SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om, at anmode Sundhedsstyrelsen om at redegøre for og forholde sig til det nye svenske studie om alkoholforbrug, som blev omtalt i P1 Morgen den 24. januar 2018, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 14-02-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLCT

Sagsnr.: 1800888

Dok. nr.: 540832

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 469 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 469:

”Ministeren

bedes anmode Sundhedsstyrelsen om at redegøre for og forholde sig til

det nye svenske studie om alkoholforbrug, som blev omtalt i P1 Morgen den 24. ja-

nuar 2018, og som efter omtalen viser, at selv et relativt lille alkoholforbrug i teen-

ageårene kan føre til leversygdomme senere i livet. Sundhedsstyrelsen bedes endvi-

dere oplyse, om studiet efter styrelsens vurdering bør føre til politiske tiltag på områ-

det.”

Svar:

Der henvises i spørgsmålet til et svensk studie om alkoholforbrug omtalt i P1 Morgen

den 24. januar 2018. Jeg har til min besvarelse vedlagt det studie, som svaret om-

handler.

Sundheds- og Ældreministeriet har jf. spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedssty-

relsen, som jeg kan henholde mig til. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Sundhedsstyrelsen

har bedt Statens Institut for Folkesundhed (SIF) redegøre for det

svenske studie. Herudover anmodede Sundhedsstyrelsen om, at SIF ligeledes rede-

gjorde for, om det er ny viden, eller om der er lignende undersøgelser, som er gen-

nemført tidligere, og om det svenske studie i sig selv sætter spørgsmålstegn ved

Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Statens Institut for Folkesundhed skriver i den forbindelse, at

”Studiet aseres på e

meget stor og grundig undersøgelse af 43.000 svenske mænd, der ved deres session

har besvaret en lang række spørgsmål inkl alkoholforbrug og blev fulgt i næsten 38 år

i sygdomsregistre. Dette såkaldte kohortedesign eller follow-up-studie er velegnet til

at undersøge betydningen af risikofaktorer, som for eksempel højt alkoholforbrug

over tid for udvikling af sygdom, for eksempel leversygdom.

I undersøgelsen udviklede 383 mænd svær leversygdom i løbet af de næsten 38 år, de

blev fulgt op. Man fandt en stigende risiko for skrumpelever med stigende alkoholfor-

brug. Stigningen var næsten lineær, hvilket vil sige, at et relativt lavt forbrug gav en

let øget risiko for skrumpelever, mens et højt alkoholforbrug som for eksempel 8 gen-

stande om dagen gav en stærkt forhøjet risiko for skrumpelever.

./.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om, at anmode Sundhedsstyrelsen om at redegøre for og forholde sig til det nye svenske studie om alkoholforbrug, som blev omtalt i P1 Morgen den 24. januar 2018, til sundhedsministeren

Studiet ligner på mange måder adskillige andre undersøgelser fra den internationale

litteratur, inklusive danske studier. Som eksempler på disse nævnes et relativt nyt

”Al ohol dri ki g patter a d risk of al oholi liver irrhosis: a prospe tive ohort

stud .” af Askgaard G, Grø æk M, et al. i Jour al of Hepatolog

; :

1067), samt et noget ældre (Prediction of risk of liver disease in relation to alcohol in-

take, se a d age: A prospe tive populatio stud .” af Be ker U, Deis A, et al. i Jour al

of Hepatology 1996;23:1025-9). Begge disse danske studier finder en øget risiko for

alkoholisk leversygdom og skrumpelever ved et stigende alkoholforbrug, helt som det

svenske af Hagström. Begge de danske studier tager udgangspunkt i noget ældre po-

pulationer (og viser i øvrigt denne meget stærke sammenhæng mellem alkohol og

skrumpelever for både mænd og kvinder), men princippet i at spørge til et alkoholfor-

brug på ét tidspunkt og se på udviklingen af svær leversygdom over tid er præcist det

samme. Den svenske undersøgelse adskiller sig således ved at være lavet vedrørende

18-, 19- og 20-årige mænd, der er til session, og dermed er udspurgt om deres alko-

holforbrug på dette tidspunkt.

Skrumpelever opstår oftest først efter flere års ihærdigt alkoholstorforbrug, og for

mange af disse unge mænds vedkommende sandsynligvis først i 40-60 årsalderen.

Studiet er derfor en dygtig og meget god bekræftelse af tidligere fund nemlig, at et

højt alkoholforbrug blandt voksne medfører høj risiko for skrumpelever. Det man også

kan konkludere fra studiet er, som vi også har set i andre undersøgelser, at dårlige al-

koholva er ’tra ker’ hæ ger ved ige e la ge perioder he over et livsforlø , og

altså også at det at have et højt forbrug i 18-årsalderen er en prædiktor for et fortsat

højt alkoholfor rug ge e e stor del af livet.”

Det svenske studie bekræfter således eksisterende viden vedrørende den skadelige

effekt af et højt alkoholforbrug, både i ungdommen og i voksenlivet. Sundhedsstyrel-

sens nuværende anbefalinger er baseret på denne viden, og det svenske studie giver

dermed ikke i sig selv anledning til at ændre på disse. Sundhedsstyrelsens anbefalin-

ger vedr. mindreårige er fortsat:



Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol

Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5

genstande ved samme lejlighed

For voksne er Sundhedsstyrelsens udmelding, at der er lav risiko for at blive syg på

grund af alkohol ved et forbrug på max 7 genstande om ugen for kvinder og max 14

genstande for mænd.

Der er forsat en udfordring vedr. danske unges alkoholvaner og - kultur. De seneste

år er danske unges fuldskabsdebut udskudt, og alkoholforbruget er gået ned. Ikke de-

sto mindre så drikker danske unge stadig langt mere end deres europæiske jævnald-

rende.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der arbejdes målrettet med forebyggelsesinitiativer,

der har fokus på at begrænse tilgængeligheden til alkohol, såsom højere priser og al-

koholpolitikker på ungdomsuddannelser. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen,

samarbejdet mellem kommuner, politi, restaurationsbranchen og uddannelsesinstitu-

tioner om ansvarlig udskænkning

styrkes yderligere og udbredes til alle kommu-

ner/politikredse.

Anbefalinger til kommunerne ift. unge og alkohol: https://www.sst.dk/da/kampagner/~/me-

dia/4AF74095727F4A0C9BF78115276C326A.ashx

Side 2

Det er ligeledes forsat relevant at øge forældreinddragelse i forhold til unges alkohol-

kultur, også for unge der er startet på en ungdomsuddannelse, ligesom der er behov

for at sætte alkoholens betydning i festkulturen til debat

”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Laura Thordahl

https://www.sst.dk/da/kampagner/alkohol-meget-mere-med

Side 3