NOTAT
10-10-2017
EMN-2017-01807
1090601
Rikke Gravlev Poulsen
Regionernes samlede status på allergiområdet til Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har som opfølgning på udgivelsen af rapporten ”Status
på allergiområdet” inviteret Danske Regioner og regionerne til møde. I for-
bindelse med opfølgningsmødet har Sundhedsstyrelsen anmodet om en
skriftlig status fra regionerne på allergiområdet med særlig fokus på rap-
portens anbefalinger om etablering af allergicentre og fagområdeuddan-
nelser i allergologi.
Danske Regioner har efter aftale med regionerne samlet regionernes sta-
tus. I det nedenstående beskrives regionernes arbejde i forhold til at imø-
degå nogle af de kapacitetsudfordringer, der er på allergiområdet.
Etablering af allergicentre
Der findes i dag tre allergicentre, som er placeret hhv. på Odense Universi-
tets Hospital (OUH) i Region Syddanmark, på Gentofte Hospital i Region
Hovedstaden og på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland.
Centrene er velfungerende og fungerer som et samarbejde mellem rele-
vante specialer og på tværs af relevante faggrupper. Centrene har desuden
til formål at styrke faglig udvikling og koordinering mellem relevante fag-
personer samt styrke uddannelse og forskning.
Ud over de tre etablerede allergicentre er der i Region Sjælland taget be-
slutning om etablering af et regionalt ”murstensløst” allergicenter udgå-
ende fra Medicinsk Afdeling på SUH, Roskilde. Et regionalt center i Region
Sjælland skal sikre et godt grundlag for at indgå i tæt samarbejde med de
øvrige sygehuse i regionen i forbindelse med udrednings- og behandlings-
forløb under hensyntagen til nærhed i tilbuddene. Arbejdet med at etab-
lere allergicentret er netop ved at blive sat i gang med nedsættelse af en
arbejdsgruppe, der konkret skal drøfte og beskrive mulighederne for at
skabe et allergicenter på tværs af de relevante specialer, afdelinger og sy-
gehuse i regionen. I arbejdsgruppen indgår repræsentanter fra specialer
1