SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om hvilken behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler til kroniske smertepatienter, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-05-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPMMI

Sagsnr.: 1802431

Dok. nr.: 594463

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. marts 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 656 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 656:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilken behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler til

kroniske smertepatienter?”

Svar:

Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen.

Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens bidrag til svar på SUU alm. del 655, kan kroni-

ske smerter forårsages af mange sygdomme og tilstande.

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”E forudsæt i g for e he sigts æssig beha dli g af kro iske s erter er e hel-

hedsorienteret udredning af smerterne i dialog mellem patient og læge. Udredningen

omfatter fx, at der optages en ordentlig smerteanamnese, dvs. at der spørges ind til

følgende:



Begyndelse af og eventuel årsag til smerten

Lokalisation af smerten

Grad af smerten

Beskrivelse af smerten (karakter og varighed)

Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer for smerten

Udredningen af smerten kan omfatte kliniske test hos egen læge eller på sygehus,

bl.a. med henblik på at kunne afsøge mulige forklaringer på smertetilstanden. Der bør

jævnligt optages en fornyet smerteanamnese for at afdække eventuel forværring eller

forbedring af tilstanden og effekt af behandlingen eller mangel på samme.

Behandlingen af kroniske smerter afhænger af smertetypen (se evt. SUU alm. del

–

svar på spørgsmål 655), og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandlingen bør være

tilpasset den enkelte patient ud fra en faglig vurdering og med inddragelse af hensyn

til patientens præferencer og individuelle forhold. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at

ikke-farmakologiske tiltag bør vær en central og integreret del af behandlingen for

alle typer af kroniske smerter. Følgende ikke-farmakologiske behandlinger har vist at

have en gavnlig effekt for patienter med kroniske smerter:

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om hvilken behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler til kroniske smertepatienter, til sundhedsministeren



Kognitiv adfærdsterapi, der kan anvendes til at styrke patienten til at be-

mærke og acceptere tanker relateret til smertetilstanden

Patientuddannelse og sygdomsmestring, der omfatter undervisning i smerte-

fysiologi, behandlingsmuligheder og smertehåndtering. Uddannelsen giver

patienten praktisk viden om og evner til at mestre smertetilstanden og livet

med en kronisk sygdom. Uddannelsen kan ske enten som et individuelt eller

gruppebaseret forløb og kan være af forskellig varighed afhængigt af patien-

tens behov og ønsker

Fysisk aktivitet, herunder superviseret træning, ledmobiliserende teknikker,

øvelser og afspænding

Disse tiltag har til formål at bidrage til bedre fysisk, psykisk og social funktion samt

forbedring af søvn. Patienten vil ikke nødvendigvis opleve færre smerter som følge af

interventionerne, men tiltagene bidrager til en styrket håndtering af smertetilstanden.

Der kan være anden ikke-farmakologisk behandling, der kan have en gavnlig effekt

for den enkelte patient. Det er vigtigt, at tiltagene bliver tilpasset den enkelte patient,

hvad angår eksempelvis funktionsniveau og præferencer. Den ikke-farmakologiske be-

handling kan både finde sted hos egen læge eller hos relevante kommunale, regionale

eller private tilbud.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den ikke-farmakologiske behandling kan suppleres

med behandling med smertestillende lægemidler, hvis de ikke-farmakologiske tiltag

viser en utilstrækkelig effekt. Den farmakologiske behandling vil afhænge af smertety-

pen hos patienten, da medicinen kan have effekt mod bestemte typer af smerter. Der

anvendes både traditionelle smertestillende lægemidler såsom Panodil® og opioider

men også såkaldte sekundære analgetika, som er lægemidler, der i visse tilfælde er

udviklet og markedsført til en anden indikation (fx antidepressiva), men som er vist at

have en effekt på visse smertetyper og derfor kan have en central plads i behandlin-

gen. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet

nye anbefalinger om lægemidler til behand-

ling af kroniske, ikke-cancerrelaterede smerter

(fx lænderygsmerter) i almen praksis.

Anbefalingerne er ikke en behandlingsvejledning, men kan anvendes som beslutnings-

støtte for lægen til valg af lægemidler inden for en given lægemiddelgruppe. Anbefa-

lingerne viser, at der generelt er sparsom evidens for et gunstigt forhold mellem effekt

og bivirkninger for lægemidlerne. Det betyder, at der enten er usikker dokumentation

for en klinisk betydelig effekt af lægemidlerne, eller at lægemidlerne har en uhensigts-

mæssig bivirkningsprofil. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at ikke-farmakologiske

tiltag bør være en central del af smertebehandlingen ved kroniske nociceptive smer-

ter, og farmakologisk behandling bør derfor aldrig stå alene. Sundhedsstyrelsen er i

proces med at udarbejde

anbefalinger om behandling af neuropatiske smerter

(fx ner-

veskader som følge af diabetes).

Tabel 2 viser et udvalg af mulige lægemidler til behandlingen af de forskellige smerte-

typer.

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om hvilken behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler til kroniske smertepatienter, til sundhedsministeren

Tabel 1: Et udvalg af mulige lægemidler til behandling af forskellige smertetyper.

Type af

smerte

Nociceptiv

Eksempler på syg-

domme/tilstande

Slidgigt

Lænderygsmerter

Mulige lægemidler (i ikke-prioriteret

rækkefølge)



Neuropa-

tisk

Helvedesild (herpes

zoster)

Nerveskader som følge

af diabetes

Smerter efter rygmarvs-

skade

Nyresten

Galdesten

Smerter ifm. betændelse

i bugspytkirtlen

Menstruationssmerter



Paracetamol (fx Panodil®)

Non-steroide antiinflammatoriske læ-

gemidler (NSAID) (fx Ipren®)

Opioider (fx morfin)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (fx

amitriptylin)

Gabapentin og pregabalin

Serotonin og noradrenalin genopta-

gelseshæmmere (SNRI) (fx duloxetin)

Opioider (fx morfin)

Paracetamol (fx Panodil®)

Non-steroide antiinflammatoriske læ-

gemidler (NSAID) (fx Ipren®)

Opioider (fx morfin)

Visceral

Det skal bemærkes, at der findes andre lægemidler, der kan anvendes mod smerter,

end hvad der er anført i ovenstående tabel. Valget af et lægemiddel vil bero på en in-

dividuel vurdering, der foretages i samarbejde med patienten, og bl.a. omhandler for-

holdet mellem effekt og bivirkninger og præferencer. Når der iværksættes farmakolo-

gisk behandling, bør lægen i samråd med patienten lægge en plan for behandlingen

for at afgøre eksempelvis forventninger til behandlingen, mulige bivirkninger og den

forventede længde af den farmakologiske behandling. Lægemiddelbehandlingen bør

jævnligt revurderes i forhold til behandlingens effekt samt mængden og alvorligheden

af bivirkninger for at afgøre, om den medicinske bør fortsættes eller afsluttes.

Opioider er afhængighedsskabende, og der gælder derfor særlige forholdsregler, der

er beskrevet i

vejledning for ordination af afhængighedsskabende lægemider

(VEJ nr.

9166 af 19/03/18). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der generelt udvises tilbagehol-

denhed ved ordination af opioider. Hovedprincipperne er, at der skal være en regel-

mæssig, personlig kontakt mellem patienten og lægen, hvor fordele og ulemper ved

behandlingen drøftes. Det vil typisk være ved hver receptfornyelse.

Lægen bør altid overveje, om patienten kan hjælpes bedre med andre behandlinger

end lægemidler eller med medicin, som ikke er afhængighedsskabende. Endelig skal

lægen generelt have opmærksomhed på, hvor lang tid den enkelte patient bør be-

handles med afhængighedsskabende lægemidler.

Størstedelen af patienter med kroniske smerter kan behandles alene i primærsekto-

ren. Hvis behandlingen i primærsektoren ikke er tilstrækkelig, kan der henvises til spe-

cialiseret behandling på de tværfaglige smertecentre.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Side 3

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om hvilken behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler til kroniske smertepatienter, til sundhedsministeren

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Søren Jensen

Side 4