Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1800696
Dok. nr.: 527698
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 444 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 444:
”Ministeren
bedes kommentere artiklen "Afsløring: Attendo har fået millioner
for pleje af borgere - der ikke længere var i live" fra Lokalavisen i Gribskov
den 16. januar 2018. Ministeren bedes herunder oplyse, hvordan ministeren
vil sikre, at den form for fusk ikke kan finde sted.”
Svar:
Jeg synes, at det er særdeles utilfredsstillende at læse artiklen fra Ugeposten Grib-
skov, hvor det fremgår, at den private leverandør har faktureret for ydelser, der ikke
er leveret, og at kommunen ikke har haft tilstrækkelig styr på faktureringen af den
private leverandør.
Når jeg læser artiklen, hæfter jeg mig også ved, at kommunen
selv udtaler, at ”Det
her er meget utilfredsstillende og rigtig ærgerligt. Det er ikke noget, vi er stolte over
kan ske. Omvendt synes jeg, vi er lykkedes med meget hurtigt at få pengene retur til
kommunen - og at begge parter sammen har sagt, at det her ikke var i orden”.
Det er kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at borgerne får et frit valg af hjemme-
hjælp. Det kan kommunalbestyrelsen gøre ved at indgå kontrakter med private leve-
randører eller tilbyde borgerne et fritvalgsbevis.
Økonomi- og Indenrigsmineriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Når
kommunalbestyrelsen indgår kontrakter med private leverandører om levering
af hjemmehjælp, er det som følge deraf kommunalbestyrelsens ansvar at sikre en
korrekt opfølgning og afregning for de leverede ydelser. Det følger blandt andet af, at
ko
u er es bogføri g er o fattet af begrebet ”god bogføri gsskik”. God bogfø-
ringsskik indebærer blandt andet, at kommunen skal sikre, at der er dokumentation
for de faktiske posteringer i form af en entydig sammenhæng mellem posteringen og
et bilag. Endvidere skal bilaget være attesteret. Ved attestation af bilag indestås for,
at kommunen har modtaget den omhandlende ydelse m.v., og at bilagets indhold er
kontrolleret i henhold til de nærmere fastsatte regler i kommunens kasse- og regn-
skabsregulativ, jf. § 42 i den kommunale styrelseslov.”
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Benjamin Haslund-Krog