udbrede anvendelsen af videotolkning på de danske sygehuse. Videotolk-
ningen giver en række økonomiske og kvalitative fordele i forbindelse med tolkning,
herunder blandt andet kvalificering af sundhedsfaglig tolkning og større tilgængelig-
hed af tolkebistand samt mindre brug af familietolke, herunder børnetolke.
Derudover blev det i Aftale om regionernes økonomi for 2012 aftalt, at regionerne
skulle udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger in-
den udgangen af 2012.
På trods af ovennævnte tiltag er det dog langt fra alle regioner, der udnytter det alle-
rede implementerede videoknudepunkt, der muliggør kontakt mellem tolkeudbyder
og tolkemodtager, og regionerne har visse udfordringer med at skaffe kvalificeret tol-
kebistand. Jeg er derfor i dialog med regionerne om at finde løsninger på de udfor-
dringer, der er på tolkeområdet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Patrick Kofod Holm