Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1893213_0001.png
14. marts 2018
J.nr. 2018 - 1405
Til Folketinget – Sundheds- og Ældreudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 606 af 26. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om den danske stat på nogen måde samarbejder med tobaksindustrien, direkte eller indirekte, om bekæmpelse af ulovligt tobakssalg, til skatteministeren
1893213_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om den danske stat på nogen måde samarbejder med tobaksin-
dustrien, direkte eller indirekte, om bekæmpelse af ulovlig tobakssalg?
Svar
Der er i Danmark en stærk tradition for at inddrage og gå i tæt dialog med erhvervslivet i
forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af såvel national lovgivning som EU-lov-
givning. Det er regeringens opfattelse, at en sådan dialog er et vigtigt instrument i den de-
mokratiske proces for at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Det gælder
også tobaksindustrien, som er et erhverv, der er underlagt offentlig regulering.
Regeringen er generelt positiv over for tiltag til at eliminere illegal handel med tobaksvarer,
men ser det som en forudsætning, at det sker i dialog med de berørte dele af erhvervslivet,
da det i høj grad er virksomhederne, der kommer til at bidrage til arbejdet med at eliminere
den illegale handel med tobaksvarer. Der er derfor behov for, at der inden for rammerne
af fx WHO’s rammekonventions artikel 5(3) om tobakskontrol sker en behørig inddragelse
af de dele af erhvervslivet, som måtte blive berørt af lovgivningsinitiativer om for eksempel
tiltag til bekæmpelsen af illegal handel med tobak.
Denne holdning fremgår også af en erklæring, som den danske regering afgav i forbin-
delse med EU’s ratificering af den nævnte protokol i 2016, jf. vedlagte.
Side 2 af 2