URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. april 2024 om, hvilke tiltag regeringen vil iværksætte, så Danmark lægger maksimalt pres på Israel for at efterleve Den International Domstols (ICJ) kendelse af 26. januar 2024

Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt

Indlæg til udenrigsministeren

Enhed:

MENA

Sagsbehandler:

Dato:

22.04.2024

Sagsnummer:

Samråd I d. 25. april 2024

Talepunkt

Bilag:

Kørenotits

Samrådsspørgsmål

Beredskabskatalog

One-pager

Tak for ordet og det stillede spørgsmål.

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgernes tilgang, hvor der

både er fokus på Israel og Hamas. Ingen tvivl om, at der pågår en

vigtig og vanskelig dialog med Israel om situationen i Gaza, og

ikke mindst de katastrofale humanitære forhold. Men samtidig må

vi ikke glemme Hamas’ ansvar for den fastlåste situation. Og der

er også brug for at lægge pres på Hamas til at indgå en våbenhvile

og frigive de israelske gidsler.

Som alle i dette rum er bekendt med, er den humanitære situation

i Gaza meget alvorlig og det er tydeligvis noget, der optager både

Regeringen og Folketinget meget. Drøftelserne af de tre

beslutningsforslag vedrørende Israel og Gaza alene i sidste uge

vidner herom.

***

URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. april 2024 om, hvilke tiltag regeringen vil iværksætte, så Danmark lægger maksimalt pres på Israel for at efterleve Den International Domstols (ICJ) kendelse af 26. januar 2024

Den humanitære situation har desværre længe været meget alvorlig

og den seneste eskalation mellem Iran og Israel vidner også om

den aktuelle risiko for yderligere eskalering af konflikten.

I Gaza alene har mere end 34.000 palæstinensere nu mistet livet og

1,7 mio. mennesker, svarende til 75% af befolkningen, er

fordrevet. Og FN vurderer, at hele Gazas befolkning lever under

ekstrem fødevare usikkerhed og advarer om risikoen for

hungersnød i det nordlige Gaza.

Vi har været klare i vores fordømmelse af Hamas og i vores

kraftige opfordring til at frigive gidslerne, ligesom vi fra starten af

konflikten har insisteret på, at Israel skal overholde den

humanitære folkeret og beskytte civile. Det har vi løbende taget op

i vores dialog med Israel både bilateralt og via EU. Og vi har haft

fokus på at hjælpe de civile palæstinensere. Vi presser på for øget

humanitær adgang, og vi har givet ekstraordinære humanitære

bidrag. Og samtidig har vi fra dansk side været meget aktive i

spørgsmålet om finansiering til UNRWA.

***

Kendelserne fra Den Internationale Domstol understreger

situationens alvor.

Den oprindelige kendelse fra den 26. januar pålægger Israel at

træffe enhver mulig foranstaltning for at forhindre handlinger, som

kan være i strid med folkedrabskonventionen, herunder drab på

civile palæstinensere, som kan føre til en hel eller delvis

ødelæggelse af befolkningen i Gaza.

Derudover skal Israel træffe foranstaltninger for at forhindre og

straffe al offentlig tilskyndelse til folkedrab. Konkret skal Israel

sikre levering af den nødvendige humanitære bistand for at

forbedre de kritiske livsvilkår for den palæstinensiske befolkning i

Gaza.

På baggrund af en fornyet anmodning fra Sydafrika har Domstolen

herudover den 28. marts enstemmigt beordret Israel til at

samarbejde med FN om øjeblikkeligt at sikre den tilstrækkelige

mængde af nødhjælp kommer ind i Gaza, blandt andet ved at åbne

flere grænseovergange. De seneste foreløbige foranstaltninger

udgør en specificering af de konkrete forpligtelser, som Domstolen

har pålagt Israel for at afværge den humanitære katastrofe.

Som jeg har understreget ved flere lejligheder, støtter Danmark

Den Internationale Domstol som FN’s primære juridiske organ. Og

det var også i det lys, at jeg efter den første kendelse omtalte den

som en ”løftet, juridisk pegefinger”. Vi forventer selvfølgelig, at

Israel lever op til sine forpligtelser.

Det siger vi fra dansk side, men det siger vi også sammen med EU

i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 21. marts og senest

den 17. april.

***

En anden klar illustration af situationens alvor – og behovet for et

sporskifte fra israelsk side – var vedtagelsen af en resolution i FNs

Sikkerhedsråd

betingelsesløs

den

25.

marts,

alle

som

gidsler.

krævede

øjeblikkelig våbenhvile under ramadanen samt øjeblikkelig og

løsladelse

Sikkerhedsrådet

understregede ligeledes behovet for at øge den humanitære bistand

og kræver alle barrierer for uddeling af humanitær bistand fjernet.

Selvom det desværre ikke lykkedes at opnå en aftale om

våbenhvile under ramadanen, var vedtagelsen af resolutionen

historisk, idet alle 10 indvalgte medlemmer var penneførere på

resolutionen. Men også USA’s afståelse er med til at sende et klart

signal fra det internationale samfund til Israel om, at der er behov

for at ændre kurs. Og det er vi fra dansk side helt enige i.

Lige nu er et af de store problemer, at der ikke kommer nok

nødhjælp ind i Gaza. Der er samtidig store problemer med at få

nødhjælpen frem

inde

i Gaza. Adgangen til især det nordlige Gaza

er stærkt udfordret blandt andet grundet manglende israelske

tilladelser og manglende sikkerhed for de humanitære aktører.

Både Danmark og EU har over for Israel understreget det

presserende behov for flere grænseåbninger, øget effektivitet ved

grænseovergangene og bedre distribuering af nødhjælpen. Øget

humanitær adgang står også højt på dagsordenen i drøftelserne

med bl.a. USA og centrale arabiske lande.

Udfordringen gælder fortsat, også selvom Israel har annonceret

forbedringer, bl.a. ved åbning af grænseovergangen Erez til det

nordlige Gaza samt åbning af Ashdod-havnen i Israel. Det er nu

afgørende, at der bliver leveret tilstrækkeligt på de israelske løfter.

Ud over vores pres for en våbenhvile og for at få mere nødhjælp

ind, har Udenrigsministeriet den 25. marts 2024 yderligere skærpet

tilgangen til eksport af militært udstyr og dual-use produkter til

Israel. Dermed er vi gået fra en allerede restriktiv tilgang til en

meget restriktiv tilgang i vurderingen af konkrete sager [om

eksport til Israel]. Derudover fortsætter vi med den massive

humanitære støtte til civilbefolkningen i Gaza. I 2023 ydede

Danmark 280 mio. kr. i humanitær støtte til Palæstina-krisen. I

2024 har Danmark samlet set støttet med 242 mio. kr.

***

Nu til den del af samrådsspørgsmålet, som omhandler Hamas.

Som bekendt har regeringen siden 7. oktober været meget tydelige

i vores fordømmelse af terrorangrebet mod Israel og Hamas’

fortsatte tilbageholdelse af gidsler.

Hamas har et kæmpe ansvar for den katastrofale situation i Gaza.

Men Hamas er en terrororganisation, hvilket selvsagt påvirker,

hvordan vi kan lægge pres på dem. Hamas er allerede på EU’s

terrorliste, og EU har tidligere på året vedtaget yderligere

sanktioner mod Hamas. EU har også netop vedtaget yderligere

sanktioner mod Hamas for seksualiseret vold – alt sammen

sanktioner, som Danmark har støttet aktivt op om. Fra dansk og

EU’s side har vi ingen kontakt med terrororganisationen Hamas,

så her må vi forlade os på dialogen mellem de aktører, som har

konktakten, og som lige nu forsøger at mediere en aftale mellem

Israel og Hamas.

***

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen vil

fastholde den aktive tilgang, både bilateralt og via EU, for at

afhjælpe den katastrofale humanitære situation og få en humanitær

våbenhvile på plads. Det gælder også i forhold til at sende et

entydigt budskab til Israel om ikke at igangsætte en militær

landoffensiv i Rafah, som under de nuværende omstændigheder vil

kunne få helt uoverskuelige konsekvenser. Det har også både EU

og USA klart understreget.

Endelig må vi ikke glemme, at en to-statsløsning er den eneste

måde at sikre varig og bæredygtig fred – også selvom det lige nu

kan se svært ud.

Og her skal vi sammen med EU og andre gode kræfter, ikke mindst

USA og vores arabiske partnere blive ved med at søge efter

løsninger, så vi på sigt kan genstarte en fredsproces hen imod en

to-statsløsning.

Tak for ordet.