SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om kommentar til kronikken "Sundhedsstyrelsen gambler med sin troværdighed" fra Jyllandsposten den 1. marts 2018, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 21-03-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: SUMLPE

Sagsnr.: 1802200

Dok. nr.: 569335

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-

mål 635 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål 635:

”Ministeren

bedes kommentere kronikken "Sundhedsstyrelsen gambler med sin tro-

værdighed" fra Jyllandsposten den 1. marts 2018.”

Svar:

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet følgende bidrag

fra Sundhedsstyrelsen:

”Indledende

bemærkninger

Indførelse af stoftest kan overordnet have tre forskellige formål:

1. Monitorering

Et formål med stoftest er at monitorere stoffer og stofblandinger på markedet og

koncentrationsbestemme de enkelte stoffer. Stofferne, der analyseres, kan dels

komme fra politiet eller toldvæsnet eller som de også gør i blandt andet Holland

–

fra

brugerne selv. Holland er endvidere et godt eksempel på, at man ud fra et monitore-

ringsformål, også kommer langt ud i miljøerne med advarsler når særlige farlige stof-

fer og stofkoncentrationer dukker op.

Sundhedsstyrelsen er, som alle europæiske lande, en del af det europæiske overvåg-

ningsnetværk der tester stoffer fra politi og toldvæsnet. En model som i Holland, hvor

stoffer også testes fra brugerne, kan principielt også være gavnligt. Det er imidlertid

Sundhedsstyrelsens vurdering, at den nationale overvågning af stoffer er velfunge-

rende og velorganiseret i Danmark, i et samarbejde mellem Rigspolitiet, Sundhedssty-

relsen og de tre retskemiske institutter. Stofmarkedet overvåges for indholdsstoffer

og stofkoncentrationer samt for at identificere nye psykoaktive stoffer (NPS). Det er i

Danmark aftalt, at politi advarer i miljøerne når særlige stoffer og høje koncentratio-

ner i disse, dukker op.

2. Skadesreduktion for brugere med et misbrug

Et formål med stoftest kan også være at teste stoffer for brugere med et aktivt mis-

brug og som er en del af et misbrugsmiljø. Formålet er dermed skadesreducerende,

og der kan desuden være mulighed for at komme i dialog med og rådgive brugerne

om stofferne. Det skadereducerende formål

kan,

men behøver ikke altid kombineres

med et overvågningsmæssigt sigte.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om kommentar til kronikken "Sundhedsstyrelsen gambler med sin troværdighed" fra Jyllandsposten den 1. marts 2018, til sundhedsministeren

I Danmark gennemføres for tiden et pilot-projekt ved stofindtagelsesrummet SKYEN i

København, hvor der er taget initiativ til at teste stoffer fra brugere, der vil benytte

stofindtagelsesrummet. Sundhedsstyrelsen er åben for dette skadereducerende initi-

ativ, der forhåbentlig vil kortlægge hvilke effekter en sådan indsats kan have i forhold

til den skadereducerende indsats, og i hvilken grad sikkerheden for stofbrugerne

øges. Videre anbefalinger af en sådan tilgang vil være afhængig af fremtidige studier

og evalueringer.

3. Test i nattelivet

Et formål kan også være at teste stoffer for festbrugere i nattelivet (fx på festivaler).

Formålet er her skadesreducerende, og det kan samtidig være en tilgang, hvor der

opnås en dialog med en brugergruppe, som ellers er svær at nå, og der kan informe-

res om stofferne og deres skadevirkninger.

I forhold til indførelse af test i nattelivet og i festmiljøerne er Sundhedsstyrelsen på

nuværende tidspunkt forbeholden overfor dette. Det skyldes, at der ikke eksisterer

egentlige videnskabelige undersøgelser, der kan dokumentere skadereducerende ef-

fekter, såsom reducering af forgiftninger og dødsfald, ligesom der mangler viden om

hvorvidt indsatsen ikke medfører uønsket effekt. Der er en bekymring for, at sådanne

tilbud ka have egative afledte effekter og f bidrage til at ” or alisere” bruge af

stoffer, som i Danmark er relativt lav blandt unge. Ligeledes er der en bekymring for,

at unge kan få indtrykket, at testede stoffer ikke er farlige, og det kan dermed give en

falsk tryghed. Endelig er der også praktiske udfordringer i forhold til at sikre en geo-

grafisk spredning og en bred tilgængelighed af sådan en indsats, hvis det skal kunne

gøre en sundhedsmæssig forskel.

Om kritikken i kronikken i JP 1.3.2018

I kro ikke ”Su dhedsst relse på t d is” fre fører Ki Gos er e række kritik-

punkter af Sundhedsstyrelsens vurdering af, om der er grundlag for at indføre brug af

stoftest i nattelivet og i andre festmiljøer, som fx musikfestivaler.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende muligheder for nye forebyggende og skaderedu-

cerende indsatser på stofområdet. Hvis der viser sig nye indsatser, der kan forebygge

brug af stoffer og/eller minimere skader og risici forbundet med at bruge stoffer, så

er det selvfølgelig noget, Sundhedsstyrelsen forholder sig til. Sundhedsstyrelsens fo-

rebyggende og skadereducerende indsats handler både om at forebygge, at unge

overhovedet begynder at eksperimentere med stoffer samt hjælpe unge såvel som

voksne, der har et stofbrug. Der er forskel på, hvordan den forebyggende tilgang skal

tilrettelægges i forhold til de forskellige målgrupper.

Som sundhedsfaglig myndighed, vil Sundhedsstyrelsens anbefalinger og igangsæt-

telse af initiativer dog altid baseres på grundig viden om, hvorvidt indsatsen virker og

ikke har nogle negative og modsatrettede effekter. Sundhedsstyrelsen vurderer, at

der på nuværende tidspunkt ikke foreligger tilstrækkelig viden om positive og nega-

tive effekter af stoftest i nattelivet og festmiljøerne.

Kim Gosmer skriver i sin kritik af Sundhedsstyrelsens vurdering af brug af stoftest, at

styrelsen ikke forholder sig til internationale studier på området. Som nævnt, er den

Side 2

store udfordring netop, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger egentlige vi-

denskabelige studier på området, hvilket flere af de eksisterende europæiske stof-

test-projekter også har påpeget i en artikel i International Journal of Drug Policy i

2017

Også det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, har vurderet kvaliteten

af den dokumentation, der foreligger om stoftest, og vurderer ligeledes, at der mang-

ler robuste undersøgelser, der siger noget om effekten af stoftest

. Det påpeges, at

evidensen for, at stoftest har betydning for stofbrugen og for risikoadfærden er be-

grænset.

Kim Gosmer påpeger endvidere, at stoftest i nattelivet er en effektiv metode til at

komme i kontakt med brugere i nattelivet. Dette ses blandt andet i et studie fra

2002

, som viser at stoftest kan være en god metode til at komme i kontakt med så-

danne brugergrupper. Undersøgelsen siger dog ikke noget om effekten af indsatserne

i forhold til at undgå eller begrænse antallet af forgiftninger og dødsfald. I en under-

søgelse af det engelske projekt The Loops indsats med stoftest på musikfestivaler, an-

giver 32 % af de adspurgte festivalgængere, at de vil undlade at tage et testet stof,

hvis det er et uønsket stof eller styrke. Det er dog ikke festivalgængere, der har fået

testet deres stof, der er blevet adspurgt, men personer der potentielt

kan

teste deres

stof. Blandt de personer, der faktisk fik testet deres stof, undlod 18 % at tage stoffet.

Når Kim Gosmer kritiserer Sundhedsstyrelsens argumentation, skyldes det forment-

ligt forskellige vurderinger af hvilke studier, der skal til for at godtgøre introduktionen

af et sundhedsfremmende- eller skadesreducerende tiltag.

Ud fra et forsigtighedsprincip, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke på nuværende tids-

punkt stoftest i nattelivet, da der som nævnt mangler evidens for effekterne af en så-

dan indsats. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at en indsats om stoftest i nattelivet

bør have solid evidens for blandt andet at;



indsatsen ikke medvirker til, at de unge opfatter det som mere normalt og min-

dre skadeligt at bruge stoffer, end det i virkeligheden er (flertalsmisforståelser),

og heraf at udbredelsen af stofferne stiger

der faktisk sker en effektiv skadereduktionsindsats, og at indsatsen faktisk med-

virker til adfærdsændringer hos brugerne, således at ulykker efter indtag af stof-

ferne efter test minimeres

de testapparater der benyttes ikke giver falsk tryghed og heraf fejlinformation til

brugerne



The Utility of drug checking services as monitoring tools and more: A response to Pirona et al. Claudio Vi-

dal Ginéa,*, Mireia Ventura Vilamalaa, Fiona Meashamb,c, Tibor M. Bruntd, Alexander Büchelie, Carlos

Paulosf, Helena Valenteg, Daniel Martinsh, Bérénice Liboisi, Karsten Tögel-Linsj, Guy Jonesk, Alexandra

Kardenl, Monica J. Barrattm,n,o. International Journal of Policy 45 (2017) 46-47

Health and social responses to drug problems. A European Guide. EMCDDA, 2017

Benschop, A., Rabes, M., Korf, D. J., Eggerth, A., Ivan, I., Jamin, J., Kelting, M. et al. (2002), Pill testing, ec-

stasy & prevention: a scientific evaluation in three European cities, Rozenberg, Amsterdam

Royal Society for Public Health: Drug safety testing at festivals and night clubs, June 2017

Side 3

Så længe det ikke er grundigt undersøgt, og der ikke foreligger evidens for kvaliteten

af stoftest i nattelivet/festmiljøerne, kan Sundhedsstyrelsen ikke anbefale en sådan

indsats.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at

Sundhedsstyrelsen løbende vurderer muligheder for nye forebyggende og skaderedu-

cerende indsatser på narkotikaområdet. Sundhedsstyrelsen har i øvrigt oplyst, at sty-

relsen følger med i de internationale erfaringer med brugen af stoftest.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lars Petersen

Side 4