SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om den danske målsætning i forhold til antibiotikaresistens er knyttet sammen med en større EU-indsats på området, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 26-02-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPLBT

Sagsnr.: 1801124

Dok. nr.: 538019

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 487 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 487:

”Ministeren

bedes i forlængelse af Statsrevisorernes beretning om forebyggelse

af hospitalsinfektioner (nr. 5/2017) redegøre for, om den danske målsætning

i forhold til antibiotikaresistens er knyttet sammen med en større EU-indsats

på området. I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for den samlede

EU-indsats.”

Svar:

./.

Antibiotika spiller en nøglerolle i sygdomsbehandlingen, og det er derfor vigtigt, at vi

bruger antibiotika med omtanke, og gør hvad vi kan for at minimere og håndtere spred-

ning af resistente bakterier. Derfor lancerede jeg og miljø- og fødevareministeren i juli

2017 en One Health strategi mod antibiotikaresistens, som sætter rammen for en

stærk og koordineret indsats for bekæmpelse af antibiotikaresistens på tværs af sund-

heds- landbrugs- og miljøområdet. I juli 2017 lancerede jeg også en national handlings-

plan for antibiotika til mennesker, som for første gang i dansk historie opstiller målbare

mål for forbruget af antibiotika til mennesker. Konkret opstiller handlingsplanen tre

målbare mål, hvor det første mål sigter efter at reducere unødvendigt antibiotikafor-

brug i primærsektoren, mens mål 2 fokuserer på, at forbruget af antibiotika skal være

mere hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor lægen vælger at ordinere antibiotika. Mål 3

fokuserer på at reducere hospitalernes forbrug af de antibiotika, som er kritisk vigtige

for behandlingen af alvorlige infektioner hos patienter.

Med aftalen om finansloven for 2018 prioriterede regeringen og Dansk Folkeparti også

at styrke indsatsen mod antibiotikaresistens på Statens Serum Institut (SSI) med 48

mio. kr. frem mod 2021 og efterfølgende med årligt 16 mio. kr. Midlerne skal bl.a. gå

til at styrke overvågningen af infektioner med resistente bakterier og fremtidssikre in-

fektionsberedskabet, så vi også i fremtiden vil være i stand til at håndtere truslen fra

antibiotikaresistens. For yderligere at styrke det danske beredskab overtager Køben-

havns Universitet (KU) og SSI med virkning fra 2020 det veterinære beredskab fra DTU,

da KU og SSI blev tildelt opgaven som led i Miljø- og Fødevareministeriets (MFVM) kon-

kurrenceudsættelse af det forskningsbaserede veterinære myndighedsberedskab i ja-

nuar 2017. Dermed vil det i højere grad blive muligt at forudse og forebygge infektioner

hos mennesker.

Selvom vi med disse initiativer har taget et vigtigt skridt i retningen mod at sikre, at

antibiotika også i fremtiden kan spille en nøglerolle i sygdomsbehandlingen, er det vig-

tigt at understrege, at vores nationale initiativer ikke står alene. Fordi antibiotikaresi-

stens er et globalt problem, der trodser sektorer såvel som landegrænser, er der på

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om den danske målsætning i forhold til antibiotikaresistens er knyttet sammen med en større EU-indsats på området, til sundhedsministeren

EU-niveau igangsat en række initiativer på området, som vores nationale indsats skal

ses i sammenhæng med.

./.

Hvad angår lanceringen af de nationale mål, skal disse ses i sammenhæng med EU-

rådskonklusionerne om antibiotika fra juni 2016, som bl.a. forpligter medlemslandene

til at opsætte nationale målbare mål for antibiotika inden medio 2017. Rådskonklusio-

nerne er dog langt fra det eneste initiativ, og nedenfor vil jeg redegøre for elementerne

EU’s aktuelle i

dsats mod antibiotikaresistens med fokus på det humane område. For

initiativer på veterinær- og miljøområdet henviser jeg til Miljø- og Fødevareministeriet.

EU-kommissionens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Med afsæt i rådskonklusionerne fra 2016 lancerede EU-kommissionen i juni 2017 en

y ”EU O e Health A tio Pla agai st AMR”,

som udgør omdrejningspunktet for den

samlede EU-indsats. Handlingsplanen bygger videre på erfaringerne fra den davæ-

rende handlingsplan fra 2011, og indeholder en lang række initiativer, som EU-kom-

missionen vil søsætte med henblik på at understøtte medlemslandene i kampen mod

antibiotikaresistens, styrke forskning på området samt gøre EU i stand til at spille en

ledende rolle i kampen mod antibiotikaresistens på globalt plan.

Overvågningsindsatsen

Et vigtigt element i den samlede EU-indsats mod antibiotikaresistens er overvågnings-

indsatsen. Tilbage i

lev overvåg i gs etværket ”The Europea A ti i ro ial Re-

sista

e Surveilla e Syste ” EARSS)

etableret i regi af EU-kommissionen. Allerede

dengang var formålet med overvågningsprogrammet at indsamle sammenlignelige

data over antibiotikaresistens på tværs af EU-medlemslande, for dermed at øge kend-

skabet til problemstillingen, opfordre til implementering, vedligeholdelse og forbed-

ring af nationale overvågningssystemer samt at understøtte medlemslande i deres ar-

bejde med at forbedre den diagnostiske præcision på området. Formålet har ikke æn-

dret sig, men siden 2010 har overvågningsnetværket været forankret hos

”Europea

Ce tre for Disease Preve tio a d Co trol”

ECDC), ligesom overvågningsnetværket nu

kaldes ”The Europea A ti i ro ial Surveilla e Network” EARS-Net).

Det a det e i EU’s overvåg i gsi dsats er de såkaldte ”A ti i ro ial o su ptio

data ase” ESAC-Net),

som indeholder forskellige data vedrørende forbruget af antibi-

otika i 30 lande, heriblandt Danmark. Fælles for EARS-Net og ESAC-Net er, at de er

udbredt til næsten alle de europæiske lande, heriblandt Danmark. Disse overvågnings-

indsatser har endvidere dannet model for den overvågning, som WHO for nuværende

arbejder på at udrulle til resten af verden med det såkaldte Global Resistance Surveil-

lance System (GLASS).

Forskningsindsatsen

Som det også fremgår af EU-kommissionens handlingsplan mod AMR, er forskning på

området en vigtig prioritet for EU, som har igangsat en række forskningsinitiativer. Et

af disse er The Joint Programming Initiative on Antimicrobial Resistance (JPIAMR), som

oprindeligt blev etableret af 15 europæiske lande med støtte fra EU-kommissionen. I

dag omfatter JPIAMR 26 lande på globalt plan, heriblandt Danmark. JPIAMR er en plat-

form, som koordinerer national finansiering og støtter kollektiv handling, som har til

formål at udfylde de videnshuller, vi har hvad angår antibiotikaresistens i et One Health

perspektiv.

A dre forsk i gsi itiativer er ”Horizo

” og

Joint Action on Antimicrobial Re-

sistance and Healthcare-Associated Infections (JAMRAI). Førstnævnte er det største

Side 2

./.

forsknings- og innovationsprogram i EU nogensinde, og det overordnede mål er at

sikre, at EU producerer forskning på højt niveau, og at barrierer for innovation fjernes.

JAMRAI er specifikt målrettet antibiotikaresistens og humane infektioner, og projektet

har til formål at anbefale konkrete tiltag, som kan hjælpe europæiske lande med at

håndtere antibiotikaresistens og sundhedsrelaterede infektioner. Initiativet har delta-

gelse fra 28 europæiske lande, heriblandt Danmark, samt tre ikke-europæiske lande.

Konkret er projektet organiseret omkring ni arbejdsgrupper, som tilgår problemstillin-

gen med antibiotikaresistens fra forskellige vinkler. Projektet påbegyndtes i 2017 og

løber frem til 2020.

Information og vidensdeling

Ud over initiativer inden for overvågning og forskning er der på EU-plan også etableret

initiativer, som har til formål at understøtte information og vidensdeling om antibioti-

karesistens. Et af disse er den såkaldte European Antibiotika Awareness Day (EAAD),

som et årligt tilbagevendende initiativ, der udgør en platform for nationale kampagner

om rationel anvendelse af antibiotika, heriblandt Danmark som i regi af Sundheds- og

Ældreministeriet og Det Nationale Antibiotikaråd har lanceret nationale oplysnings-

kampagner siden 2014. Senest lancerede jeg sammen med Det Nationale Antibiotika-

råd ka pag e ”Brug ig ed o ta ke”.

For at understøtte videndeling og samarbejde mellem medlemslandene såvel som på

tværs af human- og veterinærsektoren etablerede EU-kommissionen i 2017 også et EU

One Health netværk om antibiotika. Det første møde blev afholdt i februar 2017, og

Danmark deltog den 5. februar 2018 i andet netværksmøde.

EU’s engagement i den globale indsats

Som indikeret i omtalen af EU-kommissionens handlingsplan udspiller kampen mod

antibiotikaresistens sig ikke kun nationalt og europæisk, men i særdeleshed også glo-

balt. Det er derfor vigtigt at nævne, at EU er meget engageret i den globale dagsorden

på området, hvilket netop afspejles i EU-kommissionens handlingsplan, hvor indfly-

delse på den globale dagsorden udgør et af kerneelementerne. EU bidrog således ak-

tivt til WHO’s

glo ale ha dli gspla

od a ti iotikaresiste s

fra 2015, ligesom EU er

engageret i arbejdet mod antibiotikaresistens i regi af G7 og G20. Som et andet eksem-

pel kan det ydermere nævnes, at EU-kommissionen og en række andre europæiske

institutioner samarbejder med myndigheder fra USA, Canada og Norge i den såkaldte

”Tra s-Atlantic

Task Force for Antimicrobial

Resista e” TATFAR , so

lev eta leret

i 2009 for at forbedre samarbejdet mellem USA og EU om at mindske truslen fra anti-

biotikaresistente bakterier.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lisa Bugge-Toft

Side 3