Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-01-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 1708827
Dok. nr.: 493781
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 239 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 239:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan udviklingen har været i forhold til,
hvilke patienter, der tilbydes medicinsk behandling for hepatitis C, herunder
f.eks. om flere grupper løbende er blevet inddraget. Der henvises til SUU alm.
del bilag 87.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmo-
det om bidrag fra Danske Regioner. Danske Regioner har den 14. december 2017 op-
lyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Fælles for regionerne er, at de følger de kriterier, som er beskrevet i RADS behand-
lingsvejledninger (fremover Medicinrådet).
Frem til oktober 2015 er patienter blevet tilbudt behandling, hvis der var mode-
rat/svær fibrose (arvæv) i leveren (metavir score F3), eller patienten på anden måde
var syg på grund af infektionen (ledsmerter, lymfekræft, karbetændelse).
Fra oktober 2015 er kriterierne blevet udvidet, idet man fra dette tidspunkt også har
fået tilbudt behandling, hvis der var let/moderat fibrose (arvæv) i leveren (metavir
score F2), eller som tidligere, hvis patienten på anden måde var syg på grund af infek-
tionen (ledsmerter, lymfekræft, karbetændelse).
I oktober 2016 blev det tilføjet, at patienter med aktivt stofmisbrug, anbefales at få
hjælp til at håndtere misbrugsproblemerne og vente med hepatitis C behandlingen til
patientens misbrug er stabiliseret. Ligeledes anbefales lægemidler med en daglig do-
sering til denne patientgruppe.”
./.
Jeg henviser desuden til besvarelsen af 2. maj 2017 på spørgsmål 693 vedr. kriterier
for medicinsk behandling af hepatitis C. Svaret er vedhæftet.
Danske Regioner har supplerende oplyst, at Medicinrådet i december 2017 har god-
kendt en protokol for en kommende faglig vurdering af fremtidige indikationer for
behandling af hepatitis C.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Birgitta Winkler