Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1865436_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-03-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMKT
Sagsnr.: 1801668
Dok. nr.: 554139
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 554 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 554:
Sundheds- og Ældreministeriet skriver i ministeriets pressemeddelelse om
Rigsrevisionens kritik af salget af SSI’s vaccineproduktion den
24. januar 2018, at Rigs-
revisionen ikke har forholdt sig til ministeriets kritik af Rigsrevisionens beregninger.
På den baggrund bedes ministeren fremlægge den fremførte kritik af de forskellige
beregninger.
Svar:
For så vidt angår udgifterne til en nedlukning, vil det være behæftet med betydelig
usikkerhed at opgøre disse. Det er således kun muligt at lave en indikativ opgørelse.
En særlig udfordring i den forbindelse er, at det ikke på forhånd kan afklares, hvor
mange og hvor store erstatningskrav kontraktholdere ville rejse over for staten, samt
at det ikke på forhånd kan afgøres, hvor lang en nedlukningsperiode ville være, og
dermed i hvor lang en periode staten ville have et tab som følge af virksomhedens
underskud.
./.
For så vidt angår udgifterne til salget har Sundheds- og Ældreministeriet fremsendt
svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 753 af 28. april 2017, hvor der er lavet en forelø-
big opgørelse af udgifterne til salget. Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere
påpeget, at det ikke for alle udgifter til rådgivere er muligt at adskille i forhold til ydel-
ser i forbindelse med salget SSI Diagnostica, og salget
af SSI’s vaccineproduktion.
Ministeriet har anført over for Rigsrevisionen, at udgifter, der både ville indgå i et
nedlukningsscenarie og i et salgsscenarie, bør indgå i begge scenarier.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kis Thuesen