Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-01-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 1801961
Dok. nr.: 719252
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar stillet følgende spørgsmål
nr. 586 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål nr. 586:
”Ministeren bedes oplyse, hvor hyppigt forekomne ikke-akutte, invasive og irrever-
sible medicinske indgreb af både kirurgisk og hormonel karakter på små og større
børn med variationer i kønskarakteristika, er i Danmark, opgjort i perioden 2007 til
2017? ”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
der oplyser følgende:
”De
fleste børn med medfødte variationer i kønskarakteristika har ikke behov for
kirurgisk behandling. Behandlingstilbuddene er helt overvejende individualiseret me-
dicinsk behandling, afhængigt af den specifikke tilstand.
Kirurgisk behandling på kønsorganerne hos børn er meget sjældent nødvendigt ved
variationer af kønskarakteristika, og det vil i Danmark altid ske efter forudgående
drøftelse i det højtspecialiserede, tværfaglige team ved et af de universitetshospitaler,
som er godkendt dertil af Sundhedsstyrelsen.
Vurdering af, om kirurgi er nødvendig hos et barn eller ung med variationer i kønska-
rakteristik, sker således i et tværfaglige team i tæt samarbejde med forældre og
barnet, afhængig af alder, eller den unge. Det tværfaglige team består af speciallæ-
ger med relevante faglige kompetencer og med særlig erfaring på området. Det vil
således typisk være speciallæger i kirurgi, speciallæger i urologi og speciallæger i
pædiatri med særlige kompetencer inden for pædiatrisk endokrinologi, vækst og re-
produktion.
Fordele og ulemper ved kirurgisk behandling af børn, herunder særligt ved kirurgi på
kønsorganer, vil altid blive vurderet nøje. Generelt tages der hensyn til, at den kirurgi-
ske behandling tilbydes på det tidspunkt i barnets eller den unges liv, der er mest hen-
sigtsmæssig i forhold til sigtet med kirurgien, barnets udvikling, de anatomiske og ud-
viklingsmæssige forhold omkring væv og organer m.v.
Eksempler på tilstande, hvor kirurgisk behandling kan overvejes, er ved børn med
AGS. Her kan medfødt sammenvoksning mellem urinrør og skede eller sammen-vok-
sede kønslæber i sjældne tilfælde kræve en mindre kirurgisk korrektion for at undgå
svære kroniske urinvejsinfektioner. Andre kirurgiske indgreb, der kan tilbydes børn
med variationer af kønskarakteristika, kan have sigte på at forebygge urinvejssyg-
domme som infektioner og inkontinens, at forebygge væskeansamling i skede og liv-
1