Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-03-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1801604
Dok. nr.: 558282
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. februar stillet følgende spørgsmål
nr. 566 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 566:
”Hvordan
vil ministeren og Sundhedsstyrelsen sikre kvaliteten i den specialiserede
behandling på læbe-ganespalteområdet fremadrettet?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende.
”Indledningsvis
skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen besvarer spørgsmålene som
relateret til den kirurgiske behandling af læbe-ganespalte, som er fastsat som højt
specialiserede funktioner (HSF) i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger i henholds-
vis plastikkirurgi og Tand-, mund- og kæbekirurgi.
Generelt følger Sundhedsstyrelsen løbende, om den gældende specialeplan er tids-
svarende, relevant og dækkende. Det sker bl.a. via regelmæssig revision af speciale-
planen, årlige statusrapporter, datatræk i Landspatientregistret samt faglige drøftel-
ser i Sundhedsstyrelsens to stående udvalg, der rådgiver Sundhedsstyrelsen i sager i
relation til specialeplanlægning: Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning og
Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning.
Det gælder endvidere, at Sundhedsstyrelsen til enhver tid skal orienteres, hvis et sy-
gehus ikke kan leve op til de vilkår og forudsætninger, deres godkendelse til at vare-
tage en specialfunktion er givet på.
Såfremt Sundhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at et godkendt sygehus ikke vare-
tager en given specialfunktionen tilfredsstillende, kan Sundhedsstyrelsen kontakte sy-
gehusejer med henblik på nærmere dialog herom. Ved manglende overholdelse skal
der angives en plan for afhjælpning af problemstillingen. Sundhedsstyrelsen kan i sid-
ste ende fratage godkendelsen, hvormed sygehuset ikke længere må foretage den
behandling, der er omfattet af den givne specialfunktion.
Konkret på læbe-ganespalteområdet er Sundhedsstyrelsen aktuelt i tæt dialog med
Region Hovedstaden og Rigshospitalet om varetagelsen af HSF 23 i plastikkirurgi. Se-
nest har parterne holdt møde den 5. december 2017, hvor følgende blev drøftet:
Bemanding og faglige kompetencer blandt det sundhedsfaglige personale
Venteliste og kapacitet
Samarbejde med udenlandske hospitaler
Der blev på mødet indgået konkrete aftaler i forhold til varetagelse af funktionen på
de ovennævnte områder. Endelig er det aftalt, at Sundhedsstyrelsen skal modtage