Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1857939_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-02-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSKS
Sagsnr.: 1800592
Dok. nr.: 528253
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 420 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 420:
”Ministeren bedes oplyse status for regionernes arbejde på astma- og allergiområ-
det? Herunder oplyse, hvor langt regionerne er nået på astma- og allergiområdet i
forhold til de fem initiativer, som anbefales i Sundhedsstyrelsens statusrapport på al-
lergiområdet fra februar 2017?”
Svar:
Af Sundhedsstyrelsens rapport ”Status på allergiområdet” fra januar 2017 fremgår
det, at der har været en markant stigning i antal personer og antal kontakter med al-
lergirelaterede diagnoser fra 2012 og frem i hospitalsvæsenet. Samtidig vurderes det,
at der efter nedlæggelsen af grenspecialet allergologi ikke har været tilstrækkeligt fo-
kus på fagområdeuddannelse af speciallæger inden for allergiområdet. Derfor opstil-
les der i ovennævnte status fem anbefalinger til, hvordan udfordringer på området
kan imødegås.
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i januar 2017 rapporten ”Status på allergiområ-
det”. Det skal indledningsvist understreges, at regionerne og de faglige selskaber har
ansvaret for at følge op ift. de foreslåede initiativer i rapporten. For at understøtte
dette afholdte Sundhedsstyrelsen et opfølgningsmøde med deltagelse af regionerne
og de relevante faglige selskaber den 26. oktober 2017. Formålet med opfølgnings-
mødet var at følge op på, hvor langt regioner og selskaber var kommet med at imple-
mentere de fem initiativer til at styrke indsatsen på allergiområdet fremsat i Sund-
hedsstyrelsens rapport.”
Sundhedsstyrelsen oplyser desuden: "Den overordnede tilbagemelding til Sundheds-
styrelsen fra regionerne og de faglige selskaber var, at opfølgningsmødet blev afholdt
så relativt tæt på rapportens udgivelse, at større ændringer inden for astma- og aller-
giområdet ikke kunne forventes endnu, men at rapporten havde sat fokus på områ-
det generelt.
I forhold til de fem initiativer i Sundhedsstyrelsens statusrapport var tilbagemeldin-
gerne på opfølgningsmødet følgende:
I. Øget fokus på kompetencer i allergologi i den postgraduate lægeuddannelse
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvordan ministeren konkret vil følge op på de fem anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens servicetjek af allergiområdet, til sundhedsministeren
1857939_0002.png
Der er ingen formelle krav til, hvor ofte kompetenceoversigten i de lægevidenskabe-
lige selskabers målbeskrivelser skal opdateres.
Det fremgik af de lægevidenskabelige selskabers præsentation, at der var forskel på,
hvor meget allergologien var tiltænkt at fylde i målbeskrivelsernes kompetenceover-
sigter både nu og fremover.
Sundhedsstyrelsen fremførte, at styrelsen fremover ved de kommende målbeskrivel-
sesrevisioner vil have opmærksomhed rettet på, hvor meget allergologien fylder i sel-
skabernes målbeskrivelsers kompetenceoversigter.
II. Styrkelse af håndtering af borgere med allergi i almen praksis
Almen praksis er ikke bekymret for allergiområdet, som ikke opfattes som udfor-
drende på samme måde som fx psykiatri- og kronikerområdet. Sygeplejersker har
også med den nye overenskomst fået mulighed for at overtage nogle af opgaverne
fra de alment praktiserende læger på området.
Det vigtige for almen praksis er at have steder (speciallæger, allergicentre og hospi-
talsafdelinger), hvortil de kan henvise allergipatienter til videre udredning. Her ople-
ves der at være store regionale forskelle på, hvor gode viderehenvisningsmulighe-
derne er.
Den generelle opfattelse på landets allergicentre er, at almen praksis henviser de rig-
tige patienter.
Der skønnes således ikke at være behov for at opgradere allergologien i speciallæge-
forløb for almen medicin, men det påskønnes, hvis der findes gode efteruddannelses-
kurser inden for allergologien som interesserede alment praktiserende læger kan til-
melde sig. Kurserne skal dog ikke være obligatoriske.
III. Øget fokus på fagområdeuddannelser i allergologi
Der var på opfølgningsmødet generel enighed om behovet for at uddanne flere speci-
alister inden for allergologien, eftersom flere aktivt udøvende speciallæger i allergo-
logi står foran at skulle gå på pension.
Der er derfor behov for at få flere ind på fagområdeuddannelsen i allergologi og det
både på voksen- og børneområdet såvel som fra flere specialer.
Danske Regioner oplyste hertil, at der i regi af Danske Regioner nedsættes en fælles-
regional gruppe, som skal se på kompetencer og efterspørgsel inden for allergologien
på tværs af regionerne. Herunder på hvilket niveau allergipatienterne skal undersø-
ges og behandles – i almen praksis, i speciallægepraksis eller på hospitalet/allergicen-
ter.
IV. Etablering af allergicentre
Der findes i dag tre allergicentre i landet, som er placeret hhv. på Odense Universitets
Hospital (OUH) i Region Syddanmark, på Gentofte Hospital i Region Hovedstaden og
på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland.
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvordan ministeren konkret vil følge op på de fem anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens servicetjek af allergiområdet, til sundhedsministeren
1857939_0003.png
De tre centre beskrives som velfungerende og fungerer som et samarbejde mellem
relevante specialer og på tværs af relevante faggrupper. Centrene har desuden til for-
mål at styrke faglig udvikling og koordinering mellem relevante fagpersoner samt
styrke uddannelse og forskning.
Ud over de tre etablerede allergicentre er der i Region Sjælland taget beslutning om
etablering af et regionalt ”murstensløst” allergicenter udgående fra Medicinsk Afde-
ling på SUH, Roskilde. Det murstensløse allergicenter skal trække på kompetencer in-
den for relevante specialer i regionen som lungemedicin, dermatologi, pædiatri, ar-
bejdsmedicin og øre-næsehals og skal bl.a. samarbejde med allergicentrene i Region
Hovedstaden og Region Syddanmark.
Region Nordjylland har som følge af vanskeligheder ved at tiltrække specialister i al-
lergologi ikke etableret deres eget allergicenter, men har under overskriften ”Bring
your own patient” indgået et samarbejde med allergicenteret i Region Syddanmark,
hvor speciallæger fra Region Nordjylland kan tage deres patienter med til Allergicen-
teret i Odense for at få patienterne udredt og/eller behandlet. Herved finder der også
en vidensdeling inden for allergologien sted.
V. Fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger
Umiddelbart vurderes det, at overenskomsten er et godt værktøj til at styrke den
fremtidige indsats på allergiområdet.
Dansk Selskab for Almen Medicin berettede, at overenskomsten bl.a. har ført til et
øget fokus på børneastma hos de alment praktiserende.
Det kan af ovenstående ses, at der allerede i regionerne såvel som i de faglige selska-
ber i forhold til flere af Sundhedsstyrelsens fem initiativer er taget initiativ til at styrke
indsatsen på astma- og allergiområdet. Det vil også primært være regionerne og de
faglige selskaber selv som skal sikre, at initiativerne på området bæres videre.
Regionerne vil særligt have ansvaret for at bære initiativerne videre, når det gælder
etableringen af allergicentre og at matche de lægefaglige kompetencer med efter-
spørgslen inden for allergologien på tværs af regioner – eksempelvis ved at oprette
flere uddannelsesstillinger under fagområdet allergologi på landets allergicentre.
Det er derimod de faglige selskaber, som skal bære initiativerne, når det gælder at
øge fokus på kompetencer i allergologi i den postgraduate lægeuddannelse. Dette,
ved at indskrive allergologien i målbeskrivelsernes kompetenceoversigter, når disse
skal opdateres. I forhold til at styrke håndtering af borgere med allergi i almen praksis
skal den allergologiske efteruddannelsesindsats over for de alment praktiserende sik-
res. Dette bør sikres i et samarbejde mellem DSAM og de relevante faglige selskaber
inden for allergologien.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
./.
Jeg har noteret mig, at det fremgår af regionernes samlede status på allergiområdet
til Sundhedsstyrelsen, som er sendt i forbindelse med opfølgningsmødet den 26. ok-
tober 2017, at regionerne løbende har fokus på, hvordan man kan imødegå de kapa-
citetsudfordringer, der opleves i forhold til udredning og behandling af allergi. Eksem-
pelvis benytter regionerne i varieret omfang uddelegering eller opgaveoverdragelse
Side 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvordan ministeren konkret vil følge op på de fem anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens servicetjek af allergiområdet, til sundhedsministeren
af udredning- og behandlingsopgaver til sygeplejesker. Der varetages udrednings- og
behandlingsopgaver af allergi i speciallægepraksis. Samtidig er der fokus på samarbej-
det med almen praksis og sikring af, at almen praksis besidder de rette kompetencer
på området. Sluttelig er der lavet aftaler med flere privathospitaler og –klinikker, hvor
udredningsretten eller behandlingsgarantien ikke kan overholdes.
Jeg kan desuden oplyse, at der er 31 erhvervsaktive speciallæger i allergologi pr. maj
2016, jf. Sundhedsstyrelsens ”Status på allergiområdet”, 2017. Hertil kommer, at der
er 21 speciallæger (inden for specialerne dermatologi, lungemedicin og pædiatri)
med fagområdeuddannelse i allergologi og 7 under fagområdeuddannelse pr. 1. sep-
tember 2016.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Stinna Kruse Sonnichsen
Side 4