SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om redegørelse for de forventede konsekvenser for henholdsvis leveår og sundhedsudgifter, såfremt afgiften på cigaretten hæves med 75 pct., til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 04-12-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPSIOL

Sagsnr.: 1707044

Dok. nr.: 464112

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september stillet følgende

spørgsmål nr. 1230 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 1230:

”Ministeren bedes oplyse, hvilken effekt det vil have på unges rygevaner, hvis man a)

fordobler tobaksafgiften eller b) hæver prisen på en pakke cigaretter med 50 pct. Mi-

nisteren bedes samtidig oplyse, hvilke besparelser til sundhedsudgifter der må for-

ventes i de to beskrevne scenarier.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af første del af spørgsmålet, har Sundheds- og Ældremini-

steriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:

”Generelle forbehold

For at estimere fremtidige effekter af enkeltstående interventioner på befolkningens

rygevaner er det nødvendigt at gøre en række antagelser vedr. fx den demografiske

udvikling, relative risici for sygdom blandt rygere, ændringer i efterspørgsel ved pris-

ændring og antagelser om udviklingen i befolkningens generelle, ikke ryge-relaterede

sygelighed. Estimater vil desuden være påvirket af, om der sker andre strukturelle æn-

dringer, som vil påvirke danskernes rygevaner. Det betyder, at estimater vil være be-

hæftet med usikkerhed.

Vedr. effekt af fordobling af tobaksafgiften

Sammenhængen mellem rygeadfærd og prisniveau er stærkest blandt unge under 18

år. Prisniveauet har særlig betydning for de unges rygestart og rygestop. Vidensråd for

forebyggelse

har estimeret, har estimeret, at selvom aldersgruppen af 16-24 årige ud-

gør omkring 16 procent af det samlede antal rygere, vil de tegne sig for ca. en tredje-

del af faldet i cigaretforbrug ved en afgiftsstigning. Forebyggelseskommissionen

esti-

merede i sin rapport, at en stigning i tobaksafgifter på 100 procent

vil betyde, at le-

vetiden for en 0-årig vil stige mellem 0,27 og 0,92 år afhængig af den faktiske pris-

følsomhed.

Vedr. effekt af at hæve prisen på en pakke cigaretter med 50 pct.

http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_tobaksafgift_2015.pdf

”Vi kan leve længere og sundere – Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende

En fordobling af tobaksgiften vil betyde, at tobaksafgiften vil gå fra 118,25 øre pr. styk + 1,00 pct. af detail-

indsats” 2009.

prisen inkl. tobaksafgift og moms (Kilde:

http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2084870)

til 236,50 øre pr. styk

+ 2,00 pct. af detailprisen inkl. tobaksafgift og moms.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om redegørelse for de forventede konsekvenser for henholdsvis leveår og sundhedsudgifter, såfremt afgiften på cigaretten hæves med 75 pct., til sundhedsministeren

Statens Institut for Folkesundhed publicerede i 2013 rapporten ”Sundhedsmæssige

konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen”, der bl.a. viser, hvordan en højere pris vil

påvirke antallet af unge, der begynder eller stopper med at ryge, og hvilken effekt det

vil have på rygerelaterede sygdomstilfælde. Det fremgår af rapporten, at der med en

prisstigning på 50 procent vil være ca. 80.000 færre rygere efter tre år, svarende til en

reduktion i antallet af rygere på 10 procent, og af disse vil ca. 11.000 være unge under

25 år, der ikke vil starte med at ryge.”

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke umiddelbart kendskab til, at der foreligger un-

dersøgelser, som belyser de økonomiske konsekvenser af de to konkrete scenarier,

som nævnes i spørgsmålet. Der foreligger forskellige forskningsmæssige undersøgel-

ser og estimater vedrørende offentlige udgifter som følge af rygning, herunder bespa-

relsespotentialer som følge af prisændringer på cigaretter.

KORA

har foretaget en undersøgelse af offentlige merudgifter til rygere sammenlig-

net med hhv. aldrig rygere og tidligere rygere

. Dagligrygere koster i gennemsnit i sund-

hedsvæsenet mellem ca. 3.200 kr. og 6.700 kr. mere pr. person pr. år end ”aldrig ry-

gere”. Aldrig rygere omfatter personer, som aldrig har røget. Intervallet dækker over

en stigning i merudgiften i takt med alderen, samt forskelle mellem kvinder og mænd.

På tilsvarende vis viser KORA’s analyse, at dagligrygere i gennemsnit koster sundheds-

væsenet mere end tidligere rygere med godt helbred. Tidligere rygere har generelt set

lavere udgifter i sundhedsvæsenet sammenlignet med dagligrygere.

Herudover foreligger der, jf. svar på SUU alm.del spm. 1231 en rapport fra 2011 fra

Dansk Sundhedsinstitut

, som har beregnet de forventede besparelser i totale livstids-

udgifter (direkte sundhedsudgifter og produktionsgevinst) ved en prisstigning på tobak

på henholdsvis 20, 25, 45 og 65 procent.

Forskningen indikerer dermed, at færre rygere med stor sandsynlighed vil give et fald

i sundhedsudgifterne.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Rikke Skaarup Schjødt

Jakobsen, Kolodziejczyk & Rasmussen (2017) Offentlige merudgifter ved rygning: En registeranalyse af of-

I undersøgelsen ses på offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, kommunale serviceopgaver såsom hjem-

Nørregård (2011) Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift. DSI.

fentlige merudgifter til rygere sammenlignet med aldrig rygere og tidligere rygere. KORA

mehjælp og overførselsindkomster.

Side 2