SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om kommunen har ret i, at borgere med diagnosticeret alzheimer skal igennem et forløb på jobcentret før de kan tilkendes førtidspension uagtet, at alzheimer er en progredierende sygdom, jf. artiklen Jobcenter til demente Helle: Du skal i job! bragt i Avisen.dk den 16. januar 2018, til beskæftigelsesministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

[email protected]

Kirsten Normann Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

21. februar 2018

Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 26. januar 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 480 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 480:

J.nr. 2018 - 1116.

”I forlængelse af bl.a. sagen, som er beskrevet i artiklen ”Jobcenter til demente

Helle: Du

skal i job!” bragt i Avisen.dk den 16. januar 2018, bedes ministeren re-

degøre for, om kommunen har ret i, at borgere med diagnosticeret Alzheimer skal

igennem et forløb på jobcentret - med alt hvad det indebærer - før de kan tilkendes

førtidspension uagtet, at alzheimer er en progredierende sygdom?”

Svar:

Jeg hverken kan eller vil på baggrund af en artikel om en sag vurdere, hvorvidt en

kommune har administreret i overensstemmelse med reglerne.

Men jeg vil gerne slå fast, at borgere med en varig og væsentligt nedsat arbejdsev-

ne, hvor det er åbenbart formålsløst at iværksætte tiltag med henblik på at opnå til-

knytning til arbejdsmarkedet, har ret til førtidspension, uanset hvilken diagnose der

er tale om. Det er den enkelte borgers konkrete situation og ikke bestemte diagno-

ser, der er udgangspunktet for, hvilke tilbud og ydelser, der er relevante.

Ikke desto mindre har der løbende været enkeltsager i pressen, der har givet indtryk

af, at kommunernes praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, og hen

over sommeren 2017 fremførte en række af landets kommuner en kritik af lovgiv-

ningen på reformområdet.

På den baggrund blev forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob i

august 2017 enig om at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af refor-

men af førtidspension og fleksjob, som handler om reglerne for tilkendelse af før-

tidspension. Formålet med den fremrykkede delevaluering har været at undersøge,

om den praksis, der har udviklet sig i takt med implementeringen af reformen,

stemmer overens med de politiske intentioner med reformen.

Delevalueringen er nu afsluttet og peger samlet set på, at der er behov for at præci-

sere reglerne på nogle områder, så de understøtter intentionerne med reformen.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at forligskredsen bag førtidspension og fleksjob -

som opfølgning på delevalueringen

–

for nyligt har indgået en aftale om at præcise-

re lovgivningen om tilkendelse af førtidspension. Det sker allerede i indeværende

folketingssamling og lovforslaget er sendt i ekstern høring den 6. februar 2018.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om kommunen har ret i, at borgere med diagnosticeret alzheimer skal igennem et forløb på jobcentret før de kan tilkendes førtidspension uagtet, at alzheimer er en progredierende sygdom, jf. artiklen Jobcenter til demente Helle: Du skal i job! bragt i Avisen.dk den 16. januar 2018, til beskæftigelsesministeren

Aftalen indeholder forslag til tre præciseringer i lovteksten, som tilsammen skal

skabe klarhed om:



At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer

kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-

der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også

i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres.

At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte

af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.



Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og

i givet fald hvilke indsatser, det er

relevante

at afprøve i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-

nen skal have afprøvet alle indsatser

–

herunder ressourceforløb

–

i praksis.

Kammeradvokaten har været inddraget i det lovforberedende arbejde og har der-

med været med til at kvalificere det kommende lovforslag.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen