SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den sociale ulighed i rygning er stigende, sådan som det oplyses i WHO’s nyligt udgivne rapport Capacity Assessment on the Implementation of Effective Tobacco Control Policites in Denmark, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-05-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1802109

Dok. nr.: 600529

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 607 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 607:

Kan ministeren bekræfte, at den sociale ulighed i rygning er stigende, sådan

so det oplyses i WHO’s yligt udgiv e rapport Capa ity Assess e t o the

I ple e tatio of Effe tive To a o Co trol Poli ites i De ark ?

I bekræftende

fald bedes ministeren oplyse, hvorledes den sociale ulighed er stigende,

og hvad regeringen agter at gøre for at bekæmpe det.

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

Når Capa ity Assess e t o the I ple e tatio of Effe tive To a o Co trol Poli-

ies i De ark (herefter Capa ity Assess

ent) beskriver en stigning i den sociale

ulighed i rygning, henvises der til artiklen

What is the association of smoking and al-

cohol use with the increase in social inequality in mortality in Denmark? A nationwide

. I artiklen konkluderes det, at den sociale ulighed i dødelighed

er stigende i perioden 1985 til 2009.

Af artiklen og den tilhørende tabel (tabel 1) kan det konkluderes, at 51,5 pct. (47,5

pct. + 4,0 pct.) af den sociale ulighed i dødelighed blandt mænd i første periode

(1985-1989) skyldes rygning, mens rygning forklarer 48,7 pct. (41,4 pct.+ 7,3 pct.) af

den sociale ulighed blandt mænd i den sidste periode (2005-2009). For kvinder

konkluderes det, at 55,2 pct. (53,6 pct. + 1,6 pct.) af den sociale ulighed i dødelighed i

første periode skyldes rygning, mens 64,4 pct. (60,2 pct. + 4,2 pct.) af den sociale

ulighed i sidste periode kan tilskrives rygning.

Koch MB, Diderichsen F, Grønbæk M, et al. What is the association of smoking and alcohol

use with the increase in social inequality in mortality in Denmark? A nationwide register-based

study. BMJ Open 2015;5:e006588. doi:10.1136/bmjopen-2014-006588

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den sociale ulighed i rygning er stigende, sådan som det oplyses i WHO’s nyligt udgivne rapport Capacity Assessment on the Implementation of Effective Tobacco Control Policites in Denmark, til sundhedsministeren

Tabel 1

: Percentage of the absolute mortality difference between the lowest and the high-

est educational groups explained by smoking, smoking and alcohol, alcohol, by gender and

period.

Helbredseffekten af rygning kommer først til fuldt udtryk med årtiers forsinkelse.

Mange af de tobaksrelaterede sygdomme, som behandles i sundhedsvæsenet i dag

skyldes de høje rygeprævale s i Da ark i

’er e og

’er e. Dette er udtryk

for en vis forsinkelse i tallene, når vi måler på dødelighed. Stigningen i den sociale

ulighed i dødelighed, forårsaget af bl.a. rygning, kan derfor ses som resultatet af den

høje rygeprævale s i

’er e og

’er e.

I Den Nationale Sundhedsprofil anvendes andelen af rygere blandt forskellige uddan-

nelsesniveauer til at beskrive den sociale ulighed i rygning. Her ses det, at andelen af

rygere ikke er ligeligt fordelt mellem uddannelsesgrupperne, og at der er en klar sam-

menhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen af personer,

der ryger dagligt samt andelen af storrygere

Andelen af rygere i perioden 1985 til 2009 er faldet markant mere blandt personer

med en lang uddannelse sammenlignet med personer med en kort uddannelse.

Herved fremkommer en social ulighed i rygning. Siden 2010 har der ikke været en

stigning i den sociale ulighed i rygning. Dog ses en lille stigning i andelen af dag-

ligrygere og storrygere blandt kvinder med grundskole som højest gennemførte

uddannelse. Dette fremgår af figur 1 og 2 nedenfor.

Koch MB, Diderichsen F, Grønbæk M, et al. What is the association of smoking and alcohol

use with the increase in social inequality in mortality in Denmark? A nationwide register-based

study. BMJ Open 2015;5:e006588. doi:10.1136/bmjopen-2014-006588

Sundhedsstyrelsen: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Side 2

Figur 1: Forekomsten af personer, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller

derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013 og 2017. Aldersjusteret procent

Figur 2: Forekomsten af storrygere (15 eller flere cigaretter om dagen) blandt mænd og

kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013 og 2017. Alders-

justeret procent

På baggrund af ovenstående er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der i perioden

1985 til 2009 er set en stigning i den sociale ulighed i dødelighed, som bl.a. er forårsa-

get af rygning. Sundhedsstyrelsen har ikke fundet nyere beregninger af den sociale

ulighed i dødelighed med udgangspunkt i rygning. I Den Nationale Sundhedsprofil

2017, der tager udgangspunkt i andelen af rygere i forskellige grupper, ses en stor so-

cial ulighed på tværs af uddannelsesgrupper og beskæftigelsesstatus, men dog ikke

en stigning den sociale ulighed i årene 2010-2017. Det er Sundhedsstyrelsens vurder-

ing, at de to måder at beskrive social ulighed på ikke er sammenlignelige.

Jeg er optaget af at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed, også når det kommer til

rygning. For mig er det helt afgørende, at vi sætter tidligt ind og forebygger, at børn

og unge starter med at ryge. Derfor har regeringen også en målsætning om en røgfri

generation af børn og unge i 2030

–

det gælder for alle unge, og ikke kun de ressour-

cestærke. Sundhedsstyrelsen har blandt andet igangsat en omfattende kampagne

målrettet de unge og deres forældre. Blandt øvrige tiltag kan jeg nævne, at der med

Side 3

satspuljeaftalen 2017-2020 er afsat 26,5 mio. kr. i perioden 2017-2019 til hjælp til ry-

gestop til særlige grupper. Indsatsens primære målgruppe er personer, der er socialt

og økonomisk dårligt stillede.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maria Ramskov Larsen

Side 4