Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1871636_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-03-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1801238
Dok. nr.: 572375
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 515 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 515:
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan reglerne for parkeringer ved de forskellige syge-
huse forvaltes, herunder om der f.eks. alle steder, som det er tilfældet ved Rigshospi-
talet, gives to timers gratis parkering. Ministeren bedes samtidig oplyse, om ministe-
ren mener, at det er hensigtsmæssigt med f.eks. to timers gratis parkering for patien-
ter, som i mange tilfælde skal til en behandling, som varer længere end to timer. Mi-
nisteren bedes endvidere oplyse, om det kun er enkelte patientgrupper, som kan få
betalt parkering i længere end f.eks. to timer.
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Danske Regioner, som oplyser følgende.
”Reglerne
for parkering ved sygehuse varierer regionerne i mellem og ved de enkelte
sygehuse alt efter regionernes strategier på området og de specifikke forhold for par-
kering på og omkring de enkelte sygehuse. Det gælder for alle fem regioner, at der kan
være tidsbegrænset parkering på sygehusenes område, men at bestemte patientgrup-
per vil have mulighed for eksempelvis at få en endagsparkeringsbillet eller adgang til
parkeringspladser med en højere tidsbegrænsning end to timer. Nedenfor gennemgås
de fem regioners principper for parkering ved sygehuse.
Region Hovedstaden
Parkeringsreglerne er ikke ens på alle hospitaler i Region Hovedstaden. Det varierer,
om der er tidsbegrænset parkering på visse arealer. Generelt er der på alle større hos-
pitaler et antal tidsbegrænsede parkeringspladser, og et antal pladser som er uden
tidsbegrænsning.
Der er ingen hospitaler i Region Hovedstaden, hvor patienter skal betale for at parkere
på matriklen, eller får betalt deres parkering.
Patienter, der har bil med handicapskilt, må frit parkere på pladser afmærket til handi-
capparkering. Er pladserne optaget, må bilen med gyldigt handicapskilt parkeres på
hospitalets øvrige parkeringspladser - dog ikke på specielt afmærkede pladser til ek-
sempelvis ambulance, politi og taxa. Der er særlige handicappladser på alle hospitaler.
Det er kun på tre hospitaler, hvor en tidsbegrænsning på 2 timer gælder i
større eller mindre udstrækning. Hensigten er at skabe en udskiftning af par-
kanter, idet så mange som muligt skal kunne parkere. Dette er på følgende
matrikler Rigshospitalet, Blegdamsvej, hvor der på terræn er 7 P-pladser med
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om, hvordan reglerne for parkeringer ved de forskellige sygehuse forvaltes, til sundhedsministeren
1871636_0002.png
mulighed for parkering i 2 timer for at sikre, at nogle kan parkere i kortere tid,
f.eks. pårørende. Patienter, der skal behandles, får udleveret en 1-dags par-
keringsbillet.
Frederiksberg Hospital, hvor ca. 50 % af P-pladserne er med tidsrestriktion på
2 timer, de resterende er uden tidsrestriktion. Dette hænger sammen med, at
hospitalet ikke har patienter, der skal opholde sig på hospitalet i længere tid.
Ved akutklinikken er der ingen tidsbegrænsning.
Bornholm Hospital hvor ca. 70 P-pladser er med tidsrestriktion på 2 timer. De
resterende er uden tidsrestriktion.
Region Sjælland
Region Sjælland vedtog i 2015 en parkeringsstrategi, der omfatter, at brugerne af sy-
gehusenes parkeringspladser prioriteres som følger:
1.
2.
3.
4.
Akutte patienter, herunder bloddonorer og dialysepatienter.
Ambulante patienter og øvrige med et planlagt patientforløb.
Pårørende og besøgende.
Medarbejdere på sygehusene, idet der i perioden frem til 2020 må forventes
et mindre underskud af p-pladser på sygehusene til personale parkering.
Prioriteringen anvendes til at fastlægge, hvor tæt på sygehusenes indgange grupperne
skal have mulighed for at parkere.
Der anvendes ensartede restriktioner for hele det enkelte sygehuses parkeringsom-
råde. Det betyder, at der som udgangspunkt er områder forbeholdt patienterne med
op til 2-timers tidsbegrænsning, og tidsubegrænset parkering forbeholdt personalet.
Patienter med et ærinde ud over tidsbegrænsningen tilbydes parkeringstilladelser,
f.eks. i form af en skrabebillet, som lægges i bilens forrude. Da patientparkeringen over
tid kan ændre sig, er der fokus på, at områderne med 2-timers parkering tilsvarende
justeres. Hvor der er risiko for, at øvrige parkanter vil anvende de tidsubegrænsede
parkeringspladser, kan disse forsynes med 3-timers tidsbegrænsning og mulighed for,
at personalet kan få udstedt en parkeringstilladelse, der giver mulighed for at parkere
hele dagen
dog kun på 3 timers pladserne.
Parkeringsforholdene på de enkelte sygehuse/sundhedscentre er forsynet med tydelig
skiltning af parkeringsområderne, de såkaldte parkeringssøgeveje, så den parkerings-
søgende trafik kan minimeres.
Der er ikke indført betalingsparkering på regionens sygehuse/sundhedscentre. Dette
skal også ses i relation til, at der ved ingen af regionens lokaliteter i dag er indført be-
talingsparkering i nærområderne.
Region Syddanmark
Vedrørende parkering for patienter gælder det som udgangspunkt, at der er mulighed
for fri og gratis parkering for patienterne på sygehusene i Region Syddanmark.
Regionsrådet vedtog i maj 2009, at patienter, som er registreret med en aftale om ind-
læggelse eller ambulant behandling i patientsystemet, kan parkere gratis den pågæl-
dende dag.
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om, hvordan reglerne for parkeringer ved de forskellige sygehuse forvaltes, til sundhedsministeren
1871636_0003.png
Indlagte kan som udgangspunkt kun forvente at parkere gratis på selve indlæggelses-
dagen, men på flere sygehuse vil der være mulighed for efterfølgende gratis langtids-
parkering på p-areal tæt på sygehuset.
Region Midtjylland
Der er indført betalingsparkering på en række af regionens hospitaler. Det drejer sig
om hospitalerne i Århus, Randers, Silkeborg og Horsens, hvor der har været store ka-
pacitetsproblemer på parkeringsområdet. For at kunne tilvejebringe tilfredsstillende
parkeringsforhold for patienter, pårørende og medarbejdere har disse fire hospitaler
valgt at opføre P-huse som OPP (Offentligt Privat Partnerskab).
På flere af regionens hospitaler har udbuddet af p-pladser på ingen måde kunnet stå
mål med efterspørgslen. Dette i en sådan grad, at det har lagt hindringer i vejen for
hospitalernes drift, idet patienter eksempelvis kom for sent til undersøgelser eller ope-
rationer. Som følge af bl.a. større optageområder og øget ambulant behandling, vil
presset på parkeringen kun blive større.
Med udgangspunkt i de forskellige hospitalers praksis blev der i 2011 fastlagt et sæt af
fælles principper for de hensyn, der skal tages til patienter, pårørende og personale i
forbindelse med indførelse af betalingsparkering i Region Midtjylland. Under hensyn-
tagen til de allerede etablerede ordninger tages også det hensyn, at de fastsatte priser
må afspejle de lokale vilkår.
Principper for betalingsparkering for patienter og pårørende:
1. Det tilstræbes, at patienter kan parkere tæt på indgangene.
2. Det tilstræbes, at patienter i meget langvarige forløb, herunder f.eks. dialy-
sepatienter, kan parkere gratis.
3. Det tilstræbes, at handicappede borgere kan parkere gratis.
4. Det tilstræbes, at der er gratis parkering for borgere med ærinde i kapellet.
5. Det tilstræbes, at der forefindes et antal gratis p-pladser ved skade-
stue/akutafdeling til af- og pålæsning.
Hvornår kan der indføres betalingsparkering?
Et andet centralt spørgsmål er, hvornår der kan indføres betalingsparkering. Det af-
stedkommer en gene for patienter, medarbejdere og pårørende, når der indføres be-
talingsparkering på hospitalerne. Indførelsen af betalingsparkering skal derfor kun ske
efter grundig overvejelse. Dernæst skal et af følgende forhold kunne lægges til grund:
1.
Når der er store kapacitetsproblemer i forhold til parkering på det pågæl-
dende hospital, og der ikke er økonomisk råderum til at etablere ekstra kapa-
citet for regionale midler. Betalingsparkeringen må dog ikke etableres for at
generere et overskud. Betalingsparkeringen skal hvile i sig selv.
Når lokale forhold tilsiger, at indførelse af betalingsparkering kan være hen-
sigtsmæssig. F.eks. hvis der er betalingsparkering i nærområdet, og parke-
rende der ikke har ærinde på hospitalet i uhensigtsmæssig grad benytter are-
alerne.
Hvis overordnede regionale hensyn tilsiger det, eksempelvis hensyn til lighed
mellem hospitalerne.
2.
3.
Region Nordjylland
Ved hospitalerne i Region Nordjylland er størstedelen af parkeringspladserne enten
heldagsparkering uden tidsbegrænsning eller med begrænsning på fire timer. Hertil
kommer et mindre antal pladser med to eller tre timers begrænsning samt et mindre
Side 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om, hvordan reglerne for parkeringer ved de forskellige sygehuse forvaltes, til sundhedsministeren
antal med korttidsparkering (15, 30 eller 60 minutter), blandt andet til afsætning og
afhentning af patienter tæt ved indgangen.
Der findes desuden pladser dedikeret til eksempelvis dialyse-patienter, invalide-/han-
dicap-pladser, mammografi-screening mv. placeret tæt ved indgangene. Der er ikke
indført betalingsparkering på hospitalernes parkeringspladser i Region Nordjylland, li-
gesom regionen ikke nyder økonomisk fordel af den eksisterende parkeringskontrol.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Zoheeb Iqbal
Side 4