SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/1-18 om administration og bureaukrati ifm. afsatte midler og puljer på ældreområdet, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tale til samrådsspørgsmål AK og AL om

køkkenpuljen og puljeadministration

Tak til spørgerne for invitationen til samrådet her i dag.

Der er stillet to samrådsspørgsmål, spørgsmål AK om

administrationen af køkkenpuljen og spørgsmål AL om

puljeadministration generelt, som jeg vil besvare samlet.

***

I forhold til udmøntning af midler på ældreområdet, så står vi

ofte her på Christiansborg med to ønsker, der har samme gode

sigte, men lidt trækker i hver sin retning.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/1-18 om administration og bureaukrati ifm. afsatte midler og puljer på ældreområdet, til ældreministeren

Vi vil alle gerne have, at midlerne skal udmøntes så nemt og

ubureaukratisk som muligt. De skal komme borgerne til gode, i

dette tilfælde vores svage ældre. Samtidig er der et helt legitimt

ønske om at følge projekterne og sikre, at midlerne går til

formålet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der altid vil være noget

administration forbundet med puljer – for siger vi, at pengene

skal bruges til noget bestemt, inden for et fastsat tidsrum og

efter nogle bestemte kriterier, så er vi også nødt til at følge op.

Vi skal dog altid forsøge at gøre det så nemt som overhovedet

muligt – og det vil jeg gerne komme tilbage til.

***

I spørgsmål AK spørges der til, om det er rimeligt, at

kommunerne skal bruge op mod 200 timer på administration i

forbindelse med ansøgning til køkkenpuljen.

Side 2

Vi har med køkkenpuljen, som er en del af finanslovsaftalen for

2017, givet kommunerne nogle fordelagtige muligheder for at

rykke maden tættere på de ældre og gøre madlavningen til en

større del af hverdagen på landets plejecentre.

Med puljen har vi sikret, at næsten 800 køkkener på plejehjem

enten er blevet renoveret, etableret eller genetableret. Over

14.000 plejehjemsbeboere får dermed glæde af, at måltidet

bringes tættere på dem. Det er jeg utrolig glad for.

Jeg har i forskellige skriftlige svar til Folketinget forklaret,

hvordan puljen er blevet administreret. I forlængelse heraf vil

jeg gerne slå fast, at mit udgangspunkt for køkkenpuljen har

været, at vi skulle sikre, at midlerne kom de ældre til gavn uden

at skabe unødigt bureaukrati.

Det har vi bestræbt os på, men samtidig skal man – som jeg

sagde indledningsvis – være opmærksom på, at der er nødt til at

være en vis dokumentation, når vi udmønter via puljer og

ønsker at sikre, at de afsatte midler anvendes til et bestemt

formål.

Side 3

I forhold til samrådsspørgsmålet, så har jeg ingen mulighed for

at vurdere det konkrete timeforbrug i en kommune. Men det

ville undre mig, hvis det, ministeriet har bedt om, ligger langt ud

over, hvad man i øvrigt selv må have styr på, når man som

kommune skal gennemføre et anlægsprojekt.

Jeg forstår altså godt, at der kan være en del administration,

planlægning og papirarbejde ved at lave køkkener. Jeg tror, de

fleste, der selv har prøvet det, har fået samlet en pæn mappe

med papirer sammen i processen.

Det afgørende er selvfølgelig, om man beder om noget helt

andet, meget mere eller noget helt unødvendigt. Det skal vi

selvfølgelig undgå, samtidig med, at vi skal have tilpas

information til at være trygge ved, at pengene anvendes, som de

skal. Det ansvar har enhver offentlig myndighed.

Som det fremgår af mit svar på udvalgsspørgsmål nummer 333,

så fyldte kommunernes ansøgninger til køkkenpuljen i alt

omkring 800 sider, hertil kom omkring 900 siders

dokumentation og bilag vedlagt ansøgningerne samt

supplerende materiale.

Side 4

Samlet kan man sige, at maden er kommet tættere på 14.000

plejehjemsbeboere, og kommunerne har i gennemsnit indsendt

2-3 siders ansøgning, dokumentation, bilag og supplerende

materiale pr. køkken.

***

Jeg vil nu gå over til spørgsmål AL, hvor der spørges til,

hvorledes jeg vil sikre, at store dele af de midler, som vi i

Folketinget afsætter til at løfte ældreplejen, ikke bliver ædt op af

bureaukrati.

Først vil jeg sige, at jeg er glad for, at Astrid Krag med sit

spørgsmål anerkender, at regeringspartierne og Dansk

Folkeparti i de sidste tre års finanslovsaftaler har afsat mange

penge til at løfte ældreområdet.

Men jeg ved ikke, hvor spørgeren har fra, at store dele af

midlerne er blevet ædt op af bureaukrati.

Side 5

Hvis vi ser på de store puljer, som regeringen og Dansk

Folkeparti de sidste par år har afsat til at styrke ældreområdet,

så er det i hvert fald ikke tilfældet.

Lad os starte med kommunernes administration af

værdighedsmilliarden. Her afsatte kommunerne i 2016 0,5

procent af værdighedsmilliarden til udarbejdelse af en

værdighedspolitik, dialog med interessenterne på ældreområdet

og administration af midlerne. Og hvis vi ser på anvendelsen af

værdighedsmilliarden i 2017, så blev 0,4 procent afsat til dialog

og administration.

Ud over midlerne til køkkener på plejehjemmene, så afsatte

regeringen sammen med Dansk Folkeparti i finanslovsaftalen

2017 også 380 mio. kr. årligt til et klippekort til

plejehjemsbeboere.

Her har kommunerne i deres budgetter for 2017 og 2018 i

gennemsnit afsat ca. 3 procent af midlerne til oplysning- og

informationsvirksomhed, dokumentation og administration af

klippekortsordningen samt under 0,3 procent af midlerne til

revision.

Side 6

Hvis vi ser på den seneste finanslovsaftale, så afsatte vi sammen

med Dansk Folkeparti igen mange penge til at styrke

ældreområdet.

I forhold til administrationen af midlerne fra den seneste

finanslovsaftale, så kan jeg fortælle, at den halve milliard til en

bedre bemanding vil blive udmøntet nogenlunde ligesom

værdighedsmilliarden – for netop at gøre det så administrativt

enkelt som muligt.

Jeg kan også fortælle, at de 120 mio. kr. årligt, der er afsat til en

styrket pårørendeindsats i kommunerne og halvt til

kommunernes arbejde med at sikre en værdig død, vil blive

udmøntet direkte via bloktilskuddet og dermed uden ansøgning.

De mange midler til ældreområdet, der er afsat i

finanslovsaftalerne, bliver altså ikke ædt op af puljebureaukrati.

***

Side 7

Et sted, som vi traditionelt udmønter midler via puljer, er i

satspuljeaftalerne. Med den seneste satspuljeaftale for 2018

udmøntede vi i fællesskab en række initiativer i puljer, og nogle

af puljerne er ret små.

Jeg tager i den forbindelse gerne en diskussion i satskredsen om,

hvorledes vi i efteråret skal sætte mål og retning på

satspuljemidlerne i perioden 2019-22.

Kan det eksempelvis ske i færre og større puljer, eller ønsker vi

fortsat med midlerne at sætte fokus og understøtte en udvikling

på en række forskellige områder?

I den forbindelse skal vi også være opmærksomme på, at uanset

hvor meget vi forsøger at begrænse bureaukratiet i puljerne, så

vil kommunerne nok altid mene, at det er for stort. Allerhelst vil

de have midlerne direkte i hånden, så de kan anvende midlerne,

som det passer dem bedst i hver enkelt kommune. Men det

hører jeg ikke, at der er politisk opbakning til.

***

Side 8

Vælger vi at udmønte midler til ældreområdet via puljer, så skal

der ikke være tvivl om, at jeg altid vil arbejde for, at de

administrative krav skal være mindst mulige.

Det betyder, at hver gang en pulje udmeldes, så skal der

foretages en afvejning mellem ønsket om mindst mulige

administrative byrder, de revisionsmæssige krav og så behovet

fra politisk side for at kunne følge, hvad de udmøntede midler

anvendes til.

I forhold til at sikre en god puljeadministration kan vi bl.a. finde

inspiration i afrapporteringen fra KL og Sundheds- og

Ældreministeriet om forenkling af regler og dokumentationskrav

i ældreplejen, som blev offentliggjort den 11. januar i år.

Arbejdsgruppen understreger, at både stat og kommuner har en

interesse i, at det administrative ressourceforbrug vedrørende

puljer begrænses mest muligt.

Side 9

Arbejdsgruppen kommer med en række anbefalinger med

henblik på at minimere dokumentationsbyrden ved udmøntning

af puljer.

For det første, at der afholdes et dialogmøde mellem KL,

kommunale repræsentanter, kommunale revisorer samt

Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at sikre

tydeligere kommunikation af henholdsvis statslige og de

kommunale krav til dokumentation

For det andet, at ministeriet sætter fokus på at kommunikere

kommende puljeopslag samt den forventede proces herfor

tydeligere ud.

Og endeligt for det tredje, at ministeriet igangsætter en proces

med gennemgang af ministeriets rammer for tilskud med

henblik på at gøre dem mere tilgængelige og brugervenlige.

Jeg synes, at det er gode forslag, som vi vil arbejde videre med i

samarbejde med KL.

***

Side 10

Afslutningsvist vil jeg gerne slå fast, at jeg – ligesom spørgerne –

er meget optaget af, at de midler, der afsættes til ældreplejen,

kommer de ældre til gode. Og at de dygtige medarbejdere i

ældreplejen har frihed i opgaveløsningen og kan bruge deres

faglighed til at give god omsorg og pleje.

Derfor er det også en vigtig drøftelse, vi skal have her på

samrådet i dag.

Tak for ordet.

Side 11