Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1856362_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1801036
Dok. nr.: 531134
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 432 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 432:
”Hvad
er ministerens forklaring på det markante fald på 20% i visitationer af hjemme-
hjælpen for danskere over 80 år, for perioden 2008-2016? Der henvises til artiklen
”Færre ældre over 80 år får hje
ehjælp”, bragt i Ældresage
den 4. november
2017”
Svar:
I henhold til serviceloven skal borgerne, på baggrund af en individuel vurdering af den
enkeltes situation, have den hjælp og pleje, som de har behov for.
Som det fremgår af Ældre Sagens artikel, er antallet af ældre over 80 år, der visiteres
til hjemmehjælp, overordnet set faldet siden 2008. Fra 2015 til 2016 så man imidler-
tid en mindre stigning i antallet over 80 år, der blev visiteret til hjemmehjælp. En stor
del af forklaringen på det overordnede fald kan formentlig findes ved nedenstående
forhold.
I netop denne periode er der således bl.a. sket en stor udvikling på rehabiliteringsom-
rådet. I 2008 startede man eksempelvis et pilotprojekt op i Fredericia Kommune, der
skulle fokusere på effekterne af at arbejde rehabiliterende. De gode resultater fra
bl.a. dette projekt førte til, at mange kommuner sidenhen begyndte at arbejde reha-
biliterende. Siden 1. januar 2015 har det været lovpligtigt for kommunerne at tilbyde
et korterevarende og tidsafgrænset forløb til borgere med et nedsat funktionsniveau,
der vurderes at kunne forbedre deres funktionsevne og dermed nedsætte behovet
for hjælp.
Resultaterne på rehabiliteringsområdet er særdeles positive. Eksempelvis viser en un-
dersøgelse fra SFI (nu VIVE) fra 2017, at borgernes objektive funktionsniveau blev sig-
nifikant forbedret i løbet af et rehabiliteringsforløb. Det var også borgernes egen op-
fattelse, at deres eget funktionsniveau steg.
Disse resultater bakkes op af flere andre studier. KORA (nu VIVE) har således på
vegne af Sundhedsstyrelsen foretaget en sammenfatning af 24 danske studier af re-
habiliteri g på ældreo rådet. I de e rapport vurderes det, at ”registerstudier e af
effekten af kommunernes rehabiliteringsindsatser på borgernes ydelsesforbrug peger
samlet set på, at det er muligt at opnå en reduktion i ydelsesforbruget ved en målret-
tet indsats med rehabilitering til de borgere, der er omfattet af servicelovens paragraf
83 a”. En
del af forklaringen på antallet af visiterede til hjemmehjælp må således for-
ventes af ligge i udbredelsen af den rehabiliterende tilgang.
Samtidig er sundhedstilstanden hos de ældre blevet forbedret i løbet af de senere år.
Eksempelvis viser Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen har udgivet i
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om kommunernes tilkendelsespraksis i forhold til tilkendelse af praktisk og personlig hjælp har ændret sig inden for de sidste 10 år, til ældreministeren
henholdsvis 2010 og 2013, at der er en stigning i andelen af ældre, der vurderer, at
de har et godt helbred.
Desuden kan en del af faldet i antallet af borgere, der visiteres til hjemmehjælp, for-
mentlig også forklares med et øget brug af velfærdsteknologiske løsninger. Foruden
at skabe større tryghed og kvalitet for de ældre, kan velfærdsteknologierne også i
nogle tilfælde hjælpe borgerne til at blive mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Lars Grunnet
Side 2