Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1826614_0001.png
7. november 2017
J. nr. 17/06930
Sundhedsanalyser, Læge-
middelstatistik og Sund-
hedsprogrammet
PKRI
Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spørgs-
mål 5
Sundheds- og Ældreministeriet har i mail af 5. oktober 2017 bedt om bidrag fra
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 5 stillet til ministeren af
Julie Skovsby (S).
Spørgsmål 5
Ministeren bedes redegøre for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra
2000 til og med 2016?
Bidrag til svar:
SDS har ud fra Lægemiddelstatistikregistret opgjort antallet af børn (0-17 år) med mindst én recept-
indløsning på smertestillende medicin i perioden 2000-2016 (figur 1). Endvidere er den solgte mængde
(DDD
1
) blandt børn opgjort og sammenholdt med den øvrige befolkning (figur 2). De smertestillende
lægemidler er inddelt i hhv. svage og stærke smertestillende lægemidler (se afgrænsning nedenfor).
Det ses, at antal børn i behandling med svage smertestillende lægemidler på recept er steget i perioden
2000-2004, hvorefter antallet er stagneret frem til 2013, jf. figur 1. Fra 2013 til 2014 synes antallet at
stige, men den tilsyneladende stigning beror på, at store pakninger af svage smertestillende lægemid-
ler blev gjort receptpligtige i september 2013. For de mest brugte tabletter svarer det til, at pakninger
med mere end 20 stk. nu er på recept. Oral opløsninger og suspensioner (miksturer), der typisk bruges
til børn, er stadig i håndkøb. Da der før 2013 var flere lægemiddelpakninger i håndkøb, hvor købet ikke
kan henføres til den enkelte person, betyder denne ændring, at antal borgere inklusiv børn, som ind-
løser recept på svage smertestillende lægemidler fremfor at købe disse i håndkøb, er stigende de ef-
terfølgende år. Andelen af mængdesalget, der er
personhenførbart salg gik fra 42 pct. i 2013 til 71
pct. i 2015
. I 2016 havde ca. 8.000 flere børn mindst én receptindløsning på svage smertestillende
lægemidler sammenlignet med 2013. Antallet stiger fra ca. 19.000 børn i 2013 til ca. 27.000 børn i
2016, jf. figur 1.
DDD er en forkortelse for den definerede døgndosis og er en teoretisk måleenhed, som ofte benyttes ved opgørelse af læge-
middelforbruget, da det giver mulighed for at sammenligne lægemiddelforbruget på tværs af eksempelvis år og region etc. DDD er
af WHO defineret som den antagne gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis pr. døgn for en voksen person, der får lægemidlet på
dets hovedindikation (i dette tilfælde mod smerter). Det er ikke ensbetydende med, at det er den dosis, alle patienter skal tage
hver dag.
1
1/7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om redegørelse for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra 2000 til og med 2016, til sundhedsministeren
1826614_0002.png
Figur 1
Udvikling i antallet af børn (0-17 år) i behandling med smertestillende medi-
cin i perioden 2000-2016 - opdelt i svage og stærke smertestillende
30.000
25.000
Antal børn
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Svag
Stærk
2000
692
2001
707
2002
796
2003
957
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
13.524 15.581 17.011 17.498 17.945 18.515 18.601 18.004 17.825 18.457 19.033 19.705 18.512 19.236 28.130 26.826 27.184
1.069 1.166 1.248 1.544 1.537 1.777 2.045 2.157 2.241 2.275 2.537 2.573 2.838
Kilde:
Note:
Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret til 31. december 2016)
Svage smertestillende midler tilhører ATC-grupperne: Paracetamol inkl. kombinationer (N02BE01, N02BE51, N02AJ06),
ibuprofen (M01AE01), acetylsalicylsyre inkl. kombinationer (N02BA01, N02BA51, N02AJ07) samt phenazon, kombinatio-
ner (N02BB51). Stærke smertestillende midler tilhører ATC-grupperne: Opioider, ufuldstændig ATC-kode (N02A***), na-
turlige opiumalkaloider (ATC-kode N02AA01, N02AA03, N02AA04, N02AA05, N02AA51, N02AA55), phenylpiperidin-deriva-
ter (ATC-kode N02AB02, N02AB03), buprenorphin (ATC-kode N02AE01), nalbufin (ATC-kode N02AF02), ketobemidon og
antispasmodika (ATC-kode N02AG02) og andre opioider (ATC-kode N02AX02, N02AX06).
Bemærk at man ikke kan lægge "Antal personer" sammen fra to forskellige lægemiddelgrupper, idet den samme person i
visse tilfælde vil tælle med flere gange.
Antal børn i behandling med stærke smertestillende lægemidler på recept er ca. 10 gange så
lavt, som børn, der har fået svage smertestillende lægemidler og er knapt 2.840 børn i 2016.
Antal børn, der har fået stærke smertestillende lægemidler på recept, har derimod været sti-
gende gennem hele perioden frem til 2016, men efter at mængdesalget på recept til børn lå på
sit højeste i 2014 har det været faldende i både 2015 og 2016. I 2016 var mængdesalget af
stærke smertestillende til børn ca. 24.000 DDD. Antallet af brugere af hhv. svage og stærke smer-
testillende lægemidler blandt børn opgjort på alder fremgår i bilag 1 og 2. Børn, der får udleveret
svage eller stærke smertestillende i sygehusregi, er ikke omfattet af opgørelse, da forbruget på
sygehuse ikke er personhenførbart.
Udviklingen i mængdesalg (DDD) af svage smertestillende lægemidler på recept til børn i perio-
den 2000-2016 følger nogenlunde antallet. Op til 2013 var forbruget hos børn svagt stigende,
men efter 2013 hvor det ikke længere var muligt at købe store pakninger uden recept, faldt det
totale mængdesalg (håndkøbs- og receptsalg) af svage smertestillende lægemidler, svarende til
et betydeligt fald i håndkøbssalget. Samtidig steg receptsalget væsentligt, men det opvejede
ikke det betydelige fald i håndkøbssalget (data ikke vist).
2/7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om redegørelse for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra 2000 til og med 2016, til sundhedsministeren
1826614_0003.png
Hvis man ser på det totale mængdesalg (håndkøbs- og receptsalg) af svage smertestillende for
alle personer uanset alder i primærsektoren i perioden 2000-2015, så toppede forbruget i 2012,
faldt derefter i 2013-2014, hvorefter det steg igen i 2015. Det totale mængdesalg i 2015 var på
ca. 198 mio. DDD sammenlignet med 204 mio. DDD i 2012. Forbruget af håndkøbssalg for 2016
er endnu ikke opgjort, hvorfor der ikke er samlet tal for 2016. Mængdesalget af stærke smerte-
stillende lægemidler for alle personer uanset alder steg derimod svagt gennem hele perioden
op til 2016. I 2016 var det totale mængdesalg for stærke smertestillende lægemidler på ca. 37
mio. DDD.
Mængden af svage smertestillende lægemidler solgt på recept til børn udgør en lille brøkdel af
det samlede receptsalg blandt alle borgere, jf. figur 2. Salget af svage smertestillende lægemidler
på recept til børn i alderen 0-17 år udgør <0,5% af det samlede receptsalg, og ses at være stabilt
i perioden 2002 til 2013, hvorefter det stiger til et lidt højere leje i forbindelse med, at flere
produkter blev receptpligtige. Børns andelen af forbruget af de stærke lægemidler ses at være
endnu lavere (<0,1 %) end de svage smertestillende og rimeligt stabilt i perioden 2003 til 2016,
jf. figur 2.
Figur 2
Andelen af solgt mængde smertestillende midler på recept til børn i alderen
0-17 år sammenlignet med hele befolkningen i perioden 2000-2016 - fordelt
på svage og stærke smertestillende
0,5
0,45
0,4
0,35
0,3
0,25
0,2
0,15
0,1
0,05
0
Svag
Stærk
Kilde:
Note:
Sundhedsdatastyrelsen har i 2014 - i forbindelse med ændring i udleveringsbestemmelsen for
nogle af de svage smertestillende lægemidler – udarbejdet en rapport, hvor der er set nærmere
Andel solgt mængde (DDD) til børn
(%)
Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret til 31. december 2016)
Svage smertestillende midler tilhører ATC-grupperne: Paracetamol inkl. kombinationer (N02BE01, N02BE51, N02AJ06),
ibuprofen (M01AE01), acetylsalicylsyre inkl. kombinationer (N02BA01, N02BA51, N02AJ07) samt phenazon, kombinatio-
ner (N02BB51). Stærke smertestillende midler tilhører ATC-grupperne: Opioider, ufuldstændig ATC-kode (N02A***), na-
turlige opiumalkaloider (ATC-kode N02AA01, N02AA03, N02AA04, N02AA05, N02AA51, N02AA55), phenylpiperidin-deriva-
ter (ATC-kode N02AB02, N02AB03), buprenorphin (ATC-kode N02AE01), nalbufin (ATC-kode N02AF02), ketobemidon og
antispasmodika (ATC-kode N02AG02) og andre opioider (ATC-kode N02AX02, N02AX06).
3/7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om redegørelse for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra 2000 til og med 2016, til sundhedsministeren
1826614_0004.png
på salget for alle personer før og efter, de store pakninger er kommet på recept. Tallene kan
findes i rapporten
’Salget af smertestillende før og efter receptpligt på store pakninger, Sund-
hedsdatastyrelsen, 2014’
på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside
i
. For flere detaljer om hvilke
produkter, der var omfattet af ændringen, henvises til denne.
Afgrænsning og kommentarer til metode
Undersøgelsens data er baseret på udtræk fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikre-
gister.
Lægemiddelstatistikregisteret er et register med detaljerede oplysninger om det samlede
salg
af lægemidler i Danmark, herunder håndkøbsmedicin, receptpligtigt medicin (tilskudsberet-
tiget såvel som ikke-tilskudsberettiget) og sygehusapotekssalg. Kun lægemidler købt på apotek
via recept er personhenførbart.
Øvrigt lægemiddelsalg vil ikke være personhenførbart, men sta-
dig indgå i registeret og kan opgøres som totalsalg.
De smertestillende lægemidler er inddelt i
hhv. svage og stærke smertestillende lægemidler:
Lægemiddelgruppen ’svage smertestillende lægemidler’ i nærværende opgørelse består af
de smertestillende lægemidler, hvor der både findes små pakning tilladt i håndkøb og større
receptpligtige pakninger. Det er de lægemidler, der ofte opfattes som ’hovedpinepiller’,
selvom de bruges til mange typer smerter. Følgende lægemidler er inkluderet: Lægemidler
indeholdende paracetamol inkl. kombinationer (ATC-kode N02BE01, N02BE51, N02AJ06),
ibuprofen (ATC-kode M01AE01), acetylsalicylsyre inkl. kombinationer (ATC-kode N02BA01,
N02BA51, N02AJ07) samt phenazon, kombinationer (ATC-kode N02BB51).
’Stærke smertestillende lægemidler’ i nærværende opgørelse omfatter opioider herunder:
opioider, ufuldstændig ATC-kode (N02A***), naturlige opiumalkaloider (ATC-kode
N02AA01, N02AA03, N02AA04, N02AA05, N02AA51, N02AA55), phenylpiperidin-derivater
(ATC-kode N02AB02, N02AB03), buprenorphin (ATC-kode N02AE01), nalbufin (ATC-kode
N02AF02), ketobemidon og antispasmodika (ATC-kode N02AG02) og andre opioider (ATC-
kode N02AX02, N02AX06). Methadon og kodein er ikke medtaget i analysen, da en stor an-
del af det samlede forbrug anvendes på misbrugscentre og til misbrugsbehandling eller som
hostestillende fremfor som smertestillende lægemiddel.
Antallet er opgjort på baggrund af mindst én receptindløsning på de ovennævnte smertestil-
lende lægemidler. Udtræk fra Lægemiddelstatistikregistret pr. 03.11.2017. Alder er tildelt ud fra
den pågældendes alder ved første ekspedition af smertestillende medicin i et givent år.
4/7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om redegørelse for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra 2000 til og med 2016, til sundhedsministeren
1826614_0005.png
Bilagstabel 1. Antal af børn i alderen 0-17 år i behandling med svage smertestillende lægemidler i perioden 2000-2016 – fordelt på alder
Alder
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Hovedtotal
Kilde:
Note:
2000
1.675
1.289
527
485
383
258
196
166
167
179
236
305
407
674
1.086
1.561
1.788
2.142
2001
1.770
1.293
636
472
409
274
236
205
194
193
248
395
494
885
1.335
1.812
2.191
2.539
2002
1.668
1.371
633
483
368
333
201
219
214
267
278
403
649
991
1.536
2.031
2.521
2.845
2003
1.529
1.189
604
500
363
267
238
199
219
234
306
447
672
1.089
1.675
2.231
2.706
3.030
2004
1.490
1.068
538
436
327
264
195
193
207
230
294
421
710
1.156
1.847
2.454
2.838
3.277
2005
1.428
1.085
508
408
339
268
189
178
204
246
310
385
701
1.168
1.996
2.590
3.065
3.447
2006
1.384
1.064
500
373
299
276
209
190
207
211
278
435
661
1.251
1.943
2.655
3.091
3.574
2007
1.213
851
439
358
307
220
195
181
188
196
279
400
728
1.210
1.956
2.636
3.080
3.567
2008
1.093
851
409
312
250
209
184
173
171
190
237
397
707
1.253
1.871
2.645
3.233
3.640
2009
1.090
825
386
362
290
250
199
181
181
240
273
417
696
1.231
2.064
2.692
3.311
3.769
2010
1.153
855
414
349
294
269
215
185
214
216
292
418
756
1.224
1.940
2.965
3.420
3.854
2011
1.087
922
569
464
444
409
312
246
280
257
333
419
722
1.244
1.942
2.746
3.441
3.868
2012
976
1.000
513
436
482
389
321
278
221
241
290
414
678
1.079
1.692
2.524
3.180
3.798
2013
1.082
1.107
585
650
573
441
388
317
285
299
364
462
674
1.115
1.747
2.376
3.140
3.631
2014
1.205
1.302
729
742
801
603
533
482
473
517
649
814
1.256
1.905
2.894
3.784
4.376
5.065
2015
961
818
485
439
423
375
394
383
406
544
659
928
1.350
2.043
3.113
3.850
4.531
5.124
2016
1.137
864
479
481
435
408
399
419
481
524
673
920
1.337
1.966
2.907
3.806
4.674
5.274
13.524 15.581 17.011 17.498 17.945 18.515 18.601 18.004 17.825 18.457 19.033 19.705 18.512 19.236 28.130 26.826 27.184
Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret til 31. december 2016)
Svage smertestillende midler tilhører ATC-grupperne: Paracetamol inkl. kombinationer (N02BE01, N02BE51, N02AJ06), ibuprofen (M01AE01), acetylsalicylsyre inkl. kombinationer (N02BA01, N02BA51, N02AJ07) samt phenazon,
kombinationer (N02BB51)
5/7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om redegørelse for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra 2000 til og med 2016, til sundhedsministeren
1826614_0006.png
Bilagstabel 2. Antal af børn i alderen 0-17 år i behandling med stærke smertestillende lægemidler i perioden 2000-2016 – fordelt på alder
Alder
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Hovedtotal
Kilde:
Note:
2000
4
7
4
4
6
9
9
6
11
9
15
18
26
41
60
107
140
216
692
2001
5
3
8
4
10
10
6
11
3
18
16
20
22
46
56
104
162
203
707
2002
2
2
0
2
6
5
3
9
6
11
12
15
25
57
89
133
178
241
796
2003
2
5
2
2
4
1
7
9
13
7
15
21
33
64
93
160
222
297
957
2004
0
0
3
3
4
10
3
14
9
23
15
29
37
61
108
179
254
317
1.069
2005
1
4
4
5
5
5
7
14
19
19
18
19
46
52
95
195
306
352
1.166
2006
1
2
6
1
4
6
11
8
15
16
17
22
44
76
137
204
289
389
1.248
2007
4
5
3
3
5
3
11
17
18
18
26
41
63
85
172
277
335
458
1.544
2008
0
1
2
3
6
7
11
9
16
24
20
38
40
90
155
280
355
480
1.537
2009
1
1
1
1
6
4
12
10
11
19
33
25
64
92
173
295
451
578
1.777
2010
0
1
1
4
7
8
13
18
15
29
26
42
62
124
208
352
489
646
2.045
2011
2
0
1
2
7
10
16
12
14
17
21
54
84
124
231
379
562
621
2.157
2012
3
0
1
2
3
8
9
23
17
18
32
38
81
120
232
384
527
743
2.241
2013
1
2
3
3
7
8
19
19
24
16
36
55
84
147
213
391
545
702
2.275
2014
2
2
6
1
7
12
23
10
15
29
32
59
95
185
277
459
554
769
2.537
2015
4
2
7
3
4
13
15
25
34
29
44
67
114
175
296
444
593
704
2.573
2016
9
6
6
5
9
18
14
23
39
38
56
94
118
200
301
448
657
797
2.838
Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret til 31. december 2016)
Stærke smertestillende midler tilhører ATC-grupperne: Opioider, ufuldstændig ATC-kode (N02A***), naturlige opiumalkaloider (ATC-kode N02AA01, N02AA03, N02AA04, N02AA05, N02AA51, N02AA55), phenylpiperidin-
derivater (ATC-kode N02AB02, N02AB03), buprenorphin (ATC-kode N02AE01), nalbufin (ATC-kode N02AF02), ketobemidon og antispasmodika (ATC-kode N02AG02) og andre opioider (ATC-kode N02AX02, N02AX06).
6/7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om redegørelse for den årlige udvikling i salget af smertestillende medicin til børn, fra 2000 til og med 2016, til sundhedsministeren
1826614_0007.png
Referencer
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/andre-laegemid-
delanalyser/smertestillende-medicin/svage_smertestillende_laegemidler_foer_og_efter_recept-
pligt_paa_-store_pakninger.pdf
i
7/7