Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1707523
Dok. nr.: 460298
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 57 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 57:
”Ministeren bedes redegøre for, om der er udsigt til, at Patienterstatningens IT-sy-
stem bliver i stand til at autogenerere meddelelser til regionerne om overskridelse af
”den kritiske skadesfrekvens”, som det fremgår af lovbemærkningerne, at systemet
vil gøre?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Patienterstatningen om bidrag.
Patienterstatningen har oplyst, at Danske Regioner og Patienterstatningen netop har
aftalt, at der i Patienterstatningen iværksættes et it-udviklingsprogram, som indebæ-
rer, at regionerne fremover vil få elektronisk besked, når et behandlingssted har
oversteget den kritiske skadesfrekvens (det normale skadesbillede) inden for et speci-
ale. I sådanne tilfælde udløses en såkaldt ”trigger”, som regionen og hospitalerne skal
være opmærksomme på. Desuden vil it-systemet blive indrettet således, at triggeren
angår specialet på det enkelte hospital (behandlingssted) og ikke regionen som hel-
hed.
Patienterstatningen forventer, at den nye løsning vil være i drift senest 1. marts 2018.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Trine Berner Madsen