Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1801289
Dok. nr.: 538469
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 522 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 522:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad ministerens holdning er til, at regionerne ikke i langt
højere grad indsætter social- og sundhedsassistenter til basal omsorg og pleje af pati-
enter, således at sygeplejerskernes ressourcer kan anvendes på mere behandlingsre-
levante opgaver. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om ministeren er enig
i, at indsættelsen af flere social- og sundhedsassistenter vil kunne lette presset for
det øvrige personale på Holbæk Sygehus.”
Svar:
Tilrettelæggelsen af arbejdsgangene på offentlige sygehuse, herunder håndteringen
af eventuelle bemandingsudfordringer m.v., er et regionalt ansvar.
Regionerne skal følge op på den udvikling, som sker hele tiden, og være klar til at ju-
stere, hvis der viser sig et behov herfor.
Mener en region, at der er behov for at omorganisere eller prioritere ressourcerne
anderledes for at opnå de bedst mulige forhold for patienter og ansatte, så er det re-
gionens ansvar, at dette sker
–
og at det sker inden for de faglige retningslinjer.
Heri indgår selvfølgelig løbende overvejelser om at optimere arbejdsgange og ar-
bejdsprocesser og overvejelser om, hvorvidt der er konkrete opgaver, der kan overfø-
res fra en faggruppe til en anden, dvs. opgaveglidning.
Som sundhedsminister kan jeg ikke gå ind i en vurdering af, om regionen burde
handle på en given måde i det konkrete tilfælde, men jeg forventer selvsagt, at Re-
gion Sjælland reagerer på det opråb, som de ansatte er kommet med.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 6. februar 2018 på spørgsmål nr. S 482 og
orientere om, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget et større tilsynsbesøg på
Holbæk Sygehus. Efter besøget blev den øverste ledelse på hospitalet og en repræ-
sentant for Region Sjællands sundhedsfaglige ledelse orienteret om de fund, der blev
gjort under besøget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Simone Poulsen