Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1801177
Dok. nr.: 534746
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 471 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 471:
”I
forlængelse af ministerens udtalelse på samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget
den 16. januar 2018 om normeringer på plejehjem, jf. spm. samrådsspm. T, Z og Æ,
om, at en væsentlig del af svaret på udfordringerne med normeringer på plejehjem er
bedre ledelse, og at medarbejdernes kompetencer skal matche beboernes behov, be-
des ministeren redegøre for, hvilke kompetencer og hvilken type ledelse, der skal til
for, at det er fagligt forsvarligt og værdigt for de ældre at have én nattevagt til 42
svækkede ældre borgere?”
Svar:
Kommunerne har i dag en lovgivningsmæssig forpligtelse efter serviceloven til at
sikre, at der er den rette bemanding på plejehjemmene, så borgerne på alle tider af
døgnet kan få den pleje og omsorg, som de har behov for. Plejen og omsorgen skal
tage udgangspunkt i en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov og
forudsætninger.
Det er vigtigt, at personalesammensætningen afspejler beboerne på plejehjemmet,
og at medarbejderne har de rette kompetencer, så de kan give beboerne den pleje og
omsorg, som de har behov for. Det er derfor vigtigt, at der er lokalt ledelsesrum for
kommunalbestyrelsen og ledelsen på plejehjemmene, idet de bedst kan vurdere,
hvilke kompetencer der er behov for lokalt, og sikre at medarbejdernes kompetencer
matcher beboernes behov.
Sundheds- og Ældreministeriets undersøgelse af forholdene på plejecentre fra marts
2016 og VIVEs undersøgelse af normeringer på danske plejecentre fra november
2017 viser, at der er betydelig variation i normeringerne på de undersøgte plejehjem.
Man kan dog ikke umiddelbart sammenligne normeringerne på tværs af plejehjem-
mene, og normeringstallet siger ikke nødvendigvis særligt meget om, hvor meget tid
der er til den enkelte beboer. En del af variationen i normeringer kan forklares med
forskelle i beboersammensætning og plejehjemsstørrelser, ligesom der kan være for-
skel på, hvilke opgaver medarbejderne udfører.
På den baggrund mener jeg, at vi fra Christiansborg skal være varsomme med at vur-
dere normeringen på de enkelte plejehjem. Regeringen og Dansk Folkeparti er opta-
get af at give ældreområdet et generelt løft. Med finansloven for 2018 er der derfor
afsat 2 mia. kr. i 2018 til 2021 til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på pleje-
hjem, plejecentre og friplejehjem. Der er tale om varige midler.