Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-02-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPLIEN
Sagsnr.: 1801196
Dok. nr.: 537371
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 482 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 482:
”
I forlængelse af, at ministeren ved flere samråd - blandt andet i Finansudvalget
den 21. december 2016 og i Sundheds- og Ældreudvalget den 19. september
2017 - har udtalt, at det stigende antal ældre ikke modsvares af et tilsvarende
pres på udgifterne, fordi stigningen i antallet af ældre primært sker
blandt de yngste ældre, og at sundhedstilstanden blandt de ældre er blevet
forbedret, anerkender ministeren da i lyset af svar fra Finansministeriet, der
viser, at der i beregningerne af de demografiske træk allerede er taget højde
for delvis sund aldring
–
og dermed de ældres alderssammensætning og forbedrede
sundhedstilstand
–
at en offentlig vækst på 0,3 pct. årligt ikke er nok
til at opretholde det nuværende serviceniveau i ældreplejen, når der bliver
flere ældre, jf. at det demografiske træk ifølge Finansministeriet er 0,7 pct. årligt?”
Svar:
Regeringen planlægger med en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om
året frem mod 2025. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede inve-
steringer i danskernes sikkerhed. Det er regeringens ovrbevisning, at man med klar
styring og prioriteringer i den offentlige sektor både kan have en begrænset vækst i
det offentlige forbrug og løfte højt prioriterede velfærdsområder.
Der er indhentet bidrag fra Finansministeriet, som foretager beregningen af det de-
mografiske træk. Finansministeriet oplyser følgende:
”Det
demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som be-
folkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fordelt
på aldersgrupper fastholdes uændret. Det demografiske træk anvendes primært som
et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møntet på at fo-
retage beregninger af fx et bestemt udgiftstræk i enkelte år.
I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan
adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. nye behandlingsmuligheder) samt even-
tuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre organise-
ring af arbejdet mv.
Det skal således understreges, at det beregnede demografiske træk ikke kan omsæt-
tes til konkrete merudgifter, som skal afholdes og finansieres.