Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-03-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1802468
Dok. nr.: 566742
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 674 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 674:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen omdelt på bilag 246”
Svar:
Det følger af § 1a i lov om assisteret reproduktion, at regionsrådene på deres syge-
huse kun må yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke
har børn, og par, der ikke har fælles børn. En enlig kvinde eller et par, der har fået et
barn ved behandling med assisteret reproduktion og som efter endt behandling fort-
sat har nedfrosne æg, kan dog inden for 5 år tilbydes oplægning af de nedfrosne æg
med henblik på at få flere børn.
Bestemmelsen afspejler serviceniveauet for det offentlige tilbud af assisteret repro-
duktion, som også før, at § 1a blev indført ved lov nr. 535 af 8. juni 2006, blev fulgt af
stort set alle offentlige sygehuse. Bestemmelsen sikrer dermed en ensartet adgang i
hele landet til behandling med assisteret reproduktion i det offentlige sygehusvæsen.
IVF-behandling er ikke omfattet af overenskomsten mellem speciallægerne, hvorfor
behandlingen ikke kan tilbydes i speciallægepraksis, som er tilfældet for inseminati-
onsbehandlinger. Dette skyldes bl.a., at IVF-behandling forudsætter en mere om-
fangsrig behandling og tilsvarende er mere omkostningstung end inseminationsbe-
handling. Begrænsningen i § 1a gælder derfor ikke behandlinger, der tilbydes i speci-
allægepraksis.
Det er min opfattelse, at det fastlagte serviceniveau tager højde for den nødvendige
prioritering af ressourcer i sygehusvæsenet, og at der således er tale om en rimelig
balance mellem prioriteringen af et offentligt tilbud om assisteret reproduktion og
prioriteringen af den traditionelle sygdomsbehandling i sygehusvæsenet.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at med vedtagelsen af 2006-loven stemte et flertal
bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og 9 folketingsmedlemmer fra Venstre for serviceniveauet.