Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPACC
Sagsnr.: 1707499
Dok. nr.: 468478
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 64:
”I
ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 1119 oplyses det ikke, om man i Dan-
ark fortsat vil fastholde, at ”det er al e t fagligt
accepteret, at kronisk træthedssyn-
dro er e fu ktio el lidelse”, og i istere bedes derfor ko
e tere på dette. I
kro ikke ”Jeg har været fejlbeha dlet i år”, Politike de 7. juli
7, o tales et
norsk forskningsprojekt med behandling af ME med kræftmedicinen Rituximab. Det
norske studie afsluttes i denne måned og vil blive publiceret i et videnskabeligt tids-
skrift i foråret 2018. Såfremt studiet dokumenterer bedring eller helbredelse for 2/3 af
ME-patienterne med medicinsk Rituximab-behandling bedes ministeren oplyse, om
ME fortsat skal høre under funktionelle lidelser i Danmark.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen til besva-
relse af spørgsmålet. Af bidraget fremgår følgende:
”Su dhedsstyrelse be ærker,
at det ikke er et generelt princip, at diagnoser affødes
af bestemte lægemidlers effekter. Om en specifik medicinsk behandling kan mindske
symptomerne hos en patient med symptomer, der kan beskrives med diagnosen
ME/CFS, er ikke det samme som en kortlægning af årsagssammenhængen bag patien-
tens sygdom.
I besvarelsen af SUU Alm. del Spørgsmål 1120 har Sundhedsstyrelsen beskrevet anven-
deligheden af det norske forskningsprojekt bag det immunologiske lægemiddel rituxi-
mab, og der henvises hertil. Såfremt et enkelt randomiseret studie påviser overbevi-
sende effekt er dette et vigtigt bidrag til den samlede viden, men resultatet af et en-
keltstående studie er ikke ensbetydende med en omgående implementering af læge-
midlet som standardbehandling. Der skal en vis mængde evidens til, det vil sige en vis
mængde studier af en vis kvalitet med et vist antal patienter, for at man kan vide om
en behandling virker. Og endvidere skal der forelægge evidens for, at behandlingen er
sikker, herunder at der er en fornuftig balance mellem virkning og bivirkninger. I den
forbindelse vil Sundhedsstyrelsen bemærke, at for de fleste sygdomme udvikles der kon-
tinuerligt ny viden, som publiceres og drøftes videnskabeligt. Det er almindeligt, at der
er forskellige videnskabelige opfattelser og hypoteser, der testes, alt sammen med det
formål at udvikle lægevidenskaben. Efterhånden som viden etableres, kommer den ind
i den almindelige kliniske praksis, når det vurderes, at der er grundlag herfor.
Jf. bidraget til besvarelsen af SUU Alm. del Spørgsmål 1119-1120 vil Sundhedsstyrelsen
fortsat understrege, at anvendelsen af bestemte diagnoser og bestemte kontaktkoder
ikke i sig selv skal være bestemmende for, hvordan en tilstand opfattes hos den enkelte