SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om ministeren er enig i, at demens er en progredierende sygdom, og at stress forstærker demens, mens sygdommen til gengæld kan forsinkes, hvis borgeren systematisk følger lægeanvist rehabilitering, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 05-02-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLGR

Sagsnr.: 1800901

Dok. nr.: 528487

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 454 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 454:

”På baggru d af artikle ”I ka p od ko

u e : Charlotte har kæ pet halva det

år for si de e te a ds ret til førtidspe sio ” bragt

på DR Sjællands hjemmeside

. ja uar

sa t artikle ”Læger og eksperter a klager ko

u er for at

svigte: ”De e s udvikler sig ku i é ret i g”” bragt på Berli gskes hje

eside de

13. januar 2018 bedes ministeren oplyse følgende:

Er ministeren enig i, at demens er en progredierende sygdom, og at stress

forstærker demens, mens sygdommen til gengæld kan forsinkes, hvis borge-

ren systematisk følger lægeanvist rehabilitering?

Er ministeren enig i, at stress og usikkerhed om fremtiden i forbindelse med

et familiemedlem, der lider af demens, stresser hele familien, og at pårø-

rende har brug for støtte, herunder økonomisk sikkerhed?

Såfremt ministeren er enig i ovenstående bedes ministeren oplyse, hvilke

initiativer ministeren vil tage for at sikre, at demente systematisk følger læ-

geanvist rehabilitering, således at deres sygdom ikke forstærkes, herunder at

offentlige forvaltninger ikke stiller krav om f.eks. aktivering, som kan for-

værre borgerens tilstand?

”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen

vedr. demenssygdommens udvikling. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Demens

er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der er karakteriseret

ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik

sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens. Fælles for tilstan-

dene er svækkelse af én eller flere kognitive funktioner i forhold til tidligere, ofte led-

saget af forandringer i personlighed og adfærd. De kognitive udfordringer og psykiske

symptomer fører til en gradvis svækkelse af funktionsevnen i hverdagen ligesom ar-

bejdsevnen påvirkes. Med få undtagelser er langt de fleste demenssygdomme pro-

gredierende med et forløb, der varierer afhængig af grundsygdommen og med store

individuelle variationer.

Stress og demens

Det er alment kendt, at mennesker med demens er særligt følsomme overfor større

forandringer i deres hverdag, idet en del af sygdomsbilledet indebærer nedsat over-

blik og initiativ og dermed nedsat stresstærskel. Stress kan derfor reducere den kog-

nitive funktion yderligere og forværre eventuelle psykiske symptomer den demente

måtte have, f.eks. adfærdsforstyrrelser og angst, i en grad, der yderligere kan ned-

sætte funktionsniveauet.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om ministeren er enig i, at demens er en progredierende sygdom, og at stress forstærker demens, mens sygdommen til gengæld kan forsinkes, hvis borgeren systematisk følger lægeanvist rehabilitering, til sundhedsministeren

Idet der endnu ikke findes en behandling, der kan kurere eller helt bremse demens-

udviklingen, tager behandlingen af demens sigte på at skabe bedst mulig livskvalitet

for patienten og dennes pårørende, bedre kognitive funktioner samt reducere ad-

færds- og psykologiske problemer. Dette sker bl.a. ved at skabe trygge, forudsigelige

rammer samt struktur i hverdagen.

Rehabilitering

Begrebet ’lægea vist rehabiliteri g’ er ikke et al e t brugt begreb, og det fre går

ikke klart hvad der forstås hermed fra spørgerens side. Det kan dog oplyses, at reha-

bilitering primært foregår i kommunalt regi og generelt omfatter indsatser rettet mod

borgerens funktionsevne med det formål at fastholde funktionsevnen. Det anbefales

bl.a., at personer med demens tilbydes fysisk aktivitet og træning samt vedligehol-

dende træning af den praktiske funktionsevne. Studier har vist, at fysisk træning bl.a.

har en positiv effekt på psykiske symptomer hos mennesker med demens. Denne ef-

fekt bidrager ikke blot til øget livskvalitet for den demensramte, men mindsker også

belastningen af de pårørende.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen grundet den meget korte

svarfrist ikke har haft mulighed for gennemgå den videnskabelige litteratur på områ-

det på systematisk vis. Ovenstående bidrag skal således ses som et nedslag i den eksi-

sterende viden på området.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens svar vedr. demenssygdommens udvik-

ling.

Demenssygdom og pårørende

Jeg er helt enig i, at en demenssygdom ikke kun rammer den enkelte, men derimod

påvirker hele familien. I den nationale demenshandlingsplan 2025, som vi i satspulje-

kredsen sammen lancerede i januar 2017, har vi derfor også stort fokus på hjælp til

netop de pårørende.

Vi har bl.a. afsat 37,5 mio. kr. til nye rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker

med demens, og i november 2017 blev midlerne fordelt til 13 nye centre fordelt over

hele landet. Det bliver en del af centrenes opgave, at de i forhold til gruppen af yngre

med demens og deres pårørende skal have særligt fokus på rådgivning omkring de

særlige problemstillinger, fx økonomi, fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning mv.,

som rammer disse familier. Rådgivning om ordninger, der understøtter arbejdsmar-

kedstilknytning, vil således også være en del af centrenes virke.

Jeg vil også nævne, at partierne bag satspuljeaftalen på ældreområdet 2018-2021 har

prioriteret 15,8 mio. kr. til en udbredelse af indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som

pårørende til samtlige af landets 98 kommuner. Indsatsen har et særligt fokus på på-

rørende til mennesker med demens, og formålet med indsatsen er bl.a. at undgå

stress hos de pårørende.

Side 2

Demensramtes deltagelse i eksempelvis aktivering

Reglerne omkring indsatsen i beskæftigelsessystemet hører under beskæftigelsesmi-

nisterens ressortområde. Jeg har noteret mig, at beskæftigelsesministeren tidligere

som led i behandlingen af forespørgsel F 25, fra foråret 2017, om at sikre, at demente

ikke skal i jobafklaringsforløb har slået fast, at en indsats i beskæftigelsessystemet al-

drig må forværre borgerens helbred. Det kan jeg som sundhedsminister kun være

enig i.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lars Grunnet

Side 3