SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvilken lovgivning der gælder for brugen af product placement i Danmark, særligt i relation til tobaksprodukter, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-03-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPAGA

Sagsnr.: 1801261

Dok. nr.: 537424

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 517 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 517:

”Ministeriet

bedes redegøre for, hvilken lovgivning der gælder for brugen af product

placement i Danmark, særligt i relation

til to aksprodukter”.

Svar:

I gældende lovgivning på Sundheds- og Ældreministeriets ressortområde anvendes

ikke betegnelsen product placement, herunder i relation til tobaksprodukter.

Det fremgår dog af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at alle former for re-

klame for tobaksvarer er forbudt, jf. lovens § 3. Efter lovens § 2, stk. 1 skal der ved re-

klame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsæt-

ningen af tobaksvarer.

Efter loven gælder desuden, at tobaksvarer kun må placeres 1) på hylder og i skabe

bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder, 2) i bokse, der hæn-

ger over kassen, over baren eller lignende steder eller 3) i specielle automater, hvortil

benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne. Disse hylder, skabe og

bokse må efter lovens § 3, stk. 4 ikke få en størrelse eller udformning, som giver en

reklameeffekt. Endelig fremgår det af loven, at al sponsorering til fordel for tobaksva-

rer er forbudt, ligesom enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsæt-

ningen af tobaksvarer, er forbudt, jf. lovens §§ 4 og 5.

Til brug for besvarelsen har mit ministerium tillige indhentet bidrag fra Erhvervsmini-

steriet og Kulturministeriet.

Erhvervsministeriet oplyser i den forbindelse:

”Produktpla eri g er e ha delspraksis o fattet af arkedsføri gslove . Efter ar-

kedsføringslovens § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse om den kommercielle

hensigt med enhver form for handelspraksis. Efter markedsføringsloven er der såle-

des krav om, at det klart oplyses, at der er tale om produktplacering. Endvidere frem-

går det af bilag 1 til markedsføringsloven, at det er vildledende at anvende redaktio-

nelt indhold i medierne til at promovere et produkt, hvor en erhvervsdrivende har

betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af bille-

der eller lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren. Markedsføringsloven inde-

holder ikke særlige regler om tobaksprodukter.

Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder

markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, herunder lov om

forbud mod tobaksreklame m.v. Det følger af bemærkningerne til § 2 i lovforslag 134

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvilken lovgivning der gælder for brugen af product placement i Danmark, særligt i relation til tobaksprodukter, til sundhedsministeren

af 13. december 2000 om forbud mod tobaksrekla

e .v., at ”det er ude e-tyd-

ning, om tilkendegivelsen er mundtlig, skriftlig, formidlet via presse, film (herunder

produktpla e e t), I ter et .v.”. Det er på de aggru d For rugero uds a -

dens fortolkning, at produktplacering er omfattet af reklamebegrebet i lov om forbud

od to aksrekla e .v.”

Kulturministeriet oplyser desuden:

”Kulturministeriet

kan oplyse, at brugen af produktplacering i radio- og tv mv. er

reguleret i radio- og fjernsynsloven. Reglerne heri er baseret på Europa-Parlamentets

og Rådets Direktiv 2010/12/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og

administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester (AVMS-direktivet). Det følger af radio-og fjernsynslovens § 85 a, stk.

1, at produktplacering i programmer i fjernsyn og on demand-audiovisuelle

medietjenester ikke er tilladt. Det fremgår imidlertid af bestemmelsens stk. 4, at

kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om produktplacering, herunder om

fravigelse af forbuddet mod produktplacering i stk. 1.

Kulturministeren har med hjemmel heri fastlagt særregler om produktplacering i

bekendtgørelse nr. 801 af 21. juni 2013 om reklamer og sponsorering m.v. af

programmer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester samt

indgåelse af partnerskaber (reklamebekendtgørelsen). Udgangspunktet i

reklamebekendtgørelsen er, at produktplacering i programmer i fjernsyn og on

demand-audiovisuelle medietjenester ikke er tilladt, jf. § 31, stk. 1.

Ifølge § 32, stk. 1, kan der dog i fjernsyn og on-demand audiovisuelle medietjenester

vises indkøbte programmer, som indeholder produktplacering, der er produceret i

udlandet, indenfor genrerne kort- og dokumentarfilm, spillefilm, film og serier

produceret til fjernsyn eller on demand-audiovisuelle medietjenester,

sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer, såfremt de overholder de i

bestemmelsen oplistede krav.

Dog må programmer i fjernsyn og on-demand audiovisuelle medietjenester ikke

indeholde produktplacering af tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i

forbindelse med tobaksrygning, jf. lov om forbud mod tobaksreklamer m.v., eller

varer fra virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge

tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning,

jf. § 32, stk. 1, nr. 5.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Anja Gade Andersen

Side 2