SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om oversendelse af de notater, oversigter m.v., som er tilgået forligskredsen vedr. udmøntning af midlerne fra demenshandlingsplanen, til sundhedsministeren og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Puljeopslag: Praksisnært kompetenceløft i kommuner og re-

gioner

I satspuljeaftalen for 2016-2019 blev regeringen og satspuljepartierne enige om

at afsætte 470 mio. kr. til udmøntning af konkrete initiativer på baggrund af en

ny national demenshandlingsplan 2025. Handlingsplanen opstiller tre nationale

mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af en lang række

konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder.

De tre mål indebærer, at:



Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner,

flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en

specifik diagnose, og at

en forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af

antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent

frem mod år 2025.

Sagsnr. 7-2819-1/

Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner, regioner, almen praksis m.fl. til

at ansøge om puljemidler til at gennemføre praksisnært kompetenceløft.

Kompetenceløftet er målrettet de forskellige fagprofessionelle, herunder især

frontpersonalet, som beskæftiger sig med de primære indsatsområder, som

mennesker med demens er i berøring med.

Som en del af puljen til praksisnært kompetenceløft har kommunerne mulighed

for at ansøge om besøg af demensrejseholdet.

Der er afsat i alt 139 mio. kr. til en ansøgningspulje, der udmeldes to gange. I

2017 blev der udmøntet 91,5 mio. kr. og de resterende 47,5 mio. kr. fordelt med

21 mio. kr. i 2018 og 26,5 mio. kr. i 2019 udmøntes med dette puljeopslag.

Det

er ikke muligt at søge om besøg af Demensrejseholdet i denne anden og sidste

udmøntning af puljen.

Ansøgning til den anden udmelding skal være modtaget i Sundhedsstyrelsen se-

nest den

26. marts 2018.

Formål

Formålet med initiativet er at understøtte et kompetenceløft i kommuner og re-

gioner hos relevante medarbejdere, ledere, og faggrupper inden for behandling,

pleje og omsorg af mennesker med demens.

Puljen skal understøtte en kompetenceudvikling på demensområdet med fokus

på anvendelse og forankring af viden og kompetencer i praksis – både kommu-

nalt og regionalt. Kompetenceudviklingen kan både omfatte basis- og specia-

listviden og kan tilrettelægges tværfagligt og tværsektorielt.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om oversendelse af de notater, oversigter m.v., som er tilgået forligskredsen vedr. udmøntning af midlerne fra demenshandlingsplanen, til sundhedsministeren og ældreministeren

Der lægges vægt på dels praksisnær læring på alle niveauer i pleje- og behand-

lingsindsatsen, dels formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Ini-

tiativet skal medvirke til at mennesket med demens og deres pårørende får den

bedst mulige behandling og pleje samt øget livskvalitet.

Baggrund

Siden lanceringen af demenshandlingsplanen 2010, hvor kompetenceudvikling

også var i fokus, er der sket en udvikling i uddannelses- og videreuddannelses-

aktiviteterne rettet mod demens.

I flere af de relevante

grunduddannelser,

herunder social- og sundhedsuddan-

nelsen, sygeplejer- skeuddannelsen og lægeuddannelsen, indgår undervisning i

demens bl.a. i den grundlæggende undervisning i den alderssvækkede borgers

behov og de hyppigst forekommende sygdomme, herunder demens.

En række forskellige

efter- og videreuddannelsesmuligheder

har derudover fo-

kus på demens og er tilpasset forskellige faggrupper. Eksempelvis udbyder Pro-

fessionshøjskolerne under den Sociale Diplomuddannelse, en uddannelsesret-

ning om Demens

. F.eks. giver tre moduler på den sociale diplomuddannelse i

demens adgang til medlemskab af demenskoordinatorforeningen. Diplomud-

dannelserne er målrettet faggrupper med en mellemlang, videregående uddan-

nelse som fx sygeplejersker, terapeuter, socialrådgivere m.fl.

En række professionshøjskoler udbyder fx en uddannelse til demenskoordinato-

rer

. Uddannelsen retter sig både mod medarbejdere i de udførende plejefunk-

tioner og det administrative myndighedsniveau, herunder faggrupper som sy-

geplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, socialformidlere, pæda-

goger m.fl., som har brug for grundlæggende viden om feltet.

SOSU-assistenter og lignende faggrupper, der ønsker at specialisere sig inden

for demensområdet, kan nu tage demensrettede moduler inden for akademiud-

dannelsen i socialt arbejde. Modulerne, der udbydes er ”Omsorg for den de-

mente borger” og ”Socialt arbejde med den demente borger”

iii

Endvidere udbyder erhvervsskolerne korterevarende erhvervsrettede arbejds-

markedsuddannelser målrettet faggrupper som SOSU-hjælpere, SOSU- assi-

stenter, pædagogiske assistenter m.fl. Fx udbydes uddannelser i ”Personer med

demens, sygdomskendskab”

og ”Tidlig opsporing af demens i omsorgsar-

bejde”

Andre kursustilbud og e-læring

De formelle uddannelsestilbud suppleres af kurser, temadage og konferencer

det, der udbydes af fx vidensinstitutioner, faglige organisationer og private ak-

tører.

Nationalt Videnscenter for Demens udbyder ligeledes kurser og konferencer

målrettet fx plejepersonale, demenskoordinatorer, sygeplejersker, læger, neuro-

psykologer og ph.d.-studerende. Endvidere udbyder videnscenteret e-lærings-

Side 2

programmet ”ABC” der er målrettet forskellige målgrupper fx pleje og om-

sorgsmedarbejdere og læger under uddannelse

Kompetenceudvikling med fokus på tværfaglige og tværsektorielle forløb

Mennesker med demens har ofte komplicerede forløb på tværs af sektorer og

fagligheder. Koordinerede og sammenhængende forløb, forudsætter kompe-

tente fagpersoner, med viden om demens og viden om tilbud og indsatser på

tværs af sektorer og fagligheder. Dette kan fx understøttes ved at etablere fæl-

les, tværsektorielle kompetenceudviklingsforløb, hvor deltagerne opnår fælles

faglig viden om demens og forståelse af de forskellige faggruppers perspektiver

og tilgange, hvilket understøtter muligheden for god kommunikation og koordi-

nation mellem parterne.

I Region Sjællands nye forløbsprogram har man eksempelvis etableret en fælles

tværgående kompetenceudviklingsindsats ”Demens Skolebænk på Tværs” (Re-

gion Sjælland 2016), hvor målet dels er sikre en basal forståelse og viden om

demens hos praktiserende læger, basispersonale, sygeplejersker og demensko-

ordinatorer i kommuner og personale på an lang række sygehusdelinger, dels at

sikre en klarhed om faggruppernes roller og ansvar i samarbejdet og om hvor

og til hvilke faggrupper, de skal henvende sig

vii

Praksisnær kompetenceudvikling

Praksisnær kompetenceudviklingen betyder både, at medarbejderen kan for-

binde viden til praksis og at kompetenceudviklingen bliver meningsfuld for den

enkelte i forhold til det daglige arbejde. Dette kan understøtte at den nye viden

bliver omsat i de daglige arbejdsgange. Nedenfor er givet eksempler på forskel-

lige måder at arbejde med praksisnær kompetenceudvikling og læring:



Transfer fra viden til praksis.

Transfer handler om at overføre noget, der

er lært i en sammenhæng, fx på et kursus, og bringe det i anvendelse i en

anden kontekst, fx den daglige praksis. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde

med ti kommuner og otte uddannelsesinstitutioner udviklet og afprøvet fire

kompetenceudviklingsforløb understøttet af metoder til at arbejde med

transfer for medarbejdere og ledere af plejeboliger

viii

. Der er udarbejdet en

række materialer, hvor kommuner og plejecentre kan finde inspiration til,

hvordan livskvaliteten for beboere i plejebolig kan øges gennem kompeten-

ceudvikling og transferarbejde

Fokus på læring og forandring i praksis.

Projekt I sikre hænder har som

mål at give borgerne i ældreplejen en sikker pleje og behandling ved at re-

ducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner

. Det sker ved, at medarbej-

derne kompetenceudvikles og får metoder til at systematisere deres arbejds-

gange og dermed fokusere på forandring i praksis. Projektet har end-videre

fokus på den faglige ledelse og der er udarbejdet et katalog om for-bed-

ringsledelse med redskaber og metoder, som lederne i kommunerne kan an-

vende i forbindelse med arbejdet med at sikre pleje og behandling af høj

kvalitet.

Rejsehold med fokus på aktions- og organisationslæring.

Demensrejse-

holdet uddanner nøglepersoner på plejecentre, som kan kvalificere plejen af



Side 3



mennesker med demens som har komplekse behov. Demensrejseholdet er

sammensat af faglige specialister og tilbyder kompetence- og organisations-

udviklingsforløb til udvalgte plejecentre

. Demensrejseholdet har specifikt

fokus på praksisnær læring og refleksion (aktionslæring), ved at medarbej-

dere og ledere gennem deltagelse i læringsgrupper og beboerkonferencer,

parallelt med en undervisningsindsats, bliver støttet i at omsætte ny og eksi-

sterende viden til nye praksisser og nye lokale arbejdsgange (organisations-

læring).

Praksisnær læring med fokus på de daglige arbejdsgange.

Projekt De-

mens – fra ambitioner på papir til handling i praksis under

Viden på tværs –

Fremfærd Ældre,

fokuserer på bedre kvalitet i pleje, omsorg, rehabilitering,

den palliative fase eller behandlingen af ældre med demens gennem at

højne kompetenceniveauet hos medarbejderne og ledere samt styrke og ud-

vikle de organisatoriske kompetencer

xii

. Målet med projektet er at omsætte

den eksisterende viden i de daglige arbejdsgange gennem praksisnær

læring

xiii

Fokus på faglige ledelse.

Den faglige ledelse spiller en rolle i de fleste ini-

tiativer med fokus på transfer og forankring af viden i hverdagen. Faglig le-

delse kan således understøtte, at relevant faglig viden når ud til medarbej-

derne og at medarbejderne får tid og rum, hjælp og støtte, til refleksion,

faglig vejledning og opfølgning. Faglig ledelse kan ligeledes sikre en de-

mensvenlig organisering og en italesættelse af selvbestemmelse. Faglig le-

delse skal understøtte, at der sker en reel praksisændring og dermed reel im-

plementering og forankring.

Arenaer, kompetenceniveauer og kompetenceprofiler

Demensalliancen har i deres oplæg til kompetenceløft på demensområdet 2016-

2020

xiv

givet input til en række forhold, man med fordel kan have fokus på ift.

et bredt kompetenceløft på demensområdet. I oplægget er der således både fo-

kus på de arenaer, som mennesket med demens befinder sig – hjemmet, pleje-

centret og behandlingssystemet – samt de forskellige kompetenceniveauer – in-

dividuelle, kollektive og organisatoriske kompetencer – der skal styrkes.

Ift. de individuelle kompetencer skelnes der i oplægget mellem:



Basis:

Alle medarbejdere omkring mennesket med demens, bør have en ba-

sisviden om demenssygdomme og symptomer, så de kan møde den de-

mensramte hvor denne er og give den nødvendige tryghed (fx portørerne,

læger, fysioterapeuter, køkken- og servicepersonale, og chaufføren).



Generalist:

Alle medarbejdere og ledere med pleje, omsorgs- eller rehabili-

teringsansvar, der har jævnlig kontakt med den demensramte, bør have et

generalistniveau af viden, der giver dem en dybere indsigt i sygdommene

og redskaber til bl.a. at kunne kommunikere med den demensramte og ana-

lysere og forstå sygdommens udvikling.



Specialist:

Omkring den demensramte og de nære medarbejdere skal der

være medarbejdere med specialiseret viden, der kan støtte og vejlede andre

medarbejdere samt pårørende og igangsætte praksisnær læring til medarbej-

Side 4

dere. Desuden skal medarbejdere med specialiseret viden kunne fungere

som sparringspartner ift. ledelsesniveauerne med afsæt i den nyeste viden

på demensområdet. Dette omfatter fx demenskoordinatorer/konsulenter.

I oplægget beskrives specifikke kompetenceprofiler for fire fagprofessionelle

grupper, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter,

sygeplejersker og ergoterapeuter.

Forebyggelse af vold, udadreagerende adfærd og magtanvendelse

Kommunerne har i dag mulighed for at få tilbudt faglig sparring og rådgivning i

regi af VISO (national videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale

område og på specialundervisningsområdet)

. Det kan bl.a. omfatte konkret rå-

dgivning og vejledning i indsatser til at forebygge udadreagerende adfærd

blandt mennesker med demens ved fx at anvende socialpædagogiske tilgange.

Dette vil kunne medvirke til at reducere behovet for magtanvendelse og ned-

bringe forbruget af antipsykotisk medicin.

Sundhedsstyrelsen har derudover udviklet en model til nedsættelse af udadrea-

gerende adfærd. Centrale elementer er kompetenceudvikling og systematisk an-

vendelsen af beboerkonference-metoden, som er et tværfagligt møde på ar-

bejdspladsen om en bestemt beboer, hvis adfærd har givet anledning til over-

vejelser i medarbejdergruppen (og dermed i bedste fald læring). Beboerkonfe-

rencen er et forum for at forstå og træffe fagligt velfunderede beslutninger an-

vendes fx i forløb med demensrejseholdet

xvi

Andre initiativer

Initiativet Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner, skal ses i sam-

menhæng med en række andre initiativer i demenshandlingsplan 2025:



Værktøj til tidlig opsporing af demens (initiativ 1).



Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder (initiativ 3).



Nye nationale kliniske retningslinjer på demensområdet (initiativ4)



Nedbringelse af forbruget af antipsykotika blandt mennesker med demens

(initiativ 5)



Håndbøger med vidensbaserede anbefalinger til social- og sundhedsfaglig

praksis på demensområdet (initiativ 7).

Initiativet skal endvidere ses i sammenhæng med den nationale handlingsplan

for den ældre medicinske patient, hvor der er afsat 125 mio. kr. i perioden

2016-2018 til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de

medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne.

Målgruppe

Målgruppen for kompetenceløftet er de forskellige fagprofessionelle, herunder

især frontpersonalet, som beskæftiger sig med de primære indsatsområder, som

mennesker med demens er i berøring med, dvs. i hjemmet, i plejebolig/pleje-

center samt i behandlingssystemet.

Side 5

Målgruppen omfatter således alle lige fra social-og sundhedsmedarbejderne,

der kommer i borgerens eget hjem og lægerne og sygeplejerskerne, der tager

imod borgeren på udredningsklinikken og pædagogerne og terapeuterne, som

står for de daglige aktiviteter i plejecenteret.

Krav til ansøgere

Kompetenceløftets indhold

Kompetenceløftet skal enten være målrettet:

1) Praksisnær læring på alle niveauer i pleje- og behandlingsindsatsen, herun-

der læring på arbejdspladsen, sidemands- oplæring, supervision m.v.

2) Formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, som fx akademi-

og diplomuddannelser.

Kompetenceløftet kan både omfatte basis- og specialistviden og kan derudover

med fordel tilrettelægges tværfagligt og tværsektorielt.

Gennemførelsen af det konkrete kompetenceløft vil kunne spænde lige fra det

mindre initiativ, hvor der søges om midler til at få en afgrænset gruppe medar-

bejdere på fx et konkret AMU-forløb, understøttet af en enkel transfermodel, til

store tværfaglige/tværsektorielle projekter med deltagelse af mange medarbej-

dere, inddragelse af konsulenter, flere typer af indsatser i et projektforløb, fx

kombination af undervisning, aktionslæring, organisationslæring og tilrettelæg-

gelse af arbejdsgange mv.

Indholdet i kompetenceløftet kan bl.a. omfatte:



Generel basisviden, sygdomslære og kompetencer i demens.



Specialistviden, herunder sundhedsfaglige kompetencer inden for demens.



Kompetencer til tidlig opsporing af demens.



Kompetencer til personcentreret omsorg.



Kompetencer til håndtering af adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer

ved demens.



Kompetencer til forebyggelse af udadreagerende adfærd, vold på plejecen-

tre, reduktion af magtanvendelse og nedsættelse af anvendelsen af antipsy-

kotika.



Viden om regler, rettigheder og magtanvendelse.



Kompetencer til godt pårørendesamarbejde.



Den faglige ledelse af demensindsatsen, bl.a. også med henblik på at sikre

implementering i praksis.



Livskvalitet og selvbestemmelse for mennesker med demens.

Det er et krav, at:



Kompetenceløft, der baserer sig på tilegnelse af ny teoretisk viden i en un-

dervisningssituation i et vist omfang understøttes med transfer og/eller an-

dre metoder til at sikre forankring, så det der læres bringes i anvendelse i

praksis. En teoretisk tilegnelse af viden kan derfor ikke stå alene.

Side 6

Det er ikke et krav, at:



Kompetenceløftet indebærer tilegnelse af ny teoretisk viden. Kompetence-

løftet kan derfor alene bestå af læringsprocesser, som fx gennemføres situe-

ret, dvs. i eller tæt på anvendelsessituationen, og hvor eksisterende vi-

den/erfaringer anvendes til perspektivering.



Kurser og tilbud er godkendte og at de gennemføres på et godkendt uddan-

nelsessted. Kurser og tilbud udbudt af selskaber, forsknings-og vidensinsti-

tutioner, faglige organisationer, konsulenthuse mv., kan ligeledes indgå i et

kompetenceløft.



Det konkrete kompetenceløft tildeles ECTS-point.

Hvem kan søge om midler fra puljen?

Puljen kan søges af kommuner, regioner, almen praksis m.fl., dvs. offentlige og

private arbejdsgivere.

Der kan i forbindelse med ansøgningen etableres partnerskaber eller indgås

samarbejdsaftaler med andre arbejdsgivere, herunder på tværs af sektorer,

og/eller andre relevante aktører på demensområdet såsom fx faglige selskaber

og organisationer, forsknings- og vidensaktører, uddannelsesinstitutioner og an-

dre udbydere af kurser, tilbud mv.

Hvordan skal der søges om midler fra puljen?

Hvis der søges om midler til samme type kompetenceløft for to eller flere ar-

bejdspladser med samme arbejdsgiver (fx to eller flere plejecentre), skal der sø-

ges samlet for alle arbejdspladser.

Ansøgning fra en kommune eller region kan ligeledes omfatte private leveran-

dører, som indgår i kommunens eller regionens forsyning. Private leverandører

kan, uanset om de indgår i kommunens eller regionens forsyning, søge særskilt.

Hvad kan der søges om støtte til?

Der kan ansøges om støtte til:



Udgifter (udbyders pris) til deltagelse i efteruddannelse/kurser/tilbud.



Konsulentbistand (i nødvendigt og begrænset omfang) til implementering

og lokal tilpasning m.m.



Ansættelse og løn til evt. tovholder/projektleder/projektansatte.



Honorering af relevante oplægsholdere og fagpersoner (i nødvendigt og be-

grænset omfang).



Udvikling af materialer, der er afgørende for gennemførelse af kompetence-

løftet.



Frikøb af medarbejdere (kun dækning af løn til vikar) – ekskl. evt. VEU

godtgørelse (det er et krav, at der ansøges herom, hvis dette er muligt).



Kørselsudgifter i hht. statens regler – ekskl. evt. befordringsgodtgørelse fra

uddannelsesstedet (det er et krav, at der ansøges herom, hvis dette er mu-

ligt).

Side 7



Egenevaluering i begrænset omfang.

Der kan ikke ansøges om midler til:



Udvikling af nye kurser, efteruddannelsestilbud mv.



Køb af it-udstyr og andet apparatur.



Forskningsprojekter.



Aktiviteter og lønmidler, der har karakter af almindelig drift, fx husleje og

telefon.

Betingelser for at modtage støtte

Ansøger skal beskrive følgende i ansøgningen:



Indhold, omfang og varighed af kompetenceløftet.



Tidsplan for initiativet/projektet med milepæle.



Antal deltagere i kompetenceløftet – fordelt på medarbejderkategorier.



Udgift pr. deltager i kompetenceløftet, heraf andel til evt. konsulentbistand,

– fordelt på medarbejderkategorier.



Evt. partnerskaber/samarbejder (ved interessetilkendegivelse på ansøg-

ningstidspunktet med efterfølgende fremsendelse af partnerskab-/samar-

bejdsaftale).



Evt. tværfagligt eller tværsektorielt element i kompetenceløftet.



Hvordan kompetenceløftet understøttes af transfer/praksisnær læring og på

organisatorisk niveau.



Hvordan kompetenceløftet understøttes af faglig ledelse.

Kriterier for udvælgelse af ansøgninger

Sundhedsstyrelsen vil vurdere ansøgningerne ud fra følgende kriterier, som vil

blive vurderet på grundlag af i hvor høj grad de skønnes opfyldt:



I hvilken grad det foreslåede initiativ/projekt understøtter puljens formål

om praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner hos relevante med-

arbejdere og ledere.



I hvilken grad ansøger har sandsynliggjort organisationens behov for kom-

petenceløft, og at kompetenceløftet vil styrke demensindsatsen til gavn for

mennesket med demens og de pårørende.



I hvilken grad der er opstillet klare mål for projektet/initiativet, kriterier for

hvornår disse er opfyldt, samt hvordan målopfyldelsen evalueres.



I hvilken grad det er sandsynliggjort, at viden og kompetenceudvikling i de-

mens gennem transfer/praksisnær læring og refleksion kan omsættes i prak-

sis og blive implementeret i de daglige arbejdsgange.



I hvilken grad indsatsen/projektet er funderet i ledelsen, så fx den faglig le-

delse sikrer, at kompetenceudviklingen forankres i hverdagen.



I hvilken grad ansøger har sandsynliggjort, at kompetenceløftet kan blive

implementeret og forankret i organisationen på lang sigt.

Side 8



I hvilken grad ansøger har sandsynliggjort, at der sikres sammenhæng til

tidligere/igangværende kompetenceløft på demensområdet og at kompeten-

celøftet hænger sammen med andre relevante strategiske indsatser.

Det vurderes positivt:



Hvis kompetenceløftet omfatter demenskoordinatorer og/eller demensnøg-

lepersoner,



Hvis kompetenceløftet kan styrke det tværfaglige og tværsektorielt samar-

bejde og kompetenceudvikling – fx gennem samarbejder og partnerskaber i

initiativer/projekter.



Hvis der i projektet opnås viden eller afprøves modeller til kompetenceløft,

der efterfølgende kan deles og udbredes til andre regioner/kommuner.



Hvis medfinansiering indgår i initiativet/projektet.

Sundhedsstyrelsen vil ved den samlede prioritering af de modtagne ansøgninger

tilstræbe, at der kan gennemføres kompetenceløft for alle de relevante fagpro-

fessionelle indenfor og på tværs af faggrupper og sektorer og på alle relevante

vidensniveauer. Under hensyn til puljens størrelse og størrelsen af det enkelte

projekt, kan Sundhedsstyrelsen ud fra et fagligt skøn foretage en reduktion af

den støtte, der tildeles i det samlede budget.

Økonomi

Der er afsat i alt 139 mio. kr. i 2017-2019 til ansøgningspuljen. Herudover er

der afsat 6,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsens forarbejde forud for puljeopslag,

administration af puljen, styrelsens arbejde med demensrejsehold samt betaling

af eksterne aktører for deltagelse i demensrejseholdet samt monitorering mv.

Ansøgningspuljen vil i 2018 udgøre 47,5 mio. kr., som vil blive fordelt med til-

sagn for 21 mio. kr. i 2018 og tilsagn for 26,5 mio. kr. i 2019. Den resterende

del af puljen blev udmøntet i 2017.

De tildelte tilsagn i 2018 kan anvendes i projektperioden. Projektet skal være

igangsat i 3. kvartal 2018, og være afsluttet senest ved udgangen af november

2019.

Der stilles ikke krav til medfinansiering, men såfremt der sker medfinansiering

af kompetenceløftet, vil dette blive vurderet positivt.

Demensrejsehold

Det er ikke muligt at søge om besøg af Demensrejseholdet i den anden og sid-

ste udmøntning af puljen.

Monitorering, evaluering og afrapportering

Det samlede kompetenceløft vil blive monitoreret af en ekstern leverandør. Mo-

nitoreringen skal bl.a. give svar på, om medarbejdernes viden om demens og

kompetencer er blevet styrket på baggrund af kompetenceløftet, om der er

bedre rustet til at udføre deres arbejde med mennesker med demens, og om de

Side 9

oplever, at de har en styrket faglig tilgang til arbejdet med mennesker med de-

mens.

Monitoreringen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse med en base-

line og en eftermåling på samtlige medarbejdere, der deltager i kompetenceløf-

tet. Herudover vil der blive gennemført en kvalitativ evaluering, hvor enkelte

projekter vil blive udvalgt som cases (projekterne udvælges fra alle projekter,

der har modtaget tilsagn om støtte i perioden 2017-2019).

Ansøger er forpligtet til at deltage i monitoreringen og indgå i et samarbejde

med den leverandør, der forestår monitoreringen. Det bestræbes, at deltagelsen

i monitoreringen bliver så lidt tidskrævende som muligt.

Ansøger er ligeledes forpligtet til at indsende en (årlig) statusrapport og en af-

sluttende rapport til Sundhedsstyrelsen.

Den afsluttende rapport skal indeholde en egenevaluering der skal sandsynlig-

gøre hvorvidt, hvordan og hvorfor projektets mål er opnået. Alt efter initiati-

vets/projektets størrelse vil der være forskellige forventninger til formen og

omfanget af den valgte egenevalueringen. Rapporten skal endvidere kunne vise,

hvordan projektets resultater og evt. metoder vil blive gjort tilgængelige og for-

midlet til andre aktører, hvor relevant. Hvor muligt vedlægges eventuelle pro-

dukter af projektet, som kan inspirere og anvendes af andre.

Ansøgningsprocedurer

Ansøgningen (skema 2) må maksimalt fylde 5 sider ekskl. forsiden, budgetske-

maer mv. og evt. andre bilag ansøger har vedlagt.

Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema (inklusive budgetskemaer) skal anvendes

og udfyldes.

Ansøgningen sendes

underskrevet,

elektronisk, til [email protected]. I emnefel-

tet ”Praksisnært kompetenceløft ”.

Ansøgningsfristen er mandag den 26. marts 2018, kl. 12.00.

Ansøgerne kan forvente svar på deres ansøgning ultimo maj 2018.

Yderligere oplysninger

Sundhedsstyrelsen kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til

puljen. Spørgsmål stillet efter 26. februar 2018 kan ikke forventes besvaret.

Spørgsmål og svar af generel karakter vil blive offentliggjort på Sundhedssty-

relsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2017/demens-

handlingsplan-kompetenceloeft-i-kommuner-og-regioner.

Generelle faglige spørgsmål kan rettes til projektleder Kristian Gribskov, tlf. 93

59 01 70, e-mail [email protected].

Side 10

Spørgsmål vedr. økonomi og administration kan rettes til Kasper Dahl, tlf.: 72

26 94 54, e-mail: [email protected].

Side 11

Litteratur

Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere af plejeboliger – erfaringer

fra fire initiativer til styrkelse af livskvalitet og selvbestemmelse for beboere i

plejebolig, Sundhedsstyrelsen, marts 2016

National undersøgelse af forholdene på plejecentre, Sundheds - og Ældremini-

steriet marts, 2016

Statusrapport på demensområdet i Danmark, Sundheds- og Ældreministeriet,

maj 2016

Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen. Sundhedsstyrelsen faglige op-

læg til den nationale handlingsplan 2025, juni 2016

Aftale om den nationale demenshandlingsplan 2015

Et trygt og værdigt liv med demens – National demenshandlingsplan 2025

Referencer

Diplomuddannelse.

https://www.ug.dk/uddannelser/diplomuddannelser/oekonomiskmer-

kantilediplomuddannelser/den-sociale-diplomuddannelse

Demenskoordinatoruddannelse.

http://www.demens-dk.dk/uddannelse/

iii

Akademiuddannelse.

https://www.ug.dk/uddannelser/akademiuddannelser/administratio-

nogforvalt/akademiuddannelsen-i-socialt-arbejde/omsorg-den-demente-borger-akademiud-

dannelsen-i-socialt-arbejde

https://www.ug.dk/uddannelser/akademiuddannelser/admini-

strationogforvalt/akademiuddannelsen-i-socialt-arbejde/socialt-arbejde-med-demente-bor-

gere-akademiuddannelsen-i-socialt-arbejde

Erhvervsskoleuddannelse.

https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelse-

ramu/paedagogiskomraadeogsocialogsundhedsomraadet/aeldrepleje-sygepleje-og-sundhed-

i-kommunerne/personer-med-demens-sygdomskendskab

Erhvervsskoleuddannelse.

https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelse-

ramu/paedagogiskomraadeogsocialogsundhedsomraadet/aeldrepleje-sygepleje-og-sundhed-

i-kommunerne/tidlig-opsporing-af-demens-i-omsorgsarbejdet

National Videnscenter for Demens.

http://www.videnscenterfordemens.dk/abc/

vii

Demens Skolebænk på Tværs.

http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/samarbejde-og-

indsatser/DemensSjaelland/Fagpersoner/Documents/08052015ABC-demens-Evalue-

ring.pdf

viii

Transfer.

https://sst.dk/da/aeldre/plejeboliger/kompetenceudvikling

Transfer.

https://www.sst.dk/da/aeldre/plejeboliger/~/me-

dia/0C7F0092818B429088626785C4D4E2FC.ashx

I Sikre Hænder.

http://www.isikrehaender.dk

Demensrejseholdet.

https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2015/demensrejsehold

xii

Fremfærd Ældre.

http://vpt.dk/fremfaerd-aeldre

xiii

Fremfærd Ældre.

http://vpt.dk/emne/demens

xiv

Demensalliancen.

https://www.demensalliancen.dk/kompetenceudviklingsplan/

VISO.

https://socialstyrelsen.dk/viso/radgivning-til-fagfolk

xvi

Beboerkonference.

https://www.sst.dk/da/aeldre/demens/guide-til-forebyggelse-af-

udadreagerende-adfaerd/~/media/F66BF23427F04BB58C63291EB7A833D9.ashx

Side 12