Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato:
[Brevdato]
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSKS
Sagsnr.: 1800799
Dok. nr.: 533573
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 458:
”Ministeren bedes oplyse, om Sundhedsstyrelsen fortsat vil spille en rolle i forhold til
at sikre, at anbefalingerne fra servicetjekket af allergiområdet bliver implementeret,
og i bekræftende fald oplyse hvilken rolle styrelsen vil spille.”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg kan henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen afholdte den 26. oktober 2017 møde med deltagelse af regio-
nerne og de relevante faglige selskaber inden for allergiområdet. Formålet med mø-
det var at følge op på, hvor langt regioner og selskaber var kommet i forhold til at im-
plementere de fem initiativer til at styrke indsatsen på allergiområdet fremsat i Sund-
hedsstyrelsens rapport: Status på allergi-området – rapportering til Sundheds- og Æl-
dreministeriet.
Sundhedsstyrelsen planlægger yderligere en opfølgning på initiativerne foreslået i
rapporten i regi af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse ultimo 2018.
Endvidere vil Sundhedsstyrelsen være særlig opmærksom på allergologien ved de lø-
bende revisioner af målbeskriver, hvori der beskrives, hvilke kompetencer lægen op-
når i speciallægeuddannelsen.
Regionerne har et særligt ansvar for at implementere de to initiativer, der omhandler
henholdsvis etableringen af allergicentre og matchningen af lægefaglige kompeten-
cer med efterspørgslen inden for allergologien – eksempelvis ved at oprette flere ud-
dannelsesstillinger under fagområdet allergologi på landets allergicentre.
De faglige selskaber skal understøtte et øget fokus på kompetencer i allergologi i den
postgraduate lægeuddannelse både i videreuddannelsen og efteruddannelser i øv-
rigt. Herunder sikre den allergologiske efteruddannelsesindsats for de alment prakti-
serende med henblik på at styrke forebyggelse, diagnostik og behandling af borgere
med allergi i almen praksis.”