Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1856401_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1800661
Dok. nr.: 535832
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 445 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 445:
”Ministeren
bedes oplyse, om klippekortordningen bliver brugt fuldt ud. Såfremt det
ikke er tilfældet, bedes ministeren oplyse, hvor mange der bruger klippekortordnin-
gen, både opgjort i antal personer og i forhold til økonomien”
Svar:
I finanslovsaftalen for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt til et klippekort til pleje-
hjemsbeboerne. Midlerne fordeles i 2017 og 2018 som puljemidler, og fra 2019 over-
går de til bloktilskuddet.
97 ud af 98 kommuner valgte at søge om midlerne til klippekortet til plejehjemsbebo-
erne i 2017 og 2018. Alle 380 mio. kr. er fordelt på de 97 kommuner. Hvis en pleje-
hjemsbeboer takker nej til deltagelse i ordningen, skal klippene fordeles til de andre
plejehjemsbeboere. Ønsker en borger ikke at benytte alle sine klip, skal de oversky-
dende klip ligeledes fordeles til de øvrige plejehjemsbeboere. Opsparede klip i slut-
ningen af året kan overføres til næste år.
Kommunerne skal senest den 1. april 2018 aflægge regnskab for anvendelsen af 2017
midlerne. Det vides således ikke på nuværende tidspunkt, hvor stor en del af mid-
lerne, der blev anvendt i 2017.
Alle plejehjemsbeboerne skal tilbydes klippekortsordningen. De 97 kommuner, der
har en klippekortsordning, har i november 2017 indsendt en kort status over, hvorle-
des klippekortsordningen er kommet i gang.
På baggrund af kommunernes status har Sundheds- og Ældreministeriet opgjort, hvor
stor en andel af plejehjemsbeboerne, der benytter klippekortet i de 97 kommuner,
der har en klippekortsordning. Opgørelsen fremgår af tabel 1.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om klippekortordningen bliver brugt fuldt ud, til ældreministeren
1856401_0002.png
Tabel 1 Andel plejehjemsbeboere der benytter klippekortet
Andel
Antal kommuner
Mindre end 50 %
1
50 - 59 %
1
60 - 69 %
7
70 - 79 %
6
80 - 89 %
12
90
100 %
51
Ikke muligt at fastsætte
1
17
Note 1: En række kommuner har angivet, hvor mange plejehjemsbeboere der har benyttet klippekortsord-
ningen, men ikke hvor mange plejehjemsbeboere, der har boet på plejehjemmene i perioden. I disse kom-
munerne er det ikke muligt præcist at opgøre, hvor stor en andel af plejehjemsbeboerne, der har benyttet
ordningen. Desuden er et par kommuner kommet sent i gang med at igangsætte ordningen.
Det fremgår af tabellen, at langt hovedparten af plejehjemsbeboerne benytter klippe-
kortet, men også at der er rum for en yderligere indsats i nogle kommuner i forhold
til at sikre, at en større del af plejehjemsbeboerne får glæde af klippekortet.
Til at understøtte kommunernes administration af klippekortsordningen udsendte
Sundheds- og Ældreministeriet den 22. december 2017 en vejledning til kommu-
nerne. Det fremgår bl.a. af vejledningen, at klippekortet er borgerens tid, og at bor-
gerne selv skal være med til at bestemme, hvad tiden skal anvendes til. Det følger
også, at hvis borgeren er så svag, at borgeren har vanskeligt ved at udtrykke sine øn-
sker, så må plejehjemmet gerne hjælpe den pågældende borger, gerne i dialog med
de pårørende, med at benytte klippene ud fra deres kendskab til borgerens ønsker.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen
Side 2