Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg, lokale 2-080, den 16. januar 2018 kl. 14.00-
15.00]
Tale til samrådsspørgsmål T, Z og Æ vedr. bemanding på
plejehjem
Samrådsspørgsmål T (stillet af Kirsten Normann Andersen (SF)) og samrådsspørgsmål Z og
Æ (stillet af Astrid Krag (S)).
Samrådsspørgsmål T:
”I
forlæ gelse af FOA’s og Ældresage s u dersøgelse "Store forskelle i be andingen
på
plejehje ” bedes
i istere oplyse, hvorda regeri ge vil sikre e forsvarlig pleje og
undgå nedslidning af personalet på plejecentre i nattetimerne. Ministeren bedes samtidig
oplyse, om regeringen har overvejet, at stille krav til normeringerne på plejecentrene i
nattetimerne både på hverdage og på søndag og helligdage i henseende til, hvor meget
personale, der bør være til stede og i forhold til om personalet har tilstrækkelig viden i
forhold til pleje af borgere med demens.
Samrådsspørgsmål Z:
”Mi istere bedes redegøre for, o
i istere vil arbejde for bedre or eri ger på
plejehjemmene, og i bekræftende fald redegøre for hvilke konkrete initiativer, ministeren i
så fald påtænker at iværksætte?
Samrådsspørgsmål Æ:
”Mi istere bedes oplyse,
om ministeren er tilfreds med normeringerne på landets
plejehjem. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om ministeren mener, at det er
rimeligt, at der er så store forskelle på normeringen fra plejehjem til plejehjem. Der
henvises til den nylige undersøgelse
af or eri ger på la dets plejehje
fra VIVE.”
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Tak til spørgerne for invitationen til samrådet her i dag.
Samrådsspørgsmålene handler om bemandingen på landets
plejehjem. Det er et emne, som vi også drøftede i forbindelse
med 1. behandlingen af beslutningsforslaget B 3 den 14.
november.
Bemanding på plejehjemmene er vigtig, og derfor har
regeringen også sammen med Dansk Folkeparti prioriteret
området højt med finansloven for 2018.
Der er stillet tre samrådsspørgsmål, spørgsmål T, Z og Æ, som
jeg vil besvare samlet i dag.
I spørgsmål T spørges til, om regeringen vil stille krav til
normeringerne på plejecentre i nattetimerne, og om personalet
har tilstrækkelig viden i forhold til pleje af borgere med demens.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Spørgsmålet om minimumskrav til normeringer var også
omdrejningspunktet for beslutningsforslaget B 3. Her gjorde jeg
det klart, at der skal være den rette bemanding på
plejehjemmene, så borgerne på alle tider af døgnet kan få den
pleje og omsorg, som de har behov for.
Det har kommunerne i dag en lovgivningsmæssig forpligtelse til
efter serviceloven.
Plejen og omsorgen skal tage udgangspunkt i en konkret,
individuel vurdering af den enkelte borgers behov og
forudsætninger, og plejen og omsorgen skal kunne varetages
døgnet rundt.
Det er den enkelte kommunes ansvar at sikre en god og
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kommunale
hjemmepleje, der tager hensyn til borgernes ønsker og de lokale
behov. Det følger af det kommunale selvstyre, og det er ikke
noget, der kan eller skal dikteres fra Christiansborg.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Det kommunale selvstyre betyder blandt andet, at den
enkelte kommune har frihed til selv at beslutte, hvordan
man i kommunen vil løse de opgaver, som kommunen
skal varetage for eksempel på plejehjemmene.
Hvis vi i lovgivningen fastsætter regler om, hvordan
kommunerne skal vagtplanlægge på de enkelte
–
og
meget forskellige - plejecentre, sætter vi selvstyret ud af
kraft.
Samtidig er det min klare overbevisning, at beslutninger
om bemanding på bestemte tider af døgnet foretages
bedst i den enkelte kommune og ude på det enkelte
plejehjem, hvor der kan tages hensyn til, at de ældres
behov og ønsker er forskellige.
Minimumskrav til normering begrænser det lokale ledelsesrum,
som jeg i stedet synes, at vi skal styrke.
Jeg mener, at der er et stort potentiale i at vise tillid til de
lokale ledere. Tillid giver en god og engageret ledelse.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Samtidig er der
–
som jeg også sagde ved behandlingen af
beslutningsforslaget B 3 - en risiko for, at en
minimumsnormering
i praksis bliver til en
maksimumsnormering,
fordi kommunerne vil indrette servicen
efter den centralt definerede normering.
Det kan betyde, at kommunerne vil flytte ressourcer fra de
meget plejekrævende ældre til de mindre plejekrævende eller
fra de store plejehjem til de mindre plejehjem for at opfylde
minimumskravet.
En minimumsnormering kan derfor i praksis betyde, at nogle
ældre vil opleve en ringere pleje og omsorg end i dag.
Det mener jeg hverken er en klog anvendelse af
skattekronerne eller rimeligt over for de ældre.
Ved behandlingen af beslutningsforslaget B 3 stod det også
klart, at et stort flertal i Folketinget var enige om, at de
foreslåede minimumsnormeringer ikke var den rigtige vej til at
sikre bedre ældrepleje i kommunerne.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
I forhold til personalets kompetencer må vi anerkende, at det
udfordrer plejehjemmene, når beboersammensætningen
ændrer sig, og der eksempelvis kommer flere mennesker med
demens.
Det er vigtigt, at personalesammensætningen afspejler
beboerne på plejehjemmet, og at medarbejderne har de
rette kompetencer, så de kan give beboerne den pleje og
omsorg, som de har brug for.
Her spiller kommunalbestyrelsen og ledelsen på
plejehjemmene en vigtig rolle, idet de bedst kan vurdere,
hvilke kompetencer der er behov for lokalt, og sikre at
medarbejdernes kompetencer matcher beboernes behov.
Jeg vil nu springe til spørgsmål Æ, hvor der spørges til, om jeg er
tilfreds med de forskelle i normeringen fra plejehjem til
plejehje , so
plejehjem viser.
VIVE’s u dersøgelse af or eri ger på la dets
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Overordnet er det selvfølgelig vigtigt, at der hele døgnet rundt
er medarbejdere nok til, at beboerne får den nødvendige pleje
og kan føle sig trygge.
VIVE’s u dersøgelse bekræfter flere af ko klusio er e fra de
undersøgelsen, som Sundheds- og Ældreministeriet i 2016 fik
gennemført af forholdene på plejehjemmene.
Undersøgelsen viser, at der er forskel på normeringerne på
plejehjemmene, men også at plejehjem er forskellige.
Plejehjemmene er forskellige i størrelse, indretning og
beboersammensætning.
Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne
normeringerne på tværs af plejehjemmene, og
normeringstallet siger heller ikke altid noget om, hvor
meget tid, der er til den enkelte beboer.
Nogle steder udfører medarbejderne fx kun pleje og
omsorgsopgaver, mens de andre steder også varetager
praktiske opgaver og fx hjælper til med madlavning.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
I spørgsmål Z spørges der til, om jeg vil arbejde for bedre
normeringer på plejehjemmene.
Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har de seneste år
prioriteret ældreområdet højt. Med finansloven for 2018 har
regeringen og Dansk Folkeparti afsat 2,7 mia. kr. i 2018 til 2021
til at understøtte en værdig ældrepleje. Heraf er der afsat 500
mio. kr. årligt til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på
plejehjem, plejecentre og friplejehjem.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at midlerne i videst
muligt omfang skal anvendes til at opjustere arbejdstiden for
deltidsansatte medarbejdere og til at ansætte nye
medarbejdere i fuldtidsstillinger på plejehjem og i
hjemmeplejen.
Kommunerne får derfor mulighed for at styrke bemandingen på
de tidspunkter, hvor de selv vurderer, at det giver størst værdi.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Samtidig styrkes indsatsen for at reducere sygefraværet i
ældreplejen. Med finansloven for 2018 afsættes en
ansøgningspulje til nye kommunale initiativer, der systematisk
skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen, på 10 mio. kr. i 2018
og 20 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021.
Et reduceret sygefravær går hånd i hånd med et godt
arbejdsmiljø og kan bidrage til at forbedre
rekrutteringsgrundlaget til ældreplejen og til de relevante
uddannelser.
Afslutningsvis vil jeg sige, at det for regeringen er vigtigt, at
ældre borgere får en værdig pleje og omsorg, som giver dem
mulighed for at fortsætte med at leve deres liv med mest mulig
selvbestemmelse og livskvalitet.
Det betyder også, at der skal være den rette bemanding på
plejecentrene, så borgerne kan få den omsorg og pleje, som de
har behov for.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/1-18 om bemanding på plejehjem, til ældreministeren
Jeg er derfor stolt over at være en del af regering, som
prioriterer ældreområdet højt, og jeg vil gerne kvittere for det
gode samarbejde med Dansk Folkeparti om prioriteringen af
ældreområdet.
Tak for ordet.
Side 10