SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-18 fra Danske Regioner om opgørelse af konkurrenceudsættelse, til økonomi- og indenrigsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2018 - 1084

Doknr.

520229

Dato

16-03-2018

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 21. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 580 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 580:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Danske Regioners

formandskab

om ”Opgørelse af konkurrenceudsættelse”, jf. SUU alm. del – bilag 227.”

Svar:

Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør årligt en indikator for konkurrenceudsættelse i

regionerne.

Formålet med den regionale indikator for konkurrenceudsættelse er at have en simpel

indikator for udviklingen i konkurrenceudsættelse, der primært er baseret på træk fra

budget- og regnskabssystemet for regionerne.

Med henblik på at kunne følge udviklingen i graden af konkurrenceudsættelse er det

valgt at fokusere alene på tjenesteydelser. Begrundelsen er, at det primært er i forhold

til tjenesteydelser, regionerne kan træffe et valg om, hvorvidt ydelsen skal være en del

af den regionale egenproduktion, eller om ydelsen skal udbydes til en privat leveran-

dør.

Den regionale indikator for konkurrenceudsættelse (RIKU) er således ikke en opgørel-

se af, hvor meget regionerne køber i den private sektor, lige som indikatoren heller

ikke er et udtryk for den samlede mængde af offentligt-privat samarbejde på det regi-

onale område. Jeg anerkender til fulde regionernes indsats for at øge det offentlige-

private samspil, der understøtter den stærke danske sundhedsindustri.

Det fremgår af henvendelsen fra Danske Regioner om ”Opgørelse af konkurrenceud-

sættelse”, at Danske Regioner mener, statens opgørelse af RIKU’en

overdriver poten-

tialet for konkurrenceudsættelse.

Konkret fremhæver Danske Regioner tre udfordringer ved opgørelsesmetoden.

For det

første

påpeger Danske Regioner, at varekøb ikke indgår i indikatorens tæller

som udgifter der er konkurrenceudsat, hvilket foreningen ikke finder retvisende.

Jeg kan oplyse, at varekøb ikke indgår i RIKU’ens

tæller af to årsager. Det er kun i

begrænset omfang, der finder regional egenproduktion sted, når det gælder varekøb,

og der er således sjældent tale om et valg imellem, hvorvidt regionen skal producere

varen selv eller købe den hos en privat leverandør. Hertil kommer hensynet til en sim-

pel opgørelse af indikatoren baseret på budget- og regnskabssystemet, hvor det ikke

er muligt at udskille varekøb, der er foretaget efter udbud eller igennem rammeaftaler.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-18 fra Danske Regioner om opgørelse af konkurrenceudsættelse, til økonomi- og indenrigsministeren

Som allerede nævnt er formålet med RIKU’en ikke at opgøre, hvor meget

regionerne

køber i den private sektor. Disse opgørelser bør foretages på anden vis. Og jeg mener

således ikke, der bør ændres på opgørelsen i RIKU for så vidt angår varekøb.

For det

andet

mener Danske Regioner, at praksisområdet og anlægsområdet bør

indgå i beregningerne, da opgaverne herunder er udlagt til private operatø-

rer/entreprenører.

I Danmark har det lovgivningsmæssigt ligget til grund for sundhedsvæsenets organi-

sering, at det er privatpraktiserende læger, der som erhvervsdrivende leverer den

primære lægehjælp til borgerne. I de senere år har der dog været udfordringer med at

få læger til at praktisere i visse områder. Det er derfor muligt for regionerne at udbyde

klinikker, som lægen ikke har kunnet sælge.

Til trods for regionernes mulighed for at udbyde klinikker, mener jeg ikke, det med den

nuværende lovregulering er retvisende at opfatte praksissektoren som værende kon-

kurrenceudsat, idet omfanget af faktiske udbud herunder er særdeles begrænset.

Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør foruden

RIKU’en også Privat Tjeneste Indika-

toren (PTI) på det regionale område. PTI afspejler de tjenesteydelser, der leveres af

private, uanset om de er konkurrenceudsat. Praksissektoren medregnes således i PTI

men ikke i RIKU.

Når anlægsområdet ikke indgår

i RIKU’en er det med samme begrundelse som i for-

hold til varekøb. Ved store byggerier og andre anlægsprojekter står valget sjældent

imellem, hvorvidt regionen selv skal udføre opgaven, eller om den skal udbydes til en

privat leverandør.

Jeg mener derfor, vi skal holde fast i, at opgørelsen af konkurrenceudsættelse er af-

grænset til tjenesteydelser. Det tilsvarende princip gør sig gældende ved opgørelsen

af indikatoren for konkurrenceudsættelse i kommunernes IKU.

For det

tredje

mener Danske Regioner ikke, at akut- og specialiserede funktioner bør

indgå i indikatoren som områder, der potentielt kan konkurrenceudsættes, da områ-

derne er stærkt regulerede og fordrer et urealistisk højt volumen for private operatører.

Jeg anerkender, at det på nogle områder kan være en udfordring for private leveran-

dører at komme ind på markedet. Men i forhold til de tekniske indikatorer for konkur-

renceudsættelse bør vi fastholde det objektive kriterium, at opgaven potentielt kan

konkurrenceudsættes med mindre det ved lov er reguleret, at opgaven ikke kan løses

privat.

Overordnet set mener jeg, RIKU’en er en simpel indikator, der på en administrativ let

måde giver et billede af udviklingen i graden af konkurrenceudsættelse. Min politiske

holdning er, at graden af konkurrenceudsættelse skal øges i de kommende år.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille