Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPCHS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1800609
Dok. nr.: 530943
Dato: 29-01-2018
Det talte ord gælder
Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg, tirsdag den 6. februar 2018, kl. 14.00-15.00
TALEPAPIR
Tale til samråd AR om pårørende
Samrådsspørgsmål AR er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Samrådsspørgsmål AR:
”I forlængelse af tre artikler bragt på
www.denoffentlige.dk,
”Efterlyser
almindelig sund fornuft: Overlevelsesguide for pårørende” fra den 22.
september 2017, ”En pårørende-beretning: Min mor og velfærdssystemet”
fra den 25. september 2017 og ”Ældreministeren lukker døren for
pårørende” fra den 19. december 2017, bedes ministeren oplyse, om
ministeren mener, at initiativer som pårørende- og værdighedspolitikker og
pårørendekonsulenter kan løse de opgaver og udfordringer, som journalist
Nanna Holst peger på i sine artikler. Ministeren bedes herunder oplyse, om
ministerens samtaler med Nanna Holst og Nick Allentoft har givet
ministeren anledning til nogle helt konkrete handlinger og forslag til,
hvordan pårørende lettere kan hjælpe deres ældre og plejekrævende
familiemedlemmer, og samtidig leve et normalt liv der eksempelvis ikke
kræver unødigt fravær fra arbejde.”
Tak til spørgeren for invitation til samrådet i dag. Det er et
vigtigt emne, som vi skal drøfte, så derfor har jeg også set frem
til samrådet i dag.