Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Det talte ord gælder
TALEPAPIR
Samråd AP om middellevetid d. 27. februar 2018
Tak til spørgeren for samrådsspørgsmålet.
Middellevetiden er en vigtig målestok for befolkningens
sundhed. Det tror jeg ikke, vi kan være uenige om. Og derfor
indgår den også som indikator i de nationale mål for
sundhedsvæsenet, som regeringen præsenterede i 2016 i
samarbejde med KL og Danske Regioner.
Siden man begyndte at måle middellevetiden i Danmark i
slutningen af 1800-tallet, har vi set en løbende stigning – dog
med undtagelse af en kort tilbagegang i årene omkring første
verdenskrig.
Men kigger vi blot 50 år tilbage, har stigningen særligt taget fart
fra midten af 1990’erne og frem.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
I 2017 var middellevetiden for 0-årige 82,9 år for kvinder og 79,0
år for mænd ifølge Danmarks Statistik. Det er en stigning i
middellevetiden på 3,8 år for kvinder og 4,5 år for mænd siden
årtusindskiftet, hvor middellevetiden for henholdsvis kvinder og
mænd var 79,1 år og 74,5 år. Det er virkelig en markant
udvikling i et historisk perspektiv.
Samtidig er forskellen i mænd og kvinders middellevetid i
perioden faldet, sådan at kvinder nu i gennemsnit lever 3,9 år
længere end mænd sammenlignet med 4,6 år i år 2000. Man
kan derfor sige, at mændene er på vej til at indhente kvinderne,
som i mange år har haft en højere middellevetid - selvom der
stadigvæk er et stykke derop.
***
Når det handler om befolkningens middellevetid, kan det tage
mange år at rykke sig markant. Der er nemlig rigtig mange
forhold, der spiller ind på middellevetiden i en befolkning.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Den stigning i middellevetiden, vi har set i de senere år, hænger
blandt andet sammen med, at børnedødeligheden faldt markant
i 1990’erne.
Samtidig er danskernes helbredstilstand generelt forbedret,
blandt andet som følge af en højere kvalitet af den behandling,
der tilbydes i vores sundhedsvæsen.
Desuden kan indsatser på eksempelvis miljøområdet,
beskæftigelsesområdet og transportområdet også have haft en
betydning. For eksempel er det fysiske arbejdsmiljø blevet
markant forbedret i de senere år.
Men for de fleste indsatser på disse områder – og ikke mindst på
sundhedsområdet – gælder det, at resultaterne først viser sig
mange år efter. Derfor kan det være svært at koble en specifik
indsats direkte med en udvikling i sundhedstilstanden.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Et af de steder, hvor vi dog kan se, at konkrete tiltag har rykket
noget, er i høj grad på kræftområdet. Her er det tydeligt, at de
mange initiativer, vi i Danmark har gennemført på kræftområdet
i de senere år, herunder indførsel af kræftpakkerne, har ført til,
at danskerne i højere grad overlever en kræftdiagnose. Og
heldigvis for det. Og det må da i høj grad også siges at være en
succes, som man må antage har rykket på danskernes
middellevetid.
Men det er desværre ingen hemmelighed, at vi i Danmark ligger
lavere end nogle af vores nabolande, når det kommer til
middellevetiden. Det var jo også det afsæt, der var for debatten
i sin tid, da statsministeren tog den, og som spørgeren også
indikerer i dag.
Ligesom at danskernes middellevetid har været stigende i en
længere periode, har det samme gjort sig gældende for de fleste
andre landes middellevetid.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Årsagen til, at Danmark halter efter eksempelvis vores nordiske
naboer er, at danske mænd og kvinder i 1960’erne og frem til
1990’erne havde nogle af verdens højeste rygeprævalenser.
Samtidig har danskernes alkoholforbrug fra 1950’erne og frem
ligget meget højt i forhold til andre lande.
Disse forhold ser vi desværre konsekvensen af i dag i form af
ekstra dødsfald som følge af eksempelvis kræft- og
hjertekarsygdomme, som har betydning for den danske
middellevetid i dag.
***
I 2009 satte Danmarks daværende - også nuværende -
statsminister Lars Løkke Rasmussen 10 mål for udviklingen af
det danske samfund. Ét af målene var, at den danske
middellevetid i 2020 skulle være i top 10 på verdensplan.
Hvis vi gør status i dag - 9 år efter - så er danskernes samlede
middellevetid steget med 2,2 år fra 78,7 år i 2009 til 80,9 år i
2017.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Det ville sandsynligvis være tilstrækkeligt til at nå lige omkring
en 10. plads, hvis der ikke var sket en udvikling i resten af
verden. Men som sagt har resten af verden også rykket sig. Da
målet blev sat i 2009 var Danmark nr. 30 i verden målt på
middellevetid. Ifølge de seneste tal, som er fra 2015, ligger vi nr.
27 i verden.
Så med kun to år tilbage til 2020 ser det ikke ud til at være
muligt at nå målet.
Og man kan jo også diskutere - det var der også folk der gjorde
tilbage i 2009, også professorer på det her område - at det
dengang i høj grad også var et udtryk for et ambitiøst mål, og at
man dermed også satte barren højt. Og det kan som bekendt
også nogen gange være vigtigt i forhold til at sætte gang i en
udvikling og nå noget.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Hvis man vil rykke noget reelt i samfundet, er man nogle gange
nødt til at sætte barren højt. Så kan det godt være, at alle mål
ikke nås. Men hvis ikke man stræber efter toppen, når man den i
hvert fald aldrig. Jeg tror, der er mange, der har sådan et krus,
hvor der står, at hvis man stræber efter stjernerne, så kan det
godt være at man misser, men så er man endt blandt dem, og
hvis man ikke gør det, så bliver man på jorden.
Og derfor er det måske også væsentligt at bemærke, at
Danmark faktisk fra 2009 til 2015 trods alt er rykket tre pladser
frem i verden.
Og hvis vi så sammenligner os med nogle af de lande, som vi
normalt sammenligner os med, og som spørgeren også
fremhæver, herunder nogle af vores nabolande, hvordan har de
så bevæget sig i den samme periode?
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Der er det faktisk sådan, at både lande som Norge, Sverige,
Island og Tyskland i samme periode er rykket ned af listen over
middellevetiden i verden. Eksempelvis er Norge rykket fra at
være på en 12. plads til nu at være på en 15. plads. Tyskland er
rykket fra en 21. plads til en 24. plads, og samtidigt er både
Sverige og Island hver især rykket en enkelt plads ned fra
henholdsvis fra nr. 9 til nr. 10 og fra nr. 6 til nr. 7. Så de lande,
der bliver spurgt til som sammenligningsgrundlag, er faktisk gået
tilbage - ikke i længde hvor de er gået frem - men i placering,
hvor Danmark faktisk både i længde på levetiden og også i
placeringen er gået frem.
***
Så kan man så forfalde til en diskussion omkring den del, og der
tror jeg at det er vigtigt også at holde fast på, at middellevetiden
jo ikke er det eneste område, man kan måle vore
sundhedsområde på.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Og hvis vi kigger på regeringens politik på området, så
prioriterer vi sundhedsområdet højt. Det har vi gjort med vores
finanslov, med vores økonomiaftaler, senest med finansloven
sammen med Dansk Folkeparti har vi eksempelvis tilført 2
milliarder kr. ekstra til sundhedsvæsenet her i perioden 2018-
2021. Og samlet set har vi løftet sundhedsområdet med 4,4
milliarder kr. siden sidste folketingsvalg i sommeren 2015.
Og det jo penge, der netop skal være med til at sikre en bedre
behandling, sikre at der er flere, der overlever sygdomme i vores
samfund, og på den måde jo også være med til at være en
medvirkende faktor til, at middellevetiden kan stige.
Og regeringen har også siden seneste folketingsvalg på nogle af
områderne sammen med et bredt flertal af folketingspartierne, -
for andre områder sammen med færre partier - gennemført
både store politiske initiativer og også handlingsplaner for nogle
af de sygdomsområder, som berører rigtig mange danskere, og
som i høj grad medfører tab i danskernes middellevetid. Det er
blandt andet på kræftområdet, hvor vi har lavet en kræftplan IV,
på demensområdet og på diabetesområdet.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Og derudover har regeringen som nævnt sammen med KL og
Danske Regioner sat 8 nationale mål for sundhedsvæsenet, som
skal styrke fokus på det, der gør en forskel for patienterne i det
danske sundhedsvæsen. Og der indgår som sagt også det at
have gode sunde leveår som en af de indikatorer, vi følger op på
og holder hinanden op på.
Derudover har regeringen nedsat et Advisory Board for Mad,
Måltider og Sundhed, som arbejder på tværs af en række
ministerier, som her i foråret kommer med anbefalinger til,
hvordan vi gennem mad og måltider, og på tværs af aktører i
samfundet kan forbedre danskernes sundhed og livskvalitet.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Vi har også en ambition om at få flere danskere til at bevæge sig
mere. Og det er en ambition, vi deler med DIF og DGI, som jo
har en ambition om, at 50 pct. af danskerne skal være medlem
af en idrætsforening, og 75 pct. skal være idrætsaktive i år 2025.
Statsministeren igangsatte også i efteråret sidste år ved et møde
på Marienborg en dialog med aktører på idrætsområdet, og
bredt i samfundet om, hvordan vi får flere til at dyrke idræt og
engagere sig i foreningslivet. Fordi vi jo også ved, at både for
den enkelte er det at bevæge sig og det at være end del af et
foreningsfælles skab rigtig godt. Men hvis vi kigger på
middellevetiden, så betyder det også noget at man bevæger sig.
***
Så regeringen vil fortsætte med at styrke sundhedsvæsenet,
blandt andet med det formål at øge danskernes middellevetid.
Men jo mest af alt fordi vi ønsker en høj livskvalitet og et godt
sundhedsvæsen for danskerne.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-18 om hævelse af danskernes middellevetid, til sundhedsministeren
Og vi vil også senere her på foråret præsentere et større
sundhedspolitisk udspil, som skal fokusere på at styrke det nære
sundhedsvæsen, øge sammenhængen i patientforløbene for de
enkelte patienter.
Så nej, vi er bestemt ikke i en situation, hvor man kan sige at et
”quick fix” her og nu kan gøre, at vi kommer i top 10 i 2020.
Men jeg kan love, at regeringen som hidtil vil arbejde for at
styrke det danske sundhedsvæsen, så vi i fremtiden kan sikre en
fortsat stigning i danskernes middellevetid og generelt styrke
sundhedstilstanden for danskerne.
Tak for ordet.
Side 12