SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om redegørelse for en læges forudsætninger og muligheder for i en behandlingssituation at vurdere en tolks kvalifikationer på det fremmedsprog, som tales af patienten, hvis lægen ikke selv har kendskab til dette fremmedsprog, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-01-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPPKH

Sagsnr.: 1709438

Dok. nr.: 513489

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 340 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 340:

”Vil ministeren kommentere undersøgelsen ”Language Skills and Level of Experience

among Arabic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark; an Explorative Study” og

redegøre for, hvilke konsekvenser der bør drages af, at undersøgelsen viser, at kun 21

procent af 232 interviewede dansk-arabiske tolke vurderes at have tilstrækkelige

kundskaber på både dansk og arabisk? Samtidig ønskes en redegørelse for, hvad mi-

nisteren vil foretage for enten at udelukke de tolke, der ikke har tilstrækkelige kund-

skaber fra at tolke i sundhedsvæsenet, eller sikre, at de pågældende opnår disse

kundskaber. Der henvises til

http://diversityhealthcare.imedpub.com/language-skills-

and-levelof-experience-amongarabicspeaking-healthcare-interpreters-indenmark-

anexplorative-study.php?aid=21267”.

Svar:

Det er i henhold til sundhedsloven regionerne, der har ansvaret for at sikre ram-

merne for, at landets læger har adgang til at bestille tilstrækkelig og kvalificeret tolke-

bistand, og det er ligeledes regionerne, der afholder udgifterne til tolkebistanden.

Derudover er det den enkelte læge, der er ansvarlig for behandlingen, som skal sikre

sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af

det danske sprog.

For at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i fremmedsprogstolkningen i sund-

hedsvæsenet har regeringen og Dansk Folkeparti som led i finanslovsaftalen for 2018

taget en række initiativer.

Det er således aftalt at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolke in-

den for sundhedsvæsenet. For at opnå certificering vil tolkene skulle leve op til en

række forskellige krav, herunder f.eks. krav til de sproglige kompetencer, tolkeetik og

krav om grundlæggende forståelse for sundhedsvæsenet. Det er forventningen, at et

et lovforslag om oprettelse af en sådan certificeringsordning vil kunne fremsættes i

folketingssamlingen 2018/19.

Det kan i øvrigt oplyses, at det siden 2014 har været teknisk muligt for alle fem regio-

ner at anvende videotolkning på landets sygehuse via det nationale videoknude-

punkt. Det er imidlertid langt fra alle regioner, der udnytter mulighederne med an-

vendelse af videotolkning fuldt ud. Det er derfor med finanslovsaftalen desuden aftalt

at afsætte midler til at øge brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige perso-

nale i alle regioner.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om redegørelse for en læges forudsætninger og muligheder for i en behandlingssituation at vurdere en tolks kvalifikationer på det fremmedsprog, som tales af patienten, hvis lægen ikke selv har kendskab til dette fremmedsprog, til sundhedsministeren

Det er ligeledes aftalt at afsætte midler til etablering og drift af ét fællesregionalt cen-

ter for akut videotolkning. Centeret vil som led i akutberedskabet skulle sikre en mere

effektiv og fleksibel tolkebistand og vil få til opgave at drive akut-tolketjenesten for

hele landet. Etablering og drift af centeret vil bl.a. tage udgangspunkt i erfaringer fra

Region Syddanmark, som i høj grad anvender videotolkning i patientbehandling.

Ved at investere yderligere i videotolkning kan der skabes grundlag for en mere effek-

tiv udnyttelse af ressourcerne til tolkebistand, der på sigt kan frigøre midler, der i ste-

det vil kunne anvendes til højnelse af kvaliteten i patientbehandlingen. Investeringen

kan endvidere understøtte en mere effektiv udnyttelse af tolkeydelser i sundhedsvæ-

senet gennem en øget grad af fleksibilitet og reduktion af den spildtid, som er forbun-

det med fremmødetolkning, herunder f.eks. transport- og ventetid.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Patrick Kofod Holm

Side 2