Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-03-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1802101
Dok. nr.: 557426
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 609 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 609:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorfor behandlingen med et høreapparat ikke er omfattet
af regeringens ventetidsgaranti - ikke mindst i de tilfælde, hvor borgere har alvorlige
og dermed stærkt invaliderende høretab?”
Svar:
Personer over 18 år med ukompliceret høretab, som udgør størstedelen af patienter
med behov for høreapparatbehandling, har i dag mulighed for at undgå ventelisterne
ved at vælge høreapparatbehandling i privat regi med offentligt tilskud som alternativ
til den offentlige høreapparatbehandling.
Denne ret gælder, så snart borgeren modtager henvisningen til behandlingen modsat
det udvidede, frie sygehusvalg, hvor man får adgang til at vælge et privat alternativ
efter 30 dage.
En mindre del af personer med høretab, dvs. børn og unge under 18 år samt borgere
med kompliceret høretab, skal i dag henvises til behandling på sygehusenes audiolo-
giske klinikker, da man ønsker at sikre, at de rette kompetencer er til stede i behand-
lingen.
Regeringen er i øjeblikket ved at kigge nærmere på mulighederne for frit valg i høre-
apparatbehandlingen som en del af servicetjekket af fritvalgsordningerne på sund-
hedsområdet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ida Stube Holst