SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om den danske målsætning i forhold til antibiotikaresistens er knyttet sammen med en større EU-indsats på området, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

NATIONAL HANDLINGSPLAN

FOR ANTIBIOTIKA TIL

MENNESKER

Tre målbare mål for en reduktion af antibiotika-

forbruget frem mod 2020

JULI 2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om den danske målsætning i forhold til antibiotikaresistens er knyttet sammen med en større EU-indsats på området, til sundhedsministeren



Indhold

Forord: Antibiotika eller ej?

............................................................................................. 2

Introduktion: Baggrund for målene

................................................................................. 3

En trussel mod moderne behandling .......................................................................... 3

Antibiotikaforbrug og resistens i Danmark .................................................................. 3

Tre målbare mål for antibiotikaforbruget til mennesker .............................................. 4

Mål 1. De fleste infektioner går over af sig selv

............................................................. 6

Baggrund for målet ..................................................................................................... 6

Definition af målet ...................................................................................................... 6

Initiativer til at opnå målet........................................................................................... 6

Mål 2. Som regel virker almindelig penicillin

................................................................. 10

Baggrund for målet ..................................................................................................... 10

Definition af målet ...................................................................................................... 10

Initiativer til at opnå målet........................................................................................... 10

Mål 3. Pas på de kritisk vigtige antibiotika

..................................................................... 13

Baggrund for målet ..................................................................................................... 13

Definition af målet ...................................................................................................... 13

Initiativer til at opnå målet........................................................................................... 14

Opfølgning på målene

...................................................................................................... 17

Opsummering af tiltag på antibiotikaområdet................................................................

Inspiration til antibiotikainitiativer

.................................................................................. 21



Forord: Antibiotika eller ej?

Brug af antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner, og vi skal ikke kigge

mange år tilbage, før det at blive syg med lungebetændelse ofte var lig med at få en dødelig

sygdom. Men antibiotika bliver ikke ved med at virke, hvis vi bruger for meget af det. Derfor

skal antibiotika bruges med omtanke. Ellers kan vi risikere, at vi igen bliver magtesløse over

for infektioner, som vi i dag anser som relativt harmløse.

Danmark har i mange år gået foran på antibiotikaområdet, og vi var blandt andet de første i

verden til at etablere et fælles overvågningsprogram for mennesker og dyr i 1995. Herefter

oprettede VK-regeringen Det Nationale Antibiotikaråd i 2010, og samme år blev der offent-

liggjort En Fælles Antibiotika- og Resistenshandlingsplan i samarbejde mellem den davæ-

rende sundhedsminister og fødevareminister.

One Health-samarbejdet, som skal forebygge, at resistens smitter fra dyr, miljø og fødevare-

varer til mennesker, er også i dag højt prioriteret af regeringen. Derfor har jeg sammen med

miljø-og fødevareministeren i juli 2017 lanceret en fælles antibiotikastrategi, som skal sætte

de overordnede pejlemærker for arbejdet på antibiotikaområdet både i Danmark, og når vi

deltager i internationale samarbejder.

Resistens over for antibiotika gør, at antibiotika bliver virkningsløse, og hver gang vi bruger

antibiotika, bliver bakterier mere resistente. Til sidst kan bakterierne blive så resistente, at

antibiotika ikke længere kan slå infektionerne ned. Det må ikke ske.

Derfor har jeg med input fra blandt andet Det Nationale Antibiotikaråd opsat tre ambitiøse

målbare mål, som skal medvirke til at reducere antibiotikaforbruget til mennesker – og der-

med resistensudviklingen – frem mod 2020. Dette er også i tråd med Danmarks EU-forpligti-

gelser, hvormed der ifølge EU-rådskonklusioner om antibiotika fra juni 2016 skal opsættes

nationale målbare mål for antibiotika inden medio 2017.

For at opsummere de tre nationale mål helt kort, så fokuserer mål 1 og 2 på antibiotikafor-

bruget i primærsektoren, mens mål 3 retter sig mod sygehusene. At to ud af de tre mål retter

sig mod primærsektoren skyldes, at langt den overvejende del af antibiotikaforbruget blandt

andet udskrives af alment praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger, tandlæger

og vagtlæger. Mål 1 og 2 bør ses i sammenhæng. Således sigter mål 1 efter at reducere

unødvendigt antibiotikaforbrug i primærsektoren, mens mål 2 fokuserer på, at forbruget af

antibiotika skal være mere hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor lægen vælger at ordinere an-

tibiotika. Mål 3 skal sikre, at de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af alvorlige

infektioner hos patienter, også virker fremover.

Det er første gang, der opsættes målbare mål for antibiotika til mennesker i Danmark, og jeg

håber, at I vil være med til at støtte op om målene, så vi sammen kan sikre en fremtid, hvor

antibiotika fortsat spiller en nøglerolle i sygdomsbehandlingen.

God læselyst.

Ellen Trane Nørby

Sundhedsminister



Introduktion: Baggrund for målene

En trussel mod moderne behandling

Antibiotikaresistens udgør særligt en trussel for i forvejen svækkede eller ældre borgeres

sundhed og kan skabe betydelige udfordringer på alle behandlingsområder, bl.a. for be-

handling af kræft og udførelse af simple hofteoperationer. Antibiotikaresistens kan også føre

til længere behandlingsforløb og dødsfald. Samtidig medfører antibiotikaresistens store ud-

gifter for særligt sygehusene, da patienter med resistente bakterier ofte skal have enestue

og kræver indlæggelse i længere tid.

Såfremt det fremover skal være muligt at behandle patienter med alvorlige infektioner, er det

vigtigt, at de antibiotika, som skal bruges i behandlingen, stadig er effektive, dvs. at bakteri-

erne ikke er blevet resistente over for disse. Dette gælder særligt for en række forskellige ty-

per antibiotika, som er kritisk vigtige – dvs. som er det eneste eller et af de få antibiotika, der

kan bruges til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker. Det er derfor særligt vigtigt

ikke at overforbruge de kritisk vigtige antibiotika. Udvikling af resistens kan bl.a. forebygges

ved at begrænse forbruget af antibiotika.

Nærværende handlingsplan skal ses som en opfølgning på en række tidligere initiativer,

bl.a. den fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan fra 2010, EU-rådskonklusionerne om

antibiotikaresistens vedtaget under det danske EU formandskab i 2012 og en nordisk dekla-

ration om antibiotikaresistens vedtaget i forbindelse med Danmarks formandskab for Nor-

disk Ministerråd i 2015. Senest har Sundheds-og Ældreministeriet lanceret en fælles antibio-

tikastrategi sammen Miljø-og Fødevareministeriet i juli 2017.

Danmark er ifølge EU-rådskonklusioner af juni 2016 forpligtet til at udarbejde en national

handlingsplan med opsætning af målbare mål inden midt 2017. Nedenfor opsummeres ud-

viklingen af det danske forbrug- og resistensniveau, og hermed også baggrunden for indhol-

det af de tre nye målbare mål for antibiotikaforbruget til mennesker.

Antibiotikaforbrug og resistens i Danmark

Mange lande kæmper med større resistensproblemer end dem, der er i Danmark, og mange

af de resistente bakterier, som er i Danmark, er blevet indført med mennesker, dyr og føde-

varer, der krydser landegrænser. Når man ser på Danmarks placering europæisk set, havde

Danmark i 2015 det 8. laveste forbrug ud af 25 europæiske lande hvad angår det samlede

antibiotikaforbrug opgjort i definerede daglige doser per 1000 indbyggere (DID).

I Danmark har der i mange år været et restriktivt forbrug af antibiotika til mennesker. Grun-

den til at Danmark fortsat har et lavt resistensniveau i europæisk og international sammen-

hæng er den vedvarende danske indsats på området både nationalt, regionalt og lokalt i

kommunerne samt hos de enkelte borgere.

Forbruget i primærsektoren, det vil sige det salg der udgår fra landets apoteker, udgør knap

90 % af det samlede antibiotikaforbrug, og de resterende 10 pct. af det samlede antibiotika-

forbrug finder sted på sygehuse. Fordelingen i primærsektoren, inklusive hospitalslæger,

fremgår af figur 1.

Figur 1: Fordelingen af recepter på lægetype i primærsektoren 2016

Andel af recepter

i procent

Alment praktiserende læge

Dermato-venerologi

Sygehuslæge

Tandlæge

Øre/næse/halslæge

Andre speciallæger

Ukendt speciale

Anm.:

For en mindre del af recepterne er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger, hvorfor andelen kan

variere mellem opgørelser.

Kilde:

Antibiotikastatistikken på esundhed.dk

Forbruget af antibiotika i primærsektoren målt i DDD/1000 indbyggere steg kraftigt fra 2000

til 2011, men er siden stagneret. Der er dog samtidig sket et samlet fald i brugen af de så-

kaldte smalspektrede antibiotika, som gør, at antibiotikaforbruget er blevet mere uhensigts-

mæssigt. Særligt forbruget af smalspektret penicillin har været faldende, mens forbruget af

især de bredspektrede kombinationspenicilliner har været stærkt stigende indtil 2015. Desu-

den er der i primærsektoren et uhensigtsmæssigt brug af antibiotika, hvor der udskrives anti-

biotika til behandling af virusinfektioner, hvor antibiotika ikke virker. Begge dele – altså at de

antibiotika der anvendes er for bredspektrede samt at der behandles mod infektioner, hvor

antibiotika ikke virker - kan skabe øget resistens.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika er ud-

peget af Verdenssundhedsorganisationen WHO som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste

eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner

hos mennesker. Derfor bør disse antibiotikatyper anvendes med omtanke og begrænses til

situationer, hvor behandling må forventes at være relevant og vigtig. For nogle antibiotika-

grupper betyder dette, at de skal forbeholdes særlige infektioner med resistente bakterier og

infektioner hos alvorligt syge mennesker.

Sundhedsstyrelsen har i Danmark udpeget tre antibiotikagrupper som værende kritisk vig-

tige; det drejer sig om cefalosporinerne, fluorokinolonerne og carbapenemerne. Forbruget

af de kritisk vigtige antibiotika er faldet de seneste år, men udviklingen i forbruget heraf er

fortsat bekymrende, og der bør derfor fortsat være et stort fokus på at begrænse brugen af

de kritisk vigtige antibiotika, særligt på sygehuse.

Tre målbare mål for antibiotikaforbruget til mennesker

Forud for udarbejdelsen af de tre nationale mål blev der opstillet en række kriterier. Blandt

andet skal målene være relevante på landsplan, de skal gælde fra 2017-2020, de skal være

rettet mod både primærsektoren og hospitalerne, de skal være umiddelbart implementer-

bare, og det skal være muligt at følge målene via eksisterende digital overvågning.

De tre målbare mål er udarbejdet med input fra Det Nationale Antibiotikaråd og baserer sig

på de vigtigste principper i udarbejdelsen af retningslinjer for rationel antibiotikaanvendelse

under hensyntagen til danske forhold, som de kendes gennem den danske overvågning af

resistensforekomst og antibiotikaforbrug via DANMAP og lægemiddelstatistiskregisteret. Un-

der udarbejdelsen af målene er der taget hensyn til igangværende regionale og lokale initia-

tiver. Alle mål gælder anvendelsen af såkaldt systemisk virkende antibiotika (WHO ATC

stofgruppe J01 samt P01AB01), hvilket vil sige, at lokaltvirkende antibiotika, såsom øjenmid-

ler og cremer, ikke er omfattet.

Figur 2: Tre målbare mål for antibiotika til mennesker 2017-2020

Mål 1: Antallet af indløste

recepter på antibiotika

bør reduceres

Mål 2: Der bør ske et skift

i forbruget af bredspek-

trede til smalspektrede

antibiotika

Mål 3: Forbruget af de

antibiotika, som er kritisk

vigtige for behandlingen

af infektioner, bør redu-

ceres

Forbruget af de kritisk vig-

tige antibiotika bør reduce-

res med 10 % i 2020 målt i

DDD/100 sengedage for

indlagte patienter på hospi-

talerne sammenlignet med

forbruget i 2016.

Antallet af indløste recep-

ter på antibiotika i primær-

sektoren bør reduceres fra

460 recepter/1000 indbyg-

gere/år i 2016 til 350 re-

cepter/1000 indbyggere/år

i 2020.

Der bør i højere grad be-

handles med mere smal-

spektrede antibiotika. Peni-

cillin V bør således stige

fra ca. 31 % i 2016 til i

2020 at udgøre

36 % af det samlede antibi-

otikaforbrug i primærsekto-

ren målt i antal recep-

ter/1000 indbyggere.

For mål 1 og 2 bemærkes, at antal recepter/1000 indbyggere per år opgøres på basis af ind-

beretninger af udleveret antibiotika fra de danske apoteker. Primærsektoren er i dette til-

fælde defineret som recepter udstedt af alment praktiserende læger og privatpraktiserende

speciallæger, herunder vagtlæger samt tandlæger.

For mål 3 bemærkes, at forbruget opgøres i DDD (definerede daglige doser), som er en

standarddosering per antibiotikagruppe per hovedindikation fastsat af WHO´s ATC gruppe.

DDD anbefales som måleenhed, når et forbrug for samme stofgruppe skal opgøres over tid.

DDD bruges internationalt og kan derfor også bruges til sammenligning af forbruget af en

bestemt antibiotikagruppe på tværs af landegrænser. Forbruget korrigeres for hospitalsakti-

viteten ved at beregne det per 100 sengedage.

Alle tre mål har 2016 som baseline.

Opfølgning og implementering af de nationale mål skal holdes inden for de eksisterende

økonomiske rammer på området.



Mål 1. De fleste infektioner går over af sig selv

Baggrund for målet

Antibiotikabehandling har til formål at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier, men brug

af antibiotika medfører også, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens

over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Overvågningstal viser, at ca. hver fjerde dansker fik udskrevet en eller flere recepter på anti-

biotika i 2016. Forbruget af antibiotika i primærsektoren steg kraftigt fra 2000 til 2011, men

er siden stagneret.

Der vurderes at være et potentiale for at reducere antibiotikaforbruget i primærsektoren ved

blandt andet at reducere unødigt forbrug af antibiotika. Antibiotika virker ikke på virusinfekti-

oner, og langt størstedelen af alle luftvejsinfektioner skyldes virus. I alle disse tilfælde gør

antibiotika mere skade end gavn. I tilfælde af mild og moderat bakteriel infektion, kan der

også opstå mere skade end gavn af antibiotika, for eksempel ved behandling af mellemøre-

betændelse hos børn.

Derfor bør der ske en reduktion i det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren ved, at:

Mål 1

Antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør reduceres fra 460

recepter/1000 indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1000 indbyggere/år i 2020.

Definition af målet

Primærsektoren er i dette mål defineret som alment praktiserende læger, privatpraktise-

rende speciallæger, tandlæger og vagtlæger (herunder også recepter udskrevet af læger i

1813). Dette mål retter sig således ikke mod de recepter, som udskrives af læger på syge-

huse i forbindelse med fx ambulatoriekontakt eller i forbindelse med, at patienter udskrives

fra sygehuse.

Antibiotika som der henvises til i mål 1 er fra antibiotikastatistikken på esundhed.dk og er

defineret som antibiotikagrupperne J01 + P01AB01. Der er således tale om nedbringelse af

forbruget af de såkaldte systemiske antibiotika og dermed ikke lokalt virkende antibiotika så-

som cremer med antibiotika med videre.

Initiativer til at opnå målet

Der er allerede nu igangsat en lang række både nationale og lokale initiativer, som kan bi-

drage til at opnå mål 1, men én indsats vil ikke kunne stå alene, da nedbringelse af antibioti-

kaforbruget kræver en bredt forankret indsats. Det vil samtidig være forskelligt fra region til

region, hvor det er mest relevant at sætte ind.

I nedenstående gives forskellige eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med mål

1. Beslutningen om, hvorvidt der skal udskrives antibiotika eller ej, vil dog altid bero på en

konkret lægefaglig vurdering.

Fokus på særlige målgrupper

Mål 1 kan blandt andet opnås ved at fokusere på reduktion af antibiotikaforbruget hos speci-

fikke målgrupper, hvor der vurderes at være et uhensigtsmæssigt forbrug af antibiotika, for

eksempel behandling af luftvejsinfektioner hos børn, hoste hos voksne eller urinvejsinfektio-

ner hos kvinder.

Studier har vist, at der ved mild og moderat bakteriel infektion hos børn er større sandsynlig-

hed for, at barnet får bivirkninger, end at barnet oplever nogen virkning af antibiotika: 1 ud af

14 børn, som får antibiotika mod mellemørebetændelse, oplever således bivirkninger, mens

det kun er 1 ud af 20 børn, der har en gavnlig effekt af behandlingen.

Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 tilfælde med hoste hos voksne skyldes virus. Antibiotika

virker ikke på virus, kun på infektioner der skyldes bakterier. Hvis man er normalt sund og

rask, er det derfor bedst, at kroppen selv klarer en let bakterieinfektion. Hvis man derimod

får antibiotika, er der kun en lille chance for at blive hurtigere rask − typisk blot 1 dag før. Til

gengæld kan patienten opleve bivirkninger af medicinen. 1 ud af 8 personer, der får antibio-

tika mod hoste, vil få bivirkninger i form af mavesmerter, diarré, opkastning eller udslæt.

Urinvejsinfektion er en hyppig sygdom, som ram-

mer de fleste kvinder én eller flere gange i løbet af

deres liv. Studier har vist, at det kun cirka er halv-

delen af alle kvinder med symptomer på urinvejs-

infektion, der har sygdomsfremkaldende bakterier i

urinen. Det er derfor også kun halvdelen, der har

effekt af at få antibiotika. For den anden halvdel vil

antibiotika være en overbehandling, fordi sympto-

merne skyldes andre ting (fx svamp), hvor antibio-

tika ikke hjælper. Det er derfor vigtigt, at kvinder

får undersøgt deres urin – for eksempel ved at læ-

gen foretager en dyrkning af urinen.

Vent-og-se recepter

Undersøgelser fra udlandet har vist, at anvendel-

sen af såkaldte vent og se-recepter kan reducere

forbruget af antibiotika i almen praksis. En vent og

se-recept er en normal recept, men hvor lægen

forklarer patienten, at recepten ikke skal indløses

samme dag. Kun hvis symptomerne fortsætter

uændret i x antal dage (lægen definerer venteti-

den), bør recepten indløses. Hvis symptomerne

derimod aftager af sig selv, bør borgeren ikke an-

vende recepten. Til patienter med bronkitis, mel-

lemørebetændelse eller bihulebetændelse kan læ-

gen overveje at anvende en vent og se-recept.

Vent og se-recepter anvendes allerede af nogle

læger i Danmark.

Samarbejde med regionale lægemiddelkonsu-

lenter

Erfaringer fra regionerne viser, at et samarbejde

mellem læger og regionale lægemiddelkonsulenter

om rationelt antibiotikaforbrug, hvor fokus for ek-

sempel kan være på at reducere antibiotikaforbru-

get hos bestemte målgrupper, har en positiv effekt

på udviklingen af et rationelt antibiotikaforbrug.

Det vil variere fra region til region, hvor ofte og

hvordan de regionale lægemiddelkonsulenter

samarbejder med læger om et rationelt antibiotika-

forbrug.

Fakta om antibiotika

Børn

Antibiotika kan give bivirkninger.

1 ud af 14 børn, som får antibiotika

mod mellemørebetændelse, ople-

ver bivirkninger, mens det kun er 1

ud af 20 børn, der har en gavnlig

effekt af behandlingen. De mest al-

mindelige bivirkninger er opkast,

diarré og udslæt. Antibiotika lin-

drer ikke smerter. Ved fx mellem-

ørebetændelse er der ikke forskel

på klager over smerter efter 24 ti-

mers behandling med antibiotika

sammenlignet med placebo.

Hoste

Undersøgelser viser, at 9 ud af 10

tilfælde med hoste hos voksne

skyldes virus. Antibiotika virker

ikke på virus, kun på infektioner

der skyldes bakterier. 1 ud af 8

personer, der får antibiotika mod

hoste, vil få bivirkninger i form af

mavesmerter, diarré, opkastning

eller udslæt.

Urinvejsinfektioner

Studier har vist, at det kun cirka er

halvdelen af alle kvinder med

symptomer på urinvejsinfektion,

der har sygdomsfremkaldende

bakterier i urinen. Det er derfor

også kun halvdelen, der har effekt

af at få antibiotika.

For ovenstående oplysninger refe-

reres til kapitlet Inspiration til anti-

biotikainitiativer, herunder afsnittet

”Fakta om antibiotika”, samt

www.antibiotikaellerej.dk

Ordiprax og diagnostiske tests

Det nationale præsentationsværktøj Ordiprax - som kan give den enkelte alment praktise-

rende læge et elektronisk overblik over egne udskrivninger af recepter med antibiotika med

mulighed for sammenligning med andre læger – kan bidrage til at forebygge unødvendig

brug af antibiotika. Sundhedsdatastyrelsen ser på, hvordan det nuværende IT-system på

sigt kan udskiftes med et nyt præsentationsværktøj rettet mod lægers elektroniske overblik

over udskrivning af egne recepter af for eksempel antibiotika, så det i højere grad kan an-

vendes til kvalitetsudvikling og definere og vise kvalitet i behandling, som fx nationale mål

som antal recepter antibiotika og andel recepter af penicilin V, samt bruges til at følge for-

skellige indsatser over tid.

Implementering og anvendelse af diagnostiske tests (point-of-care-tests) i almen praksis

samt andre beslutningsunderstøttende værktøjer kan yderligere bidrage til, at læger hurtigt

kan vurdere, om der skal ordineres antibiotika eller ej. Diagnostiske tests kan dog ikke stå

alene.

Antibiotika udskrevet af tandlæger

Det er ikke kun alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger, som står

for antibiotikaforbruget i primærsektoren. Ifølge Lægemiddelstatistikregistret var tandlæ-

gerne i Danmark i 2016 ansvarlige for omkring 7 % af forbruget af antibiotika i primærsekto-

ren. Antal recepter pr. 1000 indbyggere udskrevet af tandlæger har været stigende i hele pe-

rioden siden 1999, men er dog faldet fra 2015 til 2016. Sundhedsstyrelsens Nationale Klini-

ske Retningslinje om brug af antibiotika ved tandlægebehandling, som udkom i 2016, kan

vejlede sundhedspersoner i forbindelse med anvendelse af antibiotika ved tandlægebehand-

ling.

Borgerrettede antibiotikakampagner

Det anses som vigtigt med en bred mangesidet indsats, som også kan bidrage til oplysning

og kulturændring i forhold til borgerens forventninger om at få behandling med antibiotika.

Borgeren kan fx få oplysning fra lægen selv eller via informationsmateriale i venteværelset,

om hvornår det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika. Men borgeren kan også

få oplysninger om antibiotikaresistens fra mange andre aktører. Den kommunale sundheds-

pleje, daginstitutioner og ældreplejen er også vigtige aktører i forhold til at forebygge behov

og forventninger til at få udskrevet antibiotika.

Der lanceres hvert år både nationale og lokale borgerettede antibiotikakampagner, som kan

bidrage til at understøtte, at borgere får en øget viden om, hvorfor der kun bør behandles

med antibiotika, hvis det er nødvendigt. Der er tidligere lanceret nationale kampagner med

fokus på bl.a. antibiotika til børn, antibiotika mod hoste og antibiotika mod urinvejsinfektio-

ner, som har rettet sig mod både borgere og fagpersoner, og som kan bidrage til at reducere

antibiotikaforbruget. Kampagnemateriale kan findes på hjemmesiden

www.antibiotikaellerej.dk,

og læger kan bestille plakater og foldere hos Komiteen for Sund-

hedsoplysning. Flere regioner har også igangsat lokale borgerrettede initiativer, herunder

Region Sjælland som har lanceret lokale borgerrettede kampagner med overskriften ”Antibi-

otika? Kun når det er nødvendigt”, som kan findes på regionens hjemmeside.

Kommuners deltagelse i Rådet for Bedre Hygiejnes kampagneinitiativ, Hygiejneugen, kan

også være et initiativ til at sætte fokus på forebyggelsen af smitte med bakterier. Herudover

kan et øget fokus på samarbejder med for eksempel sundhedsplejersker om oplysning af

bl.a. småbørnsforældre om antibiotikaresistens og bivirkninger, også medvirke til at borgere

og læger kan få en god dialog om antibiotika eller ej.

Hygiejneinitiativer

Et vedvarende fokus på systematisk hygiejne, herunder håndhygiejne, på blandt andet ple-

jehjem, i vuggestuer og børnehaver og på skoler kan bidrage til at forebygge spredning af

infektioner – og dermed medvirke til at reducere antibiotikaforbruget i primærsektoren.

Ændrede hygiejnerutiner på bl.a. Plejehjemmet Sofiegården i Aalborg og Gelsted Plejecen-

ter i Middelfart Kommune har haft positive resultater i forhold til at reducere antallet af urin-

vejsinfektioner. Gode råd til forebyggelse af urinvejsinfektioner hos ældre borgere på blandt

andet plejehjem er opsummeret i en pjece, som kan findes på hjemmesiden

www.antibiotikaellerej.dk

Udbredelse af kendskab til og fokus på implementering af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning

om hygiejne i daginstitutioner” fra 2004 samt Sundhedsstyrelsens ”Forebyggelsespakke om

hygiejne” fra 2012 kan bidrage til at forebygge udviklingen af infektioner og dermed reducere

antibiotikaforbruget.

Gode råd til forebyggelse af urinvejsinfektioner hos ældre på plejehjem

Forebyggelse

En god hygiejne er en vigtig grundsten i forhold til at begrænse og beskytte mod urinvejs-

infektioner. Vask og afsprit hænder ofte og hjælp borgeren med håndhygiejnen. Dermed

mindskes risikoen for spredning af bakterier.

Symptomer

Symptomer på urinvejsinfektion kan være feber over 38 grader, kulderystelser eller hyp-

pig vandledning. Hvis en beboer har nogle af disse symptomer, kan de skyldes en urin-

vejsinfektion, så de er værd at holde øje med og reagere på.

Diagnose

Urinstix giver ikke altid det rigtige svar, og et mere præcist svar fås ved at lade en læge

stille en diagnose ud fra mikroskopi af urinen eller en urindyrkning. En korrekt diagnose

mindsker risikoen for overbehandling med antibiotika.

Behandling

Mange plejehjemsbeboere har bakterier i urinen, og en urindyrkning skal sammen med

symptomerne afklare, om der er tale om en urinvejsinfektion.

Hvis der ikke er sygdomsfremkaldende bakterier i urinen, kan behandling med antibiotika

bidrage til unødige bivirkninger – og i værste tilfælde resistens over for antibiotika.

For ovenstående oplysninger refereres til pjecen ”Viden og råd om forebyggelse af urin-

vejsinfektioner hos ældre”, 2016, som kan findes på:

www.antibiotikaellerej.dk



Mål 2. Som regel virker almindelig penicillin

Baggrund for målet

Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibi-

otika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange

forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved,

hvilke bakterier der forårsager infektionen. Ulempen ved de bredspektrede antibiotika er, at

de ofte også dræber nyttige og uskadelige bakterier som for eksempel bakterierne i tarmen.

Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Penicillinerne underopdeles typisk i fire typer, der bruges til behandling af forskellige infekti-

oner, fx til behandling af halsbetændelse, mellemørebetændelse eller urinvejsinfektion. For-

bruget af typen penicillin V er faldet siden 2007, mens forbruget af de andre tre typer penicil-

liner har været uændret eller er steget i samme periode. Det faldende forbrug af penicillin V

er bekymrende, da penicillin V har udmærket effekt på mange almindeligt forekommende in-

fektioner, især luftvejsinfektionerne, som hører til de hyppigste henvendelser i almen prak-

sis. Samtidig giver penicillin V kun ringe anledning til resistensudvikling i bakterier og skulle

derfor gerne være det foretrukne penicillin til mange infektioner.

Derfor bør der ske et skift i forbruget af de bredspektrede til de smalspektrede antibiotika i

primærsektoren ved, at:

Mål 2

Der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør

således stige fra ca. 31 % i 2016 til i 2020 at udgøre 36 % af det samlede antibiotika-

forbrug i primærsektoren målt i antal recepter/1000 indbyggere.

Definition af målet

Primærsektoren er i dette mål defineret som alment praktiserende læger, privatpraktise-

rende speciallæger, tandlæger og vagtlæger. Dette mål omfatter derfor ikke de recepter,

som udskrives af læger på sygehuse.

For penicillin V tænkes særligt på de såkaldte beta-lactamase-følsomme penicilliner

(J01CE), som er en gruppe af smalspektrede penicilliner, som blandt andet kan anvendes til

behandling af luftvejsinfektioner.

Ifølge antibiotikastatistikken på esundhed.dk udgjorde penicillin V i 2016 31,4 % af det sam-

lede antibiotikaforbrug i primærsektoren målt ved antal recepter pr. patient. Procentsatsen i

mål 2 er fastsat til 36 %, da det må antages, at mål 1 vil føre til et fald i antallet af ”unødven-

dige” recepter, herunder recepter på penicillin V, hvorved det vil være vanskeligt at opnå en

højere målsætning.

Initiativer til at opnå målet

Der er allerede nu igangsat en lang række både nationale og lokale initiativer, som kan bi-

drage til at opnå mål 2, men én indsats vil ikke kunne stå alene, da nedbringelse af antibioti-

kaforbruget kræver en bredt forankret indsats. Det vil samtidig være forskelligt fra region til

region, hvor det er mest relevant at sætte ind.

I nedenstående gives forskellige eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med mål

2. Beslutningen om, hvorvidt der skal udskrives antibiotika eller ej, vil dog altid bero på en

konkret lægefaglig vurdering.

Fokus på brug af smalspektrede penicilliner

Det anbefales at fremme brugen af smalspektrede penicilliner i primærsektoren ved samtidig

at reducere brugen af mere bredspektrede antibiotikatyper. Udredning af patienter for peni-

cillinallergi samt brug af diagnostiske resultater er eksempler på initiativer, som kan støtte

den udskrivende læge i valg af korrekt behandling. Andelen af smalspektrede penicilliner vil

ligeledes stige ved at foretage monitorering og vejledning omkring brug af stofferne makroli-

der, ciprofloxacin og tetracykliner, der skal bruges med omtanke og kun på særlige indikatio-

ner.

Udbredelse af kendskab til vejledninger og retningslinjer

Udbredelse af kendskabet til relevante vejledninger om antibiotika kan bidrage til at opnå

mål 2.

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (nu

erstattet af Medicinrådet) besluttede i 2014 at ned-

sætte et fagudvalg for rationel anvendelse af anti-

biotika. Fagudvalget skal, blandt andet med ud-

gangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om

ordination af antibiotika” fra 2012, Institut for Ratio-

nel Farmakoterapis retningslinjer angående antibi-

otika og tilsvarende retningslinjer fra Norge, udar-

bejde udkast til baggrundsnotater og forpligtende

behandlingsvejledninger for hensigtsmæssig an-

vendelse af antibiotika i såvel primærsektoren som

på hospitaler. Medicinrådets første behandlingsvej-

ledning, ”Antibiotika – nedre luftvejsinfektion i al-

men praksis og på hospital”, udkom i 2016 og re-

ducerer blandt andet antallet af behandlingsdage

fra 7 til 5 dage.

Nationale vejledninger og

retningslinjer

Medicinrådets behandlingsvejled-

ning ”Antibiotika – nedre luftvejsin-

fektion i almen praksis og på hos-

pital”, 2016.

DSAM’s vejledning ”luftvejsinfekti-

oner i almen Praksis”, 2014.

Sundhedsstyrelsens ”Vejledning

om ordination af antibiotika”, 2012.

For flere oplysninger se kapitlet om

Inspiration til antibiotikainitiativer.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udkom i 2014 med vejledningen ”Luftvejsinfektio-

ner – diagnose og behandling”. Ifølge DSAM’s vejledning ordineres omkring 90 % af alle

antibiotikarecepter i almen praksis, og ca. 2/3 af disse benyttes til patienter med luftvejsin-

fektioner. Ifølge DSAM’s vejledning er akut mellemørebetændelse en af de hyppigst fore-

kommende infektioner hos børn, og ved 3-årsalderen har ca. 80 % af alle børn haft mindst

et tilfælde af akut mellemørebetændelse. Sygdommen optræder oftest i alderen 0-5 år, hvor

den udgør 10 % af alle kontakter i almen praksis. Ved antibiotikakrævende akut mellemøre-

betændelse sigter initialbehandlingen primært på at ramme pneumokokker og Gruppe A

streptokokker, som er de hyppigste og alvorligste årsager til infektionen. Ifølge DSAM’s vej-

ledning ”Luftvejsinfektioner – diagnose og behandling” anbefales penicillin V som førstevalg.

Der er ikke påvist en bedre effekt af bredspektret antibiotika end af penicillin V.

Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om ordination af antibiotika” fra 2012 sætter fokus på, at

der skal udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Blandt andet ønsker

Sundhedsstyrelsen, at indikationerne for, hvornår der anvendes antibiotika, strammes, og at

der anvendes præparater, der sjældnere giver anledning til resistensudvikling (smalspek-

trede antibiotika).

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme

rationel farmakoterapi i almen praksis og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gen-

nem afbalanceret information om den lægemiddelbehandling, som giver den største effekt

og de færreste og mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige behandlingspris. IRF ud-

arbejder blandt andet rekommendationer for rationel brug af antibiotika, herunder bl.a. i for-

hold til behandling af urinvejsinfektioner hos ældre kvinder.

Samarbejde med regionale lægemiddelkonsulenter

Som det også er nævnt i mål 1, kan et samarbejde mellem læger og regionale lægemiddel-

konsulenter om rationelt antibiotikaforbrug, hvor fokus fx kan være på at reducere antibioti-

kaforbruget hos bestemte målgrupper, bidrage til et mere rationelt antibiotikaforbrug. Fokus

for et rationelt antibiotikaforbrug kunne således også være, hvordan anvendelsen af penicil-

lin V kunne øges.



Mål 3. Pas på de kritisk vigtige antibiotika

Baggrund for målet

Ca. 10 % af det samlede antibiotikaforbrug i Danmark finder sted på hospitalerne.

Det er særligt på sygehusene, at spredning af (multi)resistente bakterier kan være alvorlig,

da ældre og svækkede patienter har størst risiko for at blive alvorligt syge af infektioner.

Spredningen kan bl.a. forebygges ved ordentlig hygiejne på sygehuse – herunder grundig

håndhygiejne.

Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om ordination af antibiotika” fra 2012 opstiller nogle gene-

relle regler for antibiotikaordination samt regler for tre specifikke såkaldte kritisk vigtige anti-

biotika, som Sundhedsstyrelsen særligt ønsker at målrette - og om muligt - begrænse bru-

gen af. Disse tre kritisk vigtige antibiotika er carbapenemer, fluorokinoloner og cefalospori-

ner.

Selvom forbruget for både fluorkinoloner og cefalosporiner er faldet de seneste år, udgør flu-

orkinolonerne i 2016 stadig 8 % på hospitalerne, mens cefalosporinerne udgør 14 %. Car-

bapenemerne står for 4 % af det totale forbrug på hospitalerne, hvilket er uændret siden

2011. Det anses som bekymrende, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika ikke er faldet

mere de seneste år. Det stigende forbrug kan være medvirkende til øget resistensudvikling i

bakterier på hospitalerne; en situation, der kan få meget alvorlige følger både for den en-

kelte patient og for svækkede patienter på hospitalet i øvrigt. Det er meget vigtigt, at der i

fællesskab sættes ind over for resistensudviklingen, blandt andet ved at gennemføre en rati-

onel og fornuftig antibiotikapolitik på hospitalerne.

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om ordination af antibiotika” fra 2012

bør der ske en reduktion i anvendelsen af de særlige typer af antibiotika, som er kritisk vig-

tige for behandlingen af infektioner hos mennesker ved, at:

Mål 3

Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres med 10 % i 2020 målt i

DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbru-

get i 2016.

Definition af målet

Målet har kun fokus på at reducere forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitaler.

Ved kritisk vigtige antibiotika forstås de tre typer af antibiotika, som er defineret i Sundheds-

styrelsens ”Vejledning om ordination af antibiotika”, det vil sige carbapenemer, fluorkinoloner

og cefalosporiner.

Baseline for mål 3 tager udgangspunkt i forbruget af kritisk vigtige antibiotika i 2016.

Det er en forudsætning for mål 3, at der ikke sker en stigning i forbruget af de enkelte stof-

fer, men at der sker en reduktion i alle tre typer af antibiotika.

Måleenheden DDD (Defineret Daglig Dosis) anvendes i mål 3, da denne måleenhed giver

mulighed for at sammenligne forbruget med andre lande. Herudover er det en måleenhed,

som kan følges via eksisterende overvågning. DDD angiver en standarddosering beregnet

for hver enkelt antibiotikastofgruppe for behandling af stoffets hovedindikation (fx en stan-

darddosis for behandling af lungebetændelse med penicillin V). DDD er fastsat af WHO og

er således en international standard. DDD tager ikke højde for nationale eller lokale behand-

lingstraditioner, og derfor kan den dosis, der normalt anvendes i Danmark til behandling af

en given infektion, afvige fra DDD. Idet der ved dette mål ikke fokuseres på skiftet mellem

forskellige antibiotikaklasser eller mellem smal- og bredspektrede, men på et fald i det sam-

lede niveau af de tre kritisk vigtige antibiotika over tid, vurderes det også hensigtsmæssigt at

anvende måleenheden DDD i mål 3. DDD vil i dette tilfælde blive korrigeret for hospitalsakti-

viteten ved at opgøre forbruget per 100 sengedage.

Der er ved opsætningen af mål 3 taget hensyn til, at målsætningen skal supplere og støtte

op om målsætningen om kritisk vigtige antibiotika opsat i regi af De Nationale Lærings-og

Kvalitetsteams om rationel anvendelse af antibiotika.

Initiativer til at opnå målet

En lang række forskellige initiativer kan bidrage til at opnå mål 3, men én indsats vil ikke

kunne stå alene, da nedbringelse af antibiotikaforbruget kræver en bredt forankret indsats.

Det vil være forskelligt fra region til region, og dermed også fra hospital til hospital, hvor det

er mest relevant at sætte ind. I nedenstående gives forskellige eksempler på, hvordan der

konkret kan arbejdes med mål 3.

Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika

Mål 3 kan opnås ved at tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination

af antibiotika, som blev udarbejdet med inddragelse af Det Nationale Antibiotikaråd. Vejled-

ningen anvendes bl.a. af regionerne til at understøtte arbejdet med de nye Nationale Læ-

rings-og Kvalitetsteams om antibiotika, hvor en af målsætningerne er af reducere forbruget

af de kritisk vigtige antibiotika.

Oprettelse af lokale antibiotikaudvalg på alle hospitaler (hvor disse ikke allerede eksisterer)

og løbende monitorering af antibiotikaforbruget på hospitalerne kan ligeledes bidrage til at

nedbringe antibiotikaforbruget. Regionerne kan lade sig inspirere af tiltag i andre regioner,

såsom fx af Task Force gruppen for Forebyggelse af Hospitalsinfektioner nedsat af Region

Hovedstaden.

Lærings-og kvalitetsteams om antibiotika

Som en del af det nye nationale kvalitetsprogram

blev der afsat i alt 35 mio. kr. fra 2015-2018 til

etableringen af nationale lærings-og kvalitetste-

ams – herunder til et nyt nationalt lærings-og kva-

litetsteam om rationelt forbrug af antibiotika på

sygehuse. Lærings-og kvalitetsteams om antibio-

tika fokuserer således udelukkende på sygehu-

sene.

De nye lærings- og kvalitetsteams om antibiotika

skal bidrage til, at de gode resultater og viden,

om hvad der virker bedst, udbredes hurtigst mu-

ligt i alle regioner.

De nationale lærings-og kvalitetsteams om antibi-

otika har en overordnet målsætning om ”Et fal-

dende forbrug af antibiotika, der særligt udvikler

resistens”. Denne målsætning skal opnås via fire

konkrete indsatser:

Indikation for anvendelse af antibiotika

Valg af antibiotika

Revurdering af behandling

Behandlingsvarighed

LKT om antibiotika

De nye lærings- og kvalitetsteams

om antibiotika skal bl.a. sikre læ-

ring på tværs af landsdele.

Ud fra de overordnede mål skal

alle deltagende enheder udarbejde

konkrete lokale målsætninger (i %)

for reduktion af antibiotikaforbru-

get, som tager hensyn til patient-

sammensætning og forbrug og

som er realistiske, men ambitiøse

mål.

Beskrivelse af LKT om rationel an-

vendelse af antibiotika, marts

2017.

Derudover skal projektet understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens vejledning

om ordination af antibiotika fra 2012 ved bl.a. at fokusere på, at ordinationsmønstret af anti-

biotika bliver ændret i en mere rationel retning - herunder skal unødig brug af antibiotika re-

duceres. Endelig skal de nationale lærings- og kvalitetsteams om antibiotika understøttes af

regionale og lokale målsætninger på hospitaler og afdelinger.

Retningslinjer for infektionshygiejne

Systematisk rengøring og god (hånd)hygiejne anses som vigtige elementer i forebyggelsen

af sygehuserhvervede infektioner. Statens Serum Instituts nationale infektionshygiejniske

retningslinjer, som opdateres løbende, bør anvendes ved implementeringen af god hygiejne

på sygehuse.

Digitale overvågningssystemer

Inden for de senere år er der sket en digitalisering af det mikrobiologiske område, hvor sy-

stemer som MiBa (Mikrobiologisk dataBAse) og HAIBA (Hospital Acquired Infection data-

BAse) gør det muligt at opnå viden om mikrobiologiske fund og hospitalserhvervede infektio-

ner i realtid. Det er ambitionen, at systemerne på sigt og ved yderligere ”smart” brug af eksi-

sterende sundhedsdata skal kunne bruges til i højere grad at understøtte patientbehandlin-

gen i forbindelse med udbrud, smittespredning og rationelt forbrug.

Hertil overvåges antibiotika via antibiotikastatistikken på medstat.dk samt via antibiotikastati-

stikken på esundhed.dk.

Antibiotikapuljer

Der blev med Finansloven for 2014 afsat 17 mio. kr. til puljen til forebyggelse af sygehuser-

hvervede infektioner, som blev udmøntet i hhv. 2014 og i 2016. Med Finansloven for 2016

blev der afsat 7,5 mio. kr. til puljen målrettet antibiotikaforbrug og resistens samt forebyg-

gelse af infektioner i primær- og sekundærsektoren

Sundheds-og Ældreministeriet gav ultimo 2016 tilsagn til 14 konkrete antibiotikaprojekter i

regioner og kommuner. Projekterne modtog samlet ca. 16,6 millioner kroner fra de to antibi-

otikapuljer. Projekterne fokuserer både på at reducere antibiotikaforbrug og resistens på sy-

gehuse, plejehjem og i almen praksis. Ligeledes gav Sundheds-og Ældreministeriet ultimo

2014 tilsagn til syv konkrete projekter, som skal bidrage til forebyggelse af sygehuserhver-

vede infektioner. Projekterne modtog samlet ca. 7,9 mio. kr. fra Sundheds-og Ældreministe-

riet pulje til forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner.

En arbejdsgruppe under Det Nationale Antibiotikaråd bistod Sundheds-og Ældreministeriet

med at prioritere, hvilke projekter som skulle modtage midler fra antibiotikapuljerne. Resulta-

terne af projekterne skal bidrage til at skabe nye ideer og metoder, som kan anvendes på

tværs af kommuner og regioner og som bidrager til at reducere antibiotikaresistens og for-

brug.

Det Nationale Antibiotikaråd

Medlemmer af Det Nationale Antibiotikaråd skal understøtte nationale og internationale initi-

ativer om forebyggelse af antibiotikaresistens og forbrug, bidrage til løsningen af konkret ud-

pegede nationale opgaver på antibiotikaområdet samt bidrage til at viderebringe og sikre lo-

kal opfølgning på de initiativer og løsningsforslag, som drøftes i rådet.

I 2017 fik Det Nationale Antibiotikaråd en styrket organisering, som er beskrevet i et nyt

kommissorium for rådet. Antallet af medlemmer blev samtidig øget, således at der nu blandt

andet også er repræsentanter for kommuner, patienter og forbrugere med i rådet.

Sundheds- og Ældreministeriet varetager formandsposten og sekretariatsbetjeningen af Det

Nationale Antibiotikaråd.

Antibiotikakonference i 2018

Det fremgår af Det Nationale Antibiotikaråds kommissorium for 2017-2019, at der afholdes

en konference i 2018, som kan bidrage til videndeling om forebyggelse og bekæmpelse af

antibiotikaresistens hos mennesker og dyr. Konferencen skal bl.a. sikre videnspredning af

resultater fra de projekter, som har modtaget midler fra Sundheds-og Ældreministeriets anti-

biotikapuljer. Herudover kan konferencen have fokus på at dele erfaringer fra de initiativer,

der kan bidrage til at opfylde de nationale målbare mål om antibiotika til mennesker.

Konferencen arrangeres med input fra Det Nationale Antibiotikaråd, som skal komme med

bidrag til temaer og oplægsholdere for konferencen samt planlægning af eventuelle work-

shops, som kan bidrage til drøftelser og videndeling på tværs af sektorer, regioner og kom-

muner.

Nationalt Kvalitetsprogram og nationale mål for sundhedsvæsnet

Venstre-regeringen og Danske Regioner blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2016

enige om at indføre et nyt nationalt kvalitetsprogram.

Som en del af det nye kvalitetsprogram er der opsat otte nationale mål med tilhørende indi-

katorer. Én af målsætningerne omhandler forbedret overlevelse og patientsikkerhed. For

dette mål fokuseres på følgende to indikatorer for nedbringelse af sygehuserhvervede infek-

tioner:

Bakteriæmier, antal pr. 10.000 risikodøgn

Clostridium difficile, antal pr. 100.000 borgere

De to ovennævnte indikatorer følges via overvågningssystemet HAIBA. Et "trafiklys" med

farverne rød, gul eller grøn viser, hvorvidt der på overordnet plan er tale om en positiv eller

negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet. De nationale

mål og indikatorer følges op årligt. Dette igangværende arbejde kan således også bidrage til

at styrke fokus på at nedbringe antallet af sygehuserhvervede infektioner, herunder også

forbruget af kritisk vigtige antibiotika.



Opfølgning på målene

For at målene får en positiv effekt er det afgørende, at kendskabet til målene udbredes og

følges.

En arbejdsgruppe nedsat af Sundheds-og Ældreministeriet skal følge og udbrede de natio-

nale målbare mål for antibiotika til mennesker. Arbejdsgruppen vil bestå af medlemmer fra

Det Nationale Antibiotikaråd, og vil dermed have en bred sammensætning af aktører. Med-

lemmerne af arbejdsgruppen skal bidrage til at følge målene lokalt samt afrapportere til ar-

bejdsgruppen i forhold til initiativer, som understøtter målene samt bidrager til, at relevante

lokale aktører bliver opmærksomme på målene.

Arbejdsgruppen for opfølgning af målene mødes to gange årligt, ligesom målene også moni-

toreres årligt med henblik på at følge udviklingen for opnåelsen af målene. Samtidig skal ar-

bejdsgruppen også følge den samlede sygdomsbyrde – herunder sikre, at der ikke sker øget

sygdom som konsekvens af et reduceret antibiotikaforbrug.

Ligesom målene løbende vil blive fulgt og monitoreret, vil der blive foretaget en samlet eva-

luering af målene med inddragelse af Det Nationale Antibiotikaråd, hvor det også vil kunne

blive drøftet, om der skal sættes nye mål på baggrund af erfaringerne med de tre mål fra

2017.



Opsummering af tiltag på antibiotikaområdet

De tre nationale mål skal opnås inden for den nuværende økonomiske ramme frem mod

2020.

Initiativ

Det Nationale Antibiotika-

råd.

Beskrivelse

Rådet blev etableret i 2010 og for-

mandsposten og sekretariatsbetje-

ningen varetages af Sundheds-og

Ældreministeriet.

Rådet fik fra 2017 et nyt kommisso-

rium og en styrket organisation. Rå-

det skal bl.a. bidrage til styrket vi-

dendeling og opfølgning på de natio-

nale mål.

Økonomi

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Nationale borgerrettede

antibiotikakampagner.

Hvert år siden 2012 har Sundheds-

og Ældreministeriet gennemført nati-

onale kampagner sammen med ak-

tører fra Det Nationale Antibiotika-

råd.

Der blev med Finansloven for 2014

afsat 17 mio. kr. til puljen.

Puljen er udmøntet og skal bidrage

til at sikre et mere hensigtsmæssigt

antibiotikaforbrug på sygehuse samt

reducere antallet af infektioner.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Pulje til forebyggelse af

sygehuserhvervede in-

fektioner.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Pulje målrettet antibioti-

kaforbrug og resistens

samt forebyggelse af in-

fektioner i primær- og se-

kundærsektoren.

Der blev med Finansloven for 2016

afsat 7,5 mio. kr. til puljen.

Puljen er udmøntet og skal bidrage

til at sikre et mere hensigtsmæssigt

antibiotikaforbrug på sygehuse og i

kommuner samt reducere antallet af

infektioner.

Danmark etablerede som det første

land i verden et One Health overvåg-

ningssamarbejde af antibiotikaresi-

stens og forbrug hos mennesker og

dyr i 1995.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

DANMAP.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Initiativ

National digital overvåg-

ning.

Beskrivelse

Der er sket en digitalisering af det

mikrobiologiske område, hvor syste-

mer som MiBa (Mikrobiologisk data-

BAse) og HAIBA (Hospital Acquired

Infection dataBAse) gør det muligt at

opnå viden om mikrobiologiske fund

og hospitalserhvervede infektioner i

realtid. På sigt og ved yderligere

”smart” brug af eksisterende sund-

hedsdata kan systemerne bruges til i

højere grad at understøtte patientbe-

handlingen i forbindelse med ud-

brud, smittespredning og rationelt

forbrug.

Hertil overvåges antibiotika via anti-

biotikastatistikken på medstat.dk

samt via antibiotikastatistikken på

esundhed.dk.

Økonomi

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Lærings- og Kvalitetste-

ams om antibiotika.

Som en del af det nye nationale kva-

litetsprogram blev der afsat i alt 35

mio. kr. fra 2015-2018 til etablerin-

gen af nationale lærings-og kvalitets-

teams – herunder til et nyt nationalt

lærings-og kvalitetsteam om rationelt

forbrug af antibiotika på sygehuse.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Nyt kvalitetsprogram og

nye nationale mål for

sundhedsvæsnet.

Venstre-regeringen og Danske Regi-

oner blev i forbindelse med økono-

miaftalen for 2016 enige om at ind-

føre et nyt nationalt kvalitetspro-

gram, hvormed der var enighed om

at opstille 8 nationale mål for sund-

hedsvæsnet.

Én af målsætningerne omhandler

forbedret overlevelse og patientsik-

kerhed. For dette mål fokuseres bl.a.

på nedbringelse af sygehuserhver-

vede infektioner.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Løbende opdatering af

nationale vejledninger for

retningslinjer for antibio-

tika og hygiejne.

Sundhedsstyrelsen og Statens Se-

rum Institut udarbejder og opdaterer

løbende nationale vejledninger og

retningslinjer om antibiotika og hygi-

ejne. Hertil udarbejder Institut for Ra-

tionel Farmakoterapi bl.a. rekom-

mendationer for rationel brug af anti-

biotika

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Initiativ

Løbende opfølgning på

lægers anvendelse af

specifikke indikationsko-

der ved antibiotikaud-

skrivning.

Opdatering af monitore-

ringssystemet for lægers

brug af antibiotika (ordi-

prax).

Beskrivelse

Sundhedsdatastyrelsen følger lø-

bende udviklingen med anvendelse

af specifikke indikationskoder for an-

tibiotika.

Økonomi

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.

Finansieres inden

for nuværende

økonomisk ramme.



Inspiration til antibiotikainitiativer

Nationale initiativer

Det Nationale Antibiotikaråd, Sundheds- og Ældreministeriet, www.sum.dk

”Fælles One Health strategi for forebyggelse af antibiotikaresistens hos mennesker og dyr”,

Sundheds-og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, 2017

”Fælles antibiotika-og resistenshandlingsplan”, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010

Nationale Lærings- og Kvalitetsteams om antibiotika, Danske Regioners hjemmeside:

http://www.regioner.dk/kvalitetsteams

Nationale mål for sundhedsvæsnet, Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside:

http://www.sum.dk/Temaer/Nationale-maal-for-sundhedsvaesenet.aspx

Projektbeskrivelse for det nationale lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af

antibiotika, marts 2017

Vejledninger og retningslinjer om antibiotika og hygiejne

”Vejledning om ordination af antibiotika”, Sundhedsstyrelsen 2012

”Vejledning om luftvejsinfektioner”, DSAM, 2014

”Antibiotika – nedre luftvejsinfektion i almen praksis og på hospital”, RADS, 2016

”Nationale Kliniske Retningslinje om brug af antibiotika ved tandlægebehandling”, Sund-

hedsstyrelsen, 2016

”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer”, Statens Serum Institut

Rekommendationslister for antibiotika, Institut for Rationel Farmakoterapi

”Vejledning om hygiejne i daginstitutioner”, Sundhedsstyrelsen, 2004 ”Forebyggelsespakke

om hygiejne”, Sundhedsstyrelsen 2012.

Kampagner

Nationale antibiotikakampagner, www.antibiotikaellerej.dk

Hygiejneugen, Rådet for Bedre Hygiejne

Nationale overvågnings-og monitoreringssystemer

DANMAP,

HAIBA

MiBa

Ordiprax

Medstat.dk

Antibiotikastatistik på esundhed.dk

Andre initiativer

Antibiotikapakken – Task Force for Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedsta-

den, 2016

Fakta om antibiotika

”Barn, infektioner och antibiotika”, Strama, 2009. www.regionhalland.se/vard-halsa/for-vard-

givare/smittskydd/strama/strama-bvc/

”Vejledning i diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis”, Happy audit,

2008. www.happyaudit.org

“Antibiotics for acute otitis media in children”, Glasziou PP, Del Mar CB, Sanders SL, Hayem

M. Cochrane Database Syst Rev 2004; (1):CD000219

“Are antibiotics indicated as initial treatment for children with acute otitis media? A meta-

analysis”, Del MC, Glasziou P, Hayem M. BMJ 1997; 314(7093):1526-1529.

Venekamp RP et al.

Antibiotics for acute otitis media in children.

Cochrace Database Syst

Rev 2013.

“Delayed antibiotics for respiratory infections”, Spurling GK, Del Mar CB, Dooley L, Foxlee

R, Farley R. . Cochrane Database Syst Rev 2013; 4:CD004417.

“Which treatment strategy for women with symptoms of urinary tract infection?” Bjerrum L,

Lindbæk M:

BMJ

2015, 351(December):h6888.

“The natural course of uncomplicated lower urinary tract infection in women illustrated by a

randomized placebo controlled study”, Ferry S a., Holm SE, Stenlund H, Lundholm R, Mon-

sen TJ:.

Scand J Infect Dis

2004, 36:296–301.

“Does this woman have an acute uncomplicated urinary tract infection?”, Bent S, Nallamothu

B, Simel D:

JAMA

2002, 287:2701–2710.

“Point of care susceptibility testing in primary care - does it lead to a more appropriate pre-

scription of antibiotics in patients with uncomplicated urinary tract infections?”, Protocol for a

randomized controlled trial.Holm A, Cordoba G, Sørensen TM, Jessen LR, Siersma V, Bjer-

rum L:

BMC Fam Pract

2015, 16:106.

Stamm W, Counts G: Diagnosis of coliform infection in acutely dysuric women.

N Engl J

Med

1982:463–8.

Costelloe C, Metcalfe C, Lovering A, Mant D, Hay AD: Effect of antibiotic prescribing in pri-

mary care on antimicrobial resistance in individual patients: systematic review and meta-

analysis.

BMJ

2010, 340:c2096.

Ferry S, Holm S, Stenlund H, Lundholm R, Monsen TJ: Clinical and bacteriological outcome

of different doses and duration of pivmecillinam compared with placebo therapy of uncompli-

cated lower urinary tract infection in women: the LUTIW project.

Scand J Prim Health Care

2007, 25:49–57

Spurling GK, Del Mar CB, Dooley L, Foxlee R, Farley R. Delayed antibiotics for respiratory

infections. Cochrane Database Syst Rev 2013; 4:CD004417.

Hoye S, Gjelstad S, Lindbaek M. Effects on antibiotic dispensing rates of interventions to

promote delayed prescribing for respiratory tract infections in primary care. Br J Gen Pract

2013; 63(616):e777-e786.

Hoye S, Gjelstad S, Lindbaek M. Effects on antibiotic dispensing rates of interventions to

promote delayed prescribing for respiratory tract infections in primary care. Br J Gen Pract

2013; 63(616):e777-e786.

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Tlf. 72 26 90 00

sum.dk

[email protected]