Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-02-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1801046
Dok. nr.: 531316
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. januar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 464 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 464:
”Ministeren
bedes oplyse, om ministeren har gjort sig nogen overvejelser om at ind-
føre en økonomisk lempelig ordning for patienter med kroniske sygdomme og stort
behov for hyppige lægebesøg og tolkning, hvis disse patienter ikke har en indtægt, der
tillader dem at betale for tolkning i det nødvendige omfang, jf. aftalen om gebyr for
fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet i finanslovsaftalen for 2018 mellem rege-
ringen og Dansk Folkeparti.”
Svar:
Det er hensigten med finanslovsaftalen at indføre krav om, at personer, der har været
bosat i Danmark i mere end 3 år, skal betale et gebyr for tolkebistand, som er nødven-
dig for de pågældendes behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt på sygehuse.
Formålet med aftalen er således ikke at fjerne retten til offentlig betalt tolkebistand,
men at sætte en grænse for, hvor længe en person med bopæl i Danmark kan modtage
tolkebistand i forbindelse med behandling ved praktiserende læger og speciallæger og
på sygehuse for det offentliges regning.
For regeringen er det afgørende, at incitamentet til at lære dansk øges for udlændinge,
der er bosat i Danmark. Formålet hermed er at styrke de herboende udlændinges in-
tegration i det danske samfund til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne for tolkebistand i sundhedsvæsenet, så
vidt Sundheds- og Ældreministeriet er orienteret, varierer i de forskellige EU-lande. Der
forekommer således en vis egenbetaling for tolkebistand i nogle af de lande, som vi i
Danmark normalt sammenligner os med.
Som det fremgår af bemærkningerne til det udkast til lovforslag, som har været sendt
i høring, er det dog hensigten at fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at udgangs-
punktet om betaling af gebyr kan fraviges i forhold til personer, der på grund af f.eks.
alder samt fysisk eller psykisk sygdom ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis op-
pebære og anvende tilegnede danskkundskaber. Derudover er det hensigten at fast-
sætte regler om, at der ikke skal opkræves gebyr for tolkebistand til personer fra Det
Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til at kunne an-
vende det tyske sprog, samt at der ikke opkræves gebyr i forbindelse med tolkning af
det grønlandske og færøske sprog.
Det er desuden hensigten, at det fortsat vil være lægen, der konkret vil skulle vurdere
behovet for tolkebistand. Dermed vil det ikke være overladt til patienten at beslutte,
om den pågældende
–
eventuelt mod betaling
–
ønsker tolkebistand. En patient vil