SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om, hvad øvrige nordiske lande samt New Zealand har af specialer i forhold til palliation, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-03-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSKS

Sagsnr.: 1801370

Dok. nr.: 549221

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 539 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 539:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad øvrige nordiske lande samt New Zealand har af

specialer i forhold til palliation.”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og

Dansk Selskab for Palliativ Medicin.

Sundhedsstyrelsen oplyser:

”Efter e dt kli isk asisuddannelse

omfatter speciallægeuddannelse en blanding af

kurser og praktisk klinisk oplæring. Nogle lande har herudover en eksamination før

endelig speciallægeanerkendelse. Antallet af lægelige specialer varierer mellem lan-

dene. I Danmark har vi 39 lægelige specialer.

Som supplement til speciallægeuddannelse har flere lande mulighed for yderligere

specialisering i form af såkaldte kompetence- eller fagområde eller tillægsspecialer.

Disse supplementer til den egentlige speciallægeuddannelse er oftest rettet mod læ-

ger fra flere forskellige specialer, således at et fag

–

eller kompetenceområde eller til-

lægsspeciale inden for palliation

–

kan rette sig mod læger specialiseret inden for fx

pædiatri, o kologi, i ter

edi i , al e

edi i , a æstesi

.”

Hverken Sverige, Island, Norge eller Finland har et speciale i palliativ medicin.

Sundhedsstyrelsen oplyser videre, at Sverige har et tillægsspeciale i palliativ medicin:

”Tillægsspeciale

kan opnås efter opnåelse af speciallægeanerkendelse inklusiv evt.

grenspeciale. Palliativ medicin er et af 10 tillægsspecialer på linje med fx skolesund-

hed eller allergologi.”

Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at Island ikke har egne speciallægeuddannelser.

Dansk Selskab for Palliativ Medicin har indhentet bidrag fra Norge, hvor det fremgår,

at Norge har et kompetenceområde inden for palliativ medicin. Det er en toårig over-

bygning til et hvilket som helt speciale og kræver to års fuldtidsarbejde i palliativ me-

dicin. Lægen skal have den fælles nordiske uddannelse i palliativ medicin og have op-

nået en række færdigheder. Ordningen med kompetenceområdet er midlertidig. Der

pågår overvejelser om en overbygningsspecialitet svarende til tillægsspecialet i Sve-

rige.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om, hvad øvrige nordiske lande samt New Zealand har af specialer i forhold til palliation, til sundhedsministeren

Dansk Selskab for Palliativ Medicin har fremsendt en redegørelse fra European Asso-

ciation for Palliative Care, hvor det fremgår, at Finland har haft et subspeciale i pallia-

tiv medicin siden 2007. Subspecialet er ligesom for øvrige nordiske lande et toårigt

program, hvor lægen specialiserer sig inden for palliativ medicin. Subspecialet i pallia-

tiv medicin er den eneste finske subspeciale, som ikke forudsætter speciallægeud-

dannelse. Finland har et nationalt kursus, ligesom finske læger kan tage det fælles

nordiske kursus.

Su dhedsstyrelse oplyser edr. Ne Zeala d: ”Udda else so spe iallæge estår

af dels en basal klinisk uddannelse (basic training) inden for enten børne- og ung-

doms- eller voksen medicin; dels en overbygning (advanced training). Palliativ medi-

cin er et af 28 specialer, der kan opnås efter advanced

trai i g.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående oplysninger.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Stinna Kruse Sonnichsen

Side 2