Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1855091_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-02-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMAHA
Sagsnr.: 1800628
Dok. nr.: 525316
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 405 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 405:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvem der dels sikrer og dels bærer ansvaret
for, at kommunerne installerer de rigtige IT-systemer, som fungerer med FMK
(Fælles Medicinkort) samt andre af regionens IT-systemer?”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spm. 399 (alm. del), er det driftsherrernes ansvar
at sikre, at de it-systemer, der anvendes, er sikkert og korrekt implementeret, det
gælder også for de systemer, som fungerer med Fælles Medicinkort (FMK).
Sundheds- og Ældreministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, som oplyser:
”Alle
systemer, der henter data fra Fælles Medicinkort (FMK), er certificeret og god-
kendt af Sundhedsdatastyrelsen til at hente disse data. Certificeringen sker ud fra en
række nærmere specificerede godkendelseskriterier. Lever systemerne ikke op til cer-
tificerings- og godkendelseskravene, opnår disse ikke adgang til FMK. Desuden følger
den løbende udvikling af systemerne det roadmap for ændringer i FMK, som Sund-
hedsdatastyrelsen har udmeldt.”
Jeg kan henholde mig til styrelsens bidrag.
Det bemærkes i øvrigt, at det er en central indsats i ny strategi for digital sundhed
2018-2022,
Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle,
at relevante
sundhedsoplysninger, og ikke kun medicinoplysninger fra FMK, er tilgængelige for de
relevante sundhedspersoner i et behandlingsøjemed ift. den konkrete patient, på
tværs af regioners og kommuners grænser.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Holm Andreasen