Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1817047_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPACC
Sagsnr.: 1707499
Dok. nr.: 468324
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 60 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 60:
”I
ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 1119 oplyses det, at "Det er alment fag-
ligt accepteret, at kronisk træthedssyndrom er en funktionel lidelse". Ministeren bedes
i forlæ gelse heraf oplyse, o der er a dre la de, hvor ter e ”fu ktio el lidelse” er
alment fagligt accepteret, herunder særligt om termen bruges i Norge, Sverige og USA.
Ministeren bedes i relation hertil oplyse, om ME-patienter i Norge, Sverige og USA be-
handles under somatikken eller psykiatrien.
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen til besva-
relse af spørgsmålet. Af bidraget fremgår følgende:
”Jf.
bidrag til svar på SUU Alm. del Spørgsmål 1119 anser Sundhedsstyrelsen funktio-
nelle lidelser som en samlebetegnelse for lidelser, hvor de ramte har vedholdende fysi-
ske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. De er ligeledes kendetegnet
ved, at der ved klinisk undersøgelse eller supplerende diagnostiske undersøgelser ikke
findes oplagte forklaringer på symptomerne, eller at hvis fysiske eller kropslige fund er
til stede, så forklarer de ikke symptomernes art eller omfang på en tilfredsstillende
måde.
Ligeledes jf. bidrag til svar på SUU Alm. del Spørgsmål 1119 kan Sundhedsstyrelsen op-
lyse, at ME (Myalgic Encephalomyelitis), som også benævnes ME/CFS (Myalgic En-
cephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome) eller kronisk træthedssyndrom er en til-
stand, der ofte diagnosticeres på baggrund af tilstedeværelsen af symptomer, som kan
være invaliderende for ramte personer. Årsagen til ME/CFS er ikke kendt. Der har gen-
nem mange år været forsket i mulige biomarkører for sygdommen, f.eks. i immunsy-
stemet, men på nuværende tidspunkt er der ikke identificeret en test, som kan anven-
des diagnostisk. Diagnosen kronisk træthedssyndrom stilles derfor på baggrund af til-
stedeværelsen af symptomer, som ikke forklares ved anden fysisk eller psykisk sygdom.
I fraværet af en kendt helbredende behandling vil behandling af mennesker med kro-
nisk træthedssyndrom være rettet mod at hjælpe den ramte med at håndtere sympto-
merne. Det er vigtigt, at behandleren anerkender symptomerne og forklarer tilstanden
så godt som muligt.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der bruges en lang række termer og diagnoser inter-
nationalt til at beskrive patienter, der har symptomer, der falder ind under samlebeteg-
nelsen funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med bidrag til svar på
SUU Alm. del Spørgsmål 443 (Folketingssamling 2016-17) indhentet information fra det
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om der er andre lande, hvor termen funktionel lidelse er alment fagligt accepteret, herunder særligt om termen bruges i Norge, Sverige og USA, til sundhedsministeren
1817047_0002.png
norske helsedirektorat og den svenske socialstyrelse omkring organisering af udredning
og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Det norske helsedirektorat med-
deler, at man ikke har en entydig definition af begrebet, men at blandt andet betegnel-
ser e MU P S edi all u e plai ed ph si al s pto s og ’sa
e satte s p-
to lidelser’ a ve des. I Norge pla eres f.eks.
følgende tilstande under disse betegnel-
ser ”fi ro algi, Gulf krigsykdommen,
kronisk utmattelsessyndrom, nakkesleng, en-
kelte lammelser uten kjent årsak, uavklarte ansikt- og kjevesmerter, samt for eksempel
kjemisk eller el-h
perse sitivitetss dro ”. Det er Su dhedsst relse
s opfattelse, at
disse betegnelser kan sidestilles med det danske begreb funktionelle lidelser.
I relation til spørgsmålet om ME-patienter i Norge, Sverige og USA behandles under
somatikken eller psykiatrien forstår Sundhedsstyrelsen spørgsmålet som omhandlende
organiseringen af behandlingen af patienter med ME/CFS. På hjemmesiden for den
Nasjonale Kompetansetjenste for ME/CFS, der ligger på Oslo Universitetssygehus, hvis
formål det er at samle viden om ME/CFS og udbrede den i Norge, linkes der til en
liste
over de forskellige afdelinger/sygehuse, der udreder for ME/CFS. Der er en række so-
matiske afdelinger, flere medisinske poliklinikker samt et smertecenter. Endvidere næv-
nes en højtspecialiseret funktion for Syd- og Østnorge på Aker Sygehus. Ifølge Helsedi-
rektoratets nationale
vejledning
om behandling og opfølgning af patienter med
ME/CFS fremgår det, at patienter med diagnosen ME/CFS fortrinsvis udredes af egen
læge. I forhold til den specialiserede behandling er der i Norge oprettet forskellige kli-
nikker og specialiserede teams på hospitalsafdelinger, der primært behandler patienter
med ME/CFS. Endvidere er der oprettet nationale udredningspladser for børn med
ME/CFS, nationale udredningspladser for voksne og en national kompetancetjeneste
for ME/CFS, som nævnt ovenfor. Derudover beskrives i vejledningens kapitel 6, at pati-
enter bliver udredt på distriktpsykiatriske afdelinger for hvorvidt f.eks. depression,
angst eller stress og traumer er en reaktion på, har bidraget til eller på nogen måde
kan forklare, opretholde eller forværre patientens sygdom og symptomer.
Den svenske socialstyrelse anvender begrebet funktionsnedsættelse, og har i deres svar
indhentet af Sundhedsstyrelsen til bidrag til svar på SUU Alm. del Spørgsmål 443 (Fol-
ketingssamling 2016-17)
desuden beskrevet, at det er de individuelle landsting (regi-
onale selvstyrende enheder, der primært varetager sundhedsområdet) der bestemmer
specialiseringsniveauet. Endvidere oplyser de, at behandlingen ved de fleste af de ad-
spurgte diagnoser (ME/CFS, fibromyalgi, kroniske bækkesmerter, irritabel tyktarm) fo-
regår i primærsektoren. Der kan ved udtalte tilstande være behov for yderligere speci-
aliseret udredning
evt. i form af samarbejde mellem forskellige specialer. Den svenske
socialstyrelse henviser videre til sagkyndige, hvad angår nomenklaturen samt til de en-
kelte landsting hvad angår organiseringen af behandlinger af patienter med ME/CFS.
Sundhedsstyrelsen har grundet den korte tidsfrist ikke søgt yderligere information fra
de svenske sagkyndige og de svenske landsting.
Sundhedsstyrelsen har grundet den korte tidsfrist ikke været i kontakt med sundheds-
myndigheder i USA angående brug af nomenklatur og organiseringen af behandling af
patienter med ME/CFS.”
Jeg henholder mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annecathrine Carl
Side 2