Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Sagsnr.: 1801284
Dok. nr.: 599215
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 512 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 512:
”Ministeren
bedes få Sundhedsstyrelsen til at vurdere, hvor god evidens der er for, at
følgende værktøjer kan bidrage til at forhindre, at børn og unge begynder at ryge:
–
Højere tobakspriser
–
Neutrale cigaretpakker
–
Tobak under disken
–
Røgfri skoletid
–
Håndhævelse af aldersgrænsen for salg af tobak til mindreårige
Sundhedsstyrelsen bedes i sin redegørelse inddrage og henvise til forskning og erfa-
ringer fra ind- og udland og derudover tilføje yderligere værktøjer, som styrelsen vur-
derer vil have en effekt i forhold til at forhindre børn og unges rygestart. Endelig be-
des styrelsen rangordne værktøjerne efter, hvor god evidens der er for, at de kan for-
hindre børn og unges rygestart, således det værktøj med bedst evidens oplistes
øverst.
”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Den efterspurgte redegørelse indeholdende Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvor
god evidens, der er for, at de nævnte værktøjer kan bidrage til at forhindre, at børn
og unge begynder at ryge samt en efterfølgende rangordning, er en omfattende op-
gave. Denne opgave forudsætter en systematisk gennemgang af al relevant forskning,
der er publiceret vedr. tobaksforebyggelse blandt børn og unge. Det er derfor Sund-
hedsstyrelsens vurdering, at spørgsmålet ikke kan besvares inden for de givne ram-
mer, da det vil være for ressourcekrævende både tidsmæssigt og økonomisk.
./.
Vidensrådet for Forebyggelse har den 24. april 2018 udgivet rapporten
Forebyggelse
af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?,
som er udarbejdet af en arbejdsgruppe
bestående af en række danske forskere
1
. Arbejdsgruppen har indsamlet, sammenfat-
Jørgen Vestbo, professor, University of Manchester og Manchester University NHS Founda-
tion Trust, England; Charlotta Pissinger, professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyg-
gelse, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Universitet; Lotus Sofie Bast, post.doc., PhD., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Uni-
versitet; Dorthe Gryd-Hansen, professor, PhD., COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forsk-
ning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
1