Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1853569_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMVK
Sagsnr.: 1706359
Dok. nr.: 490961
Dato: 22. december 2017
VEJLEDNING
Regler og dokumentationskrav vedrørende Klippekortsordningen til
plejehjemsbeboere
I aftalen om finansloven for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til et
klippekort til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. De afsatte midler i 2017 og 2018
blev udmøntet som én samlet pulje.
Kravene til administration af Klippekortsordningen til plejehjemsbeboere har været
problematiseret, og Sundheds- og Ældreministeriet har derfor udarbejdet nærværende
vejledning, som indeholder en præcisering af de oplysninger, som kommunerne skal
indsende til ministeriet.
Der er fastsat følgende afleveringsfrister til ministeriet:
Senest d. 15. november 2017
skulle kommunerne indsende en foreløbig status for
anvendelsen af de tildelte midler (opgjort pr. 1. november 2017).
Den 1. april 2018
skal kommunerne indsende regnskab og rapport for 2017-
midlernes anvendelse.
Den 1. april 2019
skal kommunerne indsende regnskab og rapport for 2018-
midlernes anvendelse.
I det følgende redegøres for kravene til:
1) Midlernes anvendelse
2) Afrapportering
3) Regnskab, herunder gives et eksempel på godkendte udgiftsposter under ordningen.
1. Midlernes anvendelse
Klippekortsordningen indebærer, at plejehjemsbeboerne får det, der svarer til
ca. en halv
times
ekstra hjælp og støtte om ugen. I de fleste kommuner vil midlerne række til mere
end en halv times hjælp.
Klippekortet er borgerens tid, og beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad
hjælpen skal anvendes til. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares
op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid.
Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger
ud over
den eksisterende plejeindsats.
Klippekortet må således ikke anvendes til aktiviteter, som beboeren i forvejen bliver
tilbudt og er visiteret til, eller til aktiviteter, som borgeren kan deltage i som led i de
almindelige tilbud.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om oversendelse af det brev, som ministeren har sendt til kommunerne i december 2017 med henblik på at forenkle administrationen i forbindelse med klippekortsordningen, til ældreministeren
1853569_0002.png
Klippekortet kan godt bruges til mere tid til en aktivitet, fx en ekstra hovedrengøring eller
én til én tid med en ansat.
Borgeren kan samtidig godt gå sammen med andre beboere om at bruge klip på
aktiviteter, som de deltager i fællesskab i, og derved ”pulje” deres klip, men det er en
forudsætning, at det er borgerne selv, der vælger dette, og ikke plejehjemmet.
Hvis en borger er så svag, at borgeren har vanskeligt ved at udtrykke sine ønsker, må
plejehjemmet gerne hjælpe den pågældende borger, gerne i dialog med de pårørende,
med at benytte klippene ud fra deres kenskab til borgerens ønsker.
Ønsker en borger hjælp til aktiviteter, der koster penge ud over den tid, plejepersonalet
benytter til at hjælpe borgeren, skal borgeren selv betale for dette. Midlerne fra
klippekortet kan således ikke, hverken for borgeren eller hjælperen, anvendes til betaling
for deltagelse i aktiviteter eller transport.
Takker en borger nej til deltagelse i ordningen, skal klippene fordeles til de andre
plejehjemsbeboere. Ønsker en borger ikke at benytte alle sine klip, skal de overskydende
klip ligeledes fordeles til de øvrige plejehjemsbeboere. Opsparede klip i slutningen af året
kan overføres til næste år.
2. Afrapporteringskrav
Indholdet af den foreløbige status pr. 15. november 2017, jf. ovenfor, skulle følge
punkterne i ansøgningsskemaet. Såfremt kommunen endnu ikke har indsendt den
foreløbige status, bedes den hurtigst muligt indsendt til ministeriet, da ministeriet er i
gang med at gennemgå statusrapporterne.
Som det fremgår af ministeriets tilsagnsbrev, skal kommunerne i de to rapporter for 2017
og 2018 beskrive og vurdere følgende:
Hvor stor en del af plejehjemsbeboerne, der
endeligt
har anvendt ordningen for
det pågældende år.
Projektets
gennemførelse
og
resultater
set i forhold til ansøgningen, og eventuelt
senere godkendte ændringer.
Eventuelle
afvigelser
mellem forventede resultater og faktiske resultater.
Projekterfaringer set i forhold til disse resultater.
Konkret
kan ovenstående afrapportering ske ved, at kommunerne i rapporterne beskriver:
Hvor stor en
procentdel
af plejehjemsbeboerne i kommunen, der har anvendt
klippekortet.
Eventuelle
udfordringer/afvigelser
i forhold til den forventede gennemførsel af
klippekortsordningen; fx hvis det har vist sig vanskeligere end forventet at få
beboerne til at bruge klippekortet, eller der har været udfordringer med at
rekruttere nye medarbejdere o.l.
Erfaringer,
man har gjort sig ift. den fremtidige brug af ordningen; fx ved at
beskrive plejehjemsbeboernes oplevelse af den ekstra hjælp eller de evt.
administrative udfordringer man har oplevet ift. puljen.
Det skal bemærkes, at afrapporteringen skal ske på kommuneniveau. Ministeriet skal
således
ikke
have oplyst, hvad den enkelte beboer har anvendt klippekortet til.
3. Regnskabskrav
Det fremgår bl.a. af regnskabsinstruksen til tilsagnsbrevet,
at regnskabet skal specificere de
udgifter,
der er afholdt af tilskuddet,
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om oversendelse af det brev, som ministeren har sendt til kommunerne i december 2017 med henblik på at forenkle administrationen i forbindelse med klippekortsordningen, til ældreministeren
1853569_0003.png
at bevillingen er anvendt i
projektperioden.
Der gøres opmærksom på, at der skal anvendes samme
opdeling
i udgiftsposter, som der
blev anvendt i
ansøgningen,
der ligger til grund for de tildelte midler.
Af revisionsinstruksen fremgår ligeledes følgende: ”Ved revisionen efterprøves, om
regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlige praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af
projektregnskabet (forvaltningsrevision).”
Det afprøves derved, om regnskabet er
rigtigt,
om pengene er gået til
formålet,
og om der
er udvist den korrekte
adfærd
ift. anvendelsen af midlerne.
Regnskabet aflægges samlet på kommuneniveau. Der skal således ikke over for ministeriet
aflægges regnskab for det enkelte plejehjem.
Et regnskab kan eksempelvis
indeholde følgende udgiftsposter:
Løn til plejepersonale.
Løn til oplysnings- og informationsindsats.
Løn til administration/koordinering.
Materiale til oplysnings- og informationsindsats.
Lovpligtige forsikringer.
Revision.
Der gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende. Såfremt der måtte være
udgiftsposter, der ikke fremgår af ovenstående, bedes I kontakte ministeriet med henblik
på en vurdering af udgiftens art.
Løn til plejepersonale kan eksempelvis udregnes ved at anvende en realistisk
gennemsnitsløn for det personale, som hjælper borgerne på plejehjemmet, og sætte den i
forhold til antallet af klippekortstimer brugt på plejehjemmet.
Løn til administration/koordinering og løn til oplysnings- og informationsindsats kan fx
beregnes ved at opgøre antallet af timer brugt på disse aktiviteter og sætte det i forhold til
en realistisk gennemsnitsløn for det personale, som udfører arbejdet
ELLER
kommunen/plejehjemmet kan benytte sin egen standardmetode hertil, hvis den varierer
fra dette.
Materiale til oplysnings- og informationsindsats udregnes ved at angive, hvor mange
penge, der er brugt herpå, fx udgifter til tryk af fysiske klippekort eller informationsfoldere
o.l.
Endelig skal regnskabet angive
tilskuddets størrelse, udgifter i alt
samt
evt. overførsel af
midler til næste år,
hvis der er uforbrugte midler i det pågældende år.
./.
Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet vedlagte
regnskabsskema,
som det dog er
frivilligt for kommunen at bruge. Regnskabsskemaet er tænkt som en hjælp til særligt den
praktiske del af regnskabsaflæggelsen. Kommunerne kan fortsat bruge sine egne skemaer,
såfremt dette vurderes at være nemmere.
Side 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om oversendelse af det brev, som ministeren har sendt til kommunerne i december 2017 med henblik på at forenkle administrationen i forbindelse med klippekortsordningen, til ældreministeren
1853569_0004.png
Kontakt
Såfremt der måtte være spørgsmål, kan der tages kontakt til Søren Svane Kristensen på
tlf. 72 26 95 34 eller
[email protected]
(faglige spørgsmål) eller Mathias Vinzent-Kerkov på tlf.
72 26 94 68 eller
[email protected]
(økonomiske og/eller administrative spørgsmål).
Side 4